Ateister markerer sig stadigt kraftigere i den offentlige debat. En opgørelse fra artikeldatabasen Infomedia viser, at ateister de to seneste år omtales i fem gange så mange artikler som i år 2000. Det er der en logisk forklaring på, mener studieleder og religionssociolog fra Københavns Universitet Morten Warmind.

– Jo mere religion viser sig i samfundet, desto mere ser vi naturligvis de ureligiøse grupper. Generelt har vi de seneste 10-15 år set religion vende tilbage i mediebilledet, og derfor rører nu også ateister og humanister på sig, siger han.

De danske ateister, som primært består af de to største foreninger Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund, er tilfredse med den større eksponering, der har betydet flere medlemmer. Foreningerne har blandt andet opnået opmærksomhed via øllen Gudeløs og fadervorsagen, og bag initiativerne ligger et tydeligt ønske om medieomtale, fortæller Jesper Vind, formand for Ateistisk Selskab.

– Det betyder meget for os at slå igennem i pressen. Både i forhold til at hverve nye medlemmer og især i forhold til at blive hørt på Christiansborg. Vi har en politisk agenda, og derfor er det vigtigt at få vores sag ud til de rigtige politikere, siger han.

Ateisternes større aktivitet kan få konsekvenser for folkekirken, men en anden konsekvens er langt værre, mener Hans Hauge, dr.phil. på Aarhus Universitet.

– Ateister kan hindre integration. Ateisternes antireligiøse budskaber kan føre til en bred fjendtlighed mod religion, og hvis der på skoler og uddannelser breder sig et religionshad, rammer det indirekte islam. Ateisterne tør ikke påstå, at islam er fup, for så ville de få ørerne i maskinen, siger Hans Hauge.

Til det svarer talsmand for Humanistisk Samfund, Erik Bartram Jensen, at de ateistiske foreninger ikke går efter at marginalisere nogen, men tværtimod tilbyder et alternativ til folk, der ikke ønsker at tilslutte sig en religion.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk