Line Vaaben |
28. januar 2009
Når ofre for skudepisoderne i København bliver bragt på hospitalet, er det typisk Rigshospitalet, der tager imod. I kølvandet følger ofte bandemedlemmer, der skaber utryghed og truende stemning blandt personalet
Mandag aften i denne uge var den gal igen. Denne gang blev en 40-årig mand ramt af tre skud i kæben og i brystet af hætteklædte mænd, mens han sad på en fyldt restaurant. Ifølge politiet var nedskydningen del af et bandeopgør mellem rockere og indvandrerbander.
I 2008 blev der registreret i alt 61 skudepisoder i København. Men selvom gerningsmændene går målrettet efter bestemte personer, som ofte selv er kriminelle, er der også andre ofre for optrapningen i det kriminelle miljø. Nemlig de mennesker, der forsøger at hjælpe: sundhedspersonalet.
Skudofrene bliver ofte bragt til Rigshospitalet, og her har de mange episoder skabt angst, uro og utryghed blandt en del af personalet. Også fordi der i kølvandet på indlæggelserne ofte følger bandemedlemmer langt ind på hospitalsgangene, der fører sig aggressivt frem.
– Det er vores opgave at varetage patienternes liv. Men når vi skal tage os af alle de personer, der kommer ind på hospitalet, går der en masse tid fra til at tage os af den uro, som medløberne skaber. Det giver ikke den fornødne arbejdsro, siger Lonnie Rasmussen, fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Rigshospitalet.
Manden, der mandag aften blev skudt ned på Vesterbro, blev bragt direkte ind på Rigshospitalet, hvor han blev opereret. Han overlevede, men er nu bevogtet af politiet, for som de senere udtalte: ”Som situationen er, kan vi ikke udelukke, at der er nogen, der vil ham det ondt.”
– Det er klart, at de mange skudepisoder opskræmmer personalet. De får jo volden i ekstrem form tæt ind på kroppen. Det er helt uacceptabelt, at den utryghed overhovedet opstår, og arbejdspladsen skal arbejde meget aktivt med at gøre arbejdsmiljøet mere trygt, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Hun går ikke umiddelbart ind for, at man optrapper den fysiske sikkerhed – i stedet mener hun, at konflikthåndteringskurser er vejen frem.
Men det er ikke umiddelbart fællestillidsmandens højeste ønske. Hun mener, at der er alt for let adgang til hospitalet. Der skal flere dørlåse til, der kun kan åbnes af personale med det rette kort på hånden:
– Vi har ikke en konflikthåndteringsuddannelse, og det skal vi heller ikke have. Men vi skal sikres bedre – og det er ikke gjort alene med, at politiet er til stede. Det er jo grotesk, at de står med skudsikre veste og maskinpistoler og passer på ofrene, og vi arbejder lige ved siden af i vores tynde kitler. Hvad nu, hvis der kommer nogen, der gerne vil gøre jobbet færdigt med et bandemedlem. Hvad så med os? Eller med patienternes sikkerhed?, spørger Lonnie Rasmussen.
Ledelsen på Rigshospitalet tager situationen meget alvorligt. Man har nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på det forebyggende arbejde med vold og trusler, fortæller Morten W. Andersen, arbejdsmiljøchef på Rigshospitalet.
– Det kunne for eksempel være at sørge for, at kun personalet kan åbne dørene, hvis de føler sig truet eller udstyre dem med overfaldsalarmer. Men samtidig mener vi, man skal se på, om der er brug for flere forebyggende kurser i for eksempel konflikthåndtering.
Selv er han ikke umiddelbart klar til at sige ja til flere låste døre:
– Man kan ikke bare sige, at låse er godt. De, der virkelig vil ind, skal nok komme ind, så bruger de bare stærkere midler. Så det skal overvejes temmelig grundigt.
vaaben@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad