”DEN MODERNE evolutionsteori er en af de mest velunderbyggede teorier, naturvidenskaben overhovedet byder på, men selv efter 150 år svarer hovedparten af klodens indbyggere, at de ikke tror på Darwin.” Sådan kunne man onsdag den 21. januar høre hjerneforsker Lone Frank sige på P1.

Dermed bliver der endnu en gang peget på problemerne med, at tro og videnskab kan bo i samme stue. Hun fortsætter: ”Vi lever i en tid med et skrigende behov for at kunne skelne mellem tro og videnskab, påstand og teori. Og den skelnen skal ikke være for de få indviede, den skal tilhøre ganske almindelig dannelse.” Og det kan man kun være fuldstændig enig i.

Problemet er, at en række videnskabsfolk og ateister vender op og ned på, hvem der blander tingene sammen. Personligt kender jeg da en del mennesker, også såkaldte ”kristne fundamentalister”, men jeg har da endnu aldrig mødt nogen, der vil afvise, hvad videnskaben har bevist.

Problemet er, at videnskabsfolk som Lone Frank ikke vil erkende, hvad der er videnskabeligt bevist, og hvad der alene er (måske endda overbevisende) teorier. Man vil ikke erkende svaghederne ved egne teorier, og man vil heller ikke acceptere, at der kan være andre forklaringsmuligheder.

Meget interessant udtalte lektor Steen Busk i samme time på P1: ”Det centrale på universitetet er, at vi finder ud af, hvor lidt vi i virkeligheden ved. Hvis ikke man som studerende på universitetet når frem til en forståelse af, at vi ved så uendelig lidt, så er et universitetsstudium mislykket.”

Det er sagen i en nøddeskal: Vi ved i virkeligheden så lidt, men skal endelig blive ved at stræbe efter større viden. Undervejs må vi alle erkende grænserne for videnskaben og respektere forskellige forklaringer på det, vi ikke ved.

Herluf E. Mørch,
cand.polit., afdelingschef,
Østre Kyvlingvej 6, Tarm