Men langt hovedparten af bogens sange er på dansk, herunder en lang række af de kendteste salmer og sange fra højskolesangbogen. Er det så et problem, at en enkelt nyere sang som ”Giv mig Danmark tilbage” er med?

– Det er dejligt, at der er klassiske sange med. Og jeg har ikke noget imod Natasjas sang. Jeg synes, den er god. Men jeg synes ikke, den passer ind i en bog, som skal forestille at være politisk neutral.

Men hvem siger, at bogen er politisk neutral? Initiativtageren til Sangens År, Michael Bojesen, har sagt til Kristeligt Dagblad, at det kan ses som et politisk valg at medtage 12 sange på indvandrersprog?

– Jeg synes ikke, en skolebog bør tage politisk stilling. Og jeg hæfter mig ved, at redaktør Henrik Marstal til jeres egen avis har sagt, at bogen ikke er et politisk udspil.

Hvad er problemet ved, at der er sange på indvandrersprog? Ideen er, at det vil være lettere at få indvandrerbørn til at være med til at synge danske sange, hvis man af og til også synger sange på deres modersmål. Giver det ikke god mening?

– Meningen er jo, at elever med anden etnisk baggrund stille og roligt skal integreres ind i dansk kultur. Så er det da et forvirrende signal at inddrage sange på andre sprog. Det er svært at se, hvordan det kan fremme integrationen.

Er det ikke fair nok, at når 10 procent af skolebørnene har andre modersmål, skal 10 procent af sangene i en skolesangbog også være på deres sprog?

– Nej, meningen er, at de skal integreres i dansk kultur. Det er også derfor, vi nu fremsætter beslutningsforslag om obligatorisk morgensang med danske sange på alle skoler. Vi undrer os over, at et parti som De Konservative synes, denne sangbog er alletiders, selvom de siger, at de ikke vil fremme et flerkulturelt samfund. Men der er åbenbart langt fra ord til handling på det punkt.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk