1 / 5
Øllen Gudeløs: I september sidste år lancerede Ateistisk Selskab i samarbejde med Bryggeriet Djævlebryg øllen Gudeløs. Målet med øllen var at få folk til at melde sig ud af folkekirken og vise, at ateister har det sjovere.
-
Jon Bøge Gehlert |
29. januar 2009
Ikke-troende har den seneste måned siddet tungt på mediebilledet i store dele af Europa. Religionen skal ud af det offentlige rum, lyder budskabet. Men har danske ateister det fornødne til at sikre et endeligt gennembrud?
Ateister udfordrer USA’s præsident. Situationen forekommer voldsom, men da Barack Obama i sidste uge skulle indsættes som USA’s 44. præsident, var forud gået vedholdende protester fra amerikanske ateister. Ikke mod Obama som præsident, men mod at han skulle sværge på en bibel og fremsige en religiøs vending ved indsættelsen. 11 amerikanske ateistiske organisationer mente, at de religiøse traditioner ved præsidentindsættelsen ekskluderer millioner af ikke-troende amerikanere, men ateisterne fik intet udbytte af protesterne. Obama både svor på Abraham Lincolns bibel og fremsagde George Washingtons berømte vending ”så hjælp mig Gud”. Men forsøget illustrerer ganske fint, hvordan verdens ikke-troende den seneste tid er trådt frem med argumenter og kampagner.
I Danmark opdeler ikke-troende sig i erklærede ateister og erklærede humanister. Dybest set er der ikke den store forskel, men humanisterne ønsker ikke at betegne sig som ateister, da de mener, at ateister fokuserer for stærkt på, at Gud ikke eksisterer. Humanisterne vil levere et alternativ til Gud og vægter desuden et rent naturvidenskabeligt verdensbillede højt og mener, at moralske værdier ikke bør baseres på religion.
Begrebsforvirringen til trods har den samlede gruppe af ikke-troende formået at markere sig bredt i det forgangne år. Her kom forslag om borgerlige pendanter til folkekirkens dåb-, vielses- og begravelsesritualer, og i november lanceredes et berusende initiativ i form af øllen Gudeløs. Mere tryk på de ugudelige kedler kom der ganske kort inde i det nye år. Sagen om fadervors berettigelse i den danske folkeskole rullede i en mere end to uger lang, ophidset debat, og da debatten om fadervor stilnede af, rejste en diskussion om minikonfirmander sig. Her ville ikke-troende forbyde, at kirker uddeler foldere om konfirmationsforberedende undervisning for 3.-4. klasse på landets folkeskoler.
Samtidig skabte ateister debat i Storbritannien med kampagnebannere på i alt 800 busser. Bannerne på siden af busserne bar teksten ”Der findes sandsynligvis ingen Gud – så stop med at bekymre dig og nyd livet”. Denne happening har siden bredt sig til USA, Spanien og Italien.
Det seneste halve års initiativer fra ikke-troende kommer ifølge ph.d.-studerende på Københavns Universitet Lars Sandbeck ikke tilfældigt. Han arbejder i øjeblikket på en kritisk bog om danske ateister og mener, at terrorangrebet i New York 2001 udløste en antireligiøs bølge af folk, der reagerer mod religiøs fundamentalisme og religiøs indblanding i politik. Denne bølge har indtil i dag vokset sig større og større. Desuden er ateisterne efterhånden frustrerede, fordi religion endnu ikke er forsvundet fra det offentlige rum, og det kommer nu til udtryk, mener Lars Sandbeck, som tilføjer:
– De danske ateister fortolker religionsfrihed som en ret til at være helt fri for religion. Deres formål er ikke at debattere religion, men at få den helt ud. Den næste diskussion bliver sikkert om korset i Dannebrog.
Det brede sammenfald af ateistiske initiativer i Europa er dog mere tilfældigt, end Lars Sandbeck udtrykker. Det mener studieleder og religionssociolog Morten Warmind fra Købehavns Universitet. Han har forsket i ateisme og er ikke overbevist om den øjeblikkelige timing af de ikke-troendes medieoffensiv. Ifølge ham er den logiske forklaring på ateisternes mere dominerende rolle, at religion i det hele taget debatteres mere i dag. Når religion tager spalteplads i aviserne, vil ateister naturligt nok følge efter, mener han.
I Danmark udgøres de ikke-troende primært af Ateistisk Selskab med mere end 1000 medlemmer og Humanistisk Samfund med omtrent 350 medlemmer. Herudover eksisterer tre foreninger med sparsomt medlemstal, hvor personer fra de to største foreninger også markerer sig. Endelig findes to internetfora for ateister og humanister.
De ikke-troende foreninger har altså i en længere periode markeret sig med forskellige initiativer, og fremtidige strategier ligger parat. Hos Ateistisk Selskab, der har eksisteret i lidt over seks år, fortæller formand Jesper Vind, at foreningen hvert år fastsætter klare mål for at trænge bredt igennem til danskerne og befæstne sin position over for folkekirken. I 2009 vil foreningen arbejde videre for at adskille kirke og stat, etablere kommunale begravelsespladser og starte kampagner for at gøre folk opmærksomme på FN’s racismekonference, Durban 2, i Schweiz. Den ateistiske buskampagne kendt fra andre europæiske lande er for brugt, mener formand Jesper Vind, som ikke nævner et decideret ønske om medlemsfremgang. Og medlemstal er ifølge en af de mindre ikke-troende foreninger slet ikke relevant.
– Vi humanister vil have sandheden om religion frem, og der betyder medlemstal ikke så meget. Vi er til stede for at styrke dem, der føler sig for hårdt angrebet af de troende, siger formand for Humanistisk Debat, Erik Bahn.
Danmarks næststørste ikke-troende forening, Humanistisk Samfund, der har eksisteret i et halvt år, har i 2009 allerede markeret sig med fadervorsagen. Derudover vil humanisterne i løbet af i år især fokusere på at etablere humanistiske ceremonier, da foreningen har oplevet stor interesse for disse. Specielt er vielser meget efterspurgte, fortæller talsmand Erik Bartram Jensen.
Ateisters og humanisters øgede aktivitet i mediebilledet kan både nu og tidligere aflæses i foreningernes medlemstal. Da Ateistisk Selskab som forholdsvis ukendte i 2005 kom på forsiden af Politiken, steg medlemstallet på seks dage fra 73 til 155 medlemmer. Og efter debatten om fadervor har Humanistisk Samfund, der fortrinsvis består af unge, veluddannede personer, fået flere medlemmer og især haft kraftig aktivitet på foreningens hjemmeside.
At ateister oplever offentlig fremgang skyldes ifølge Hans Hauge, der er dr.phil. på Aarhus Universitet og har forsket i kultur, religion og samfund, en historisk begivenhed.
– Efter Berlinmurens fald har vi i Vesten fået ateismen foræret. Inden da tilhørte ateisme den officielle filosofi i Sovjetunionen, og Albanien skulle være et rent ateistisk land. Men da Berlinmuren faldt, forsvandt samtidig den statslige ateisme. På den måde er USA, Vesteuropa og Danmark nu kommet til at stå for noget af det, vi tidligere forbandt med Kreml og DDR, siger Hans Hauge.
Foruden den historiske sammenhæng lykkes de danske ikke-troende foreninger med at levere argumenter, idéer og ord til folk, som ikke ved, hvad de skal sige i for eksempel debatten om fadervor. Man kan ganske enkelt let ”hægte sig på” ateisterne, og det styrker dem, mener Hans Hauge.
De danske ikke-troende foreninger vil til gengæld gerne hægte sig på deres norske kolleger. I Norge har Human-Etisk Forbund eksisteret i mere end 50 år og har hele 73.000 medlemmer, og medlemsfremgangen de seneste år har været stor.
I Norge er mulighederne for at hverve medlemmer dog anderledes fordelagtige. Norge har eksempelvis tradition for religionsdebat, og samtidig er den norske kirke ganske traditionel med en del prædikanter, der markerer sig med skarpe, konservative holdninger.
To faktorer, der har gjort det lettere for Human-Etisk Forbund at hverve medlemmer. Forbundet er vokset til at være den næststørste ”trosretning” i Norge og har siden 1982 modtaget statsstøtte, hvilket igen bidrager til bedre muligheder for at hente medlemmer.
Med blikket rettet mod Norge anser både Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund det for muligt, at de i løbet af en årrække, når flere mennesker kender dem, kan mønstre medlemstal på op til 10.000 personer.
Men den ambition tror studieleder og religionssociolog Morten Warmind ikke på, selvom han medgiver, at det er farligt at spå om fremtiden.
– Et ateistisk gennembrud kræver, at den religiøse stemme i Danmark bliver så markant, at folk decideret flygter fra kirken. Jeg har svært ved at se, hvor den religiøse stemme skal komme fra. En sag om fadervor er ikke lig med et gennembrud, siger han.
Ateistkritikeren Lars Sandbeck er mere påpasselig med sit ordvalg.
– Jeg tør ikke spå om de ikke-troendes fremtidige muligheder, men de skal være forsigtige med, hvilke punkter de sætter ind på. De skyder sig selv i foden ved at gå så kraftigt imod kristne helligdage og fadervor i skolen, for det er kulturarv. Men hvis de er mere omhyggelige med deres sager, kan de over tid generere flere medlemmer og større opbakning, siger han.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad