Etik

En perle røg af panden

30. jan 2009 00:00 Er det god humor eller rå tone, når en politibetjent tiltaler en mand som perker eller perle? Vi ser nærmere på de etiske principper for myndigheders omgang med borgere

Share
Debat (9)
Læs også
Ugens etikspørgsmål
Må en politimand benytte gadens sprog? Afgiv din stemme på www.kristeligt-dagblad.dk
Dorte Remar
Dorte RemarArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
– Illustration: Peter M. Jensen.

Perker eller perle – det er spørgsmålet. Råbte en betjent ”perker” til en deltager med indvandrerbaggrund i en Gaza-demonstration? Eller sagde han, ”kan du fatte det, perle”, som politidirektør Hanne Bech Hansen efterfølgende har udtalt.

Sagen har givet anledning til, at 15.000 danskere på internetsiden Facebook under overskriften ”Jeg er også en perle”, diskuterer, hvad der blev sagt, og morer sig med at skabe en såkaldt ”perlør” med slangudtryk, der burde indgå i enhver politimands ordforråd som: Perlehøns (sladdertanter af anden etnisk herkomst), en perleplade (falsk vidneudsagn) og knaldperle (prostitueret med indvandrerbaggrund).

Professor i filosofi og idehistorie, forfatter Lars-Henrik Schmidt, Aarhus Universitet, kalder debatten for årets joke.

– Det er da sjovt, at man kan finde på at kalde en kø af bistandsklienter for perlerække. Det er god humor, siger Lars-Henrik Schmidt, der mere alvorligt tilføjer:

Annonce
– Jeg mener helt klart ikke, at det er smart, hvis en politimand kalder en dreng for perker. Der er tale om myndighedsudøvelse, og så kan man diskutere, om det er rimeligt eller ej.

Det er det ikke, siger Københavns Politis informationschef Flemming Steen Munch. Han har til flere medier udtalt, at politiet ikke bør bruge øgenavne, og til Kristeligt Dagblad siger han:

– Vi skal tale ordentligt til folk og på samme måde, som vi selv ønsker at blive tiltalt. Vi kan jo straffe folk, der ikke taler ordentligt til os, selvom det selvfølgelig ikke indebærer, at vi ikke også kan komme i situationer, hvor der ryger en finke af panden. Men vores politifolk har fået væsentligt mere psykologiundervisning, og det skulle gerne få indflydelse, når vi står over for nogle rødder som ved en demonstration for nylig, hvor nogle mindreårige brugte et sprog, der var hinsides enhver fornuft. I sådanne tilfælde er det et forældreansvar at lære børn at tale ordentligt til folk.

– Politiet udøver myndighed og skal føre en ordentlig tone i skrift og tale. Og hvis man starter med at tale ordentligt til folk, vil man i langt de fleste tilfælde få en ordentlig respons tilbage, siger Flemming Steen Munch.

Hans overordnede chef, justitsminister Brian Mikkelsen (K) er enig. Han gik i går offentlig ud og krævede, at betjente holder kammertonen, når de tiltaler borgene. Og slog fast, at det hverken er i orden at kalde borgere for perker, perle – eller for den sags skyld perletand. Statsadvokaten for København og Bornholm har nu indledt en undersøgelse af, om en betjent kaldte en demonstrant for ”perker”.

Sagen gør det relevant at spørge, om der er en særlig etik for, hvordan myndighedspersoner skal tiltale borgerne?

Det er der, siger professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen, Københavns Universitet.

– God forvaltningsskik er udviklet af Folketingets Ombudsmand, og praksis går ud på, at myndigheder skal tiltale borgerne i en ordentlig og anstændig tone. Normerne for en god og acceptabel omgangstone gælder alle personer, der er ansat i det offentlige og har kontakt med borgerne, det vil sige politi, sagsbehandlere i stat og kommuner, lærere, pædagoger med flere, siger Carsten Hen­richsen.

Reglerne for god forvaltningsskik er nedfældet i betænkningen ”Fagligt etiske principper i offentlig administration” og udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Hvis myndigheder er gået over stregen og har overtrådt reglen om at vise god forvaltningsskik og optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgere, kan ombudsmanden tage sagen op af egen drift, eller hvis han får en klage, som bliver vurderet til at kræve en nærmere undersøgelse.

– En myndigheds sprogbrug i breve til borgerne kan give ombudsmanden anledning til at udtale kritik. Han har forholdsvis frie hænder til, hvordan han vil vurdere sager. Ofte vil han i en redegørelse udtale, at noget har været ”kritisabelt”, ”meget kritisabelt” eller ”overordentligt kritisabelt”. Vendingerne ”mere ønskeligt” eller ”hensynsfuldt” bruges også, siger afdelingschef Kaj Larsen, Folketingets Ombudsmand.

Et eksempel er en redegørelse den 2. april 2008 i en sag om Skagen Kommunes brug af en advokat til besvarelse af borgerbreve. Her skrev ombudsmanden blandt andet:

”Efter min opfattelse er der tale om en nedladende tone. Jeg henviser herved særligt til formuleringen om, at ”jeg skal ikke gentage mine tidligere breve, kun fastslå, at jeg, med min bedste vilje, simpelthen ikke forstår, hvad De mener. Det kan naturligvis skyldes mig og min ringe fatteevne, hvilket jeg i så fald beklager, ikke mindst, da Frederikshavn Kommune øjensynligt fint forstår, hvad De mener”.

Et ældre eksempel handler om en kontanthjælpsmodtager, der klagede til ombudsmanden over en skrivelse fra kommunen:

”Når du ikke får nogen løn eller bistandshjælp, skal du ikke starte med at ”platte” din moder for penge. Jeg kan ikke se anden udvej end, at du må lade dig forsørge af dine mandlige bekendtskaber”.

Her fandt ombudsmanden det ”overordentligt uheldigt”, at social- og sundhedsforvaltningens skrivelse var formuleret på en måde, der måtte karakteriseres som stærkt krænkende i forhold til klageren. Skrivelsen var efter ombudsmandens opfattelse i sin form ”befalende, udskældende og truende og berørte private forhold, der klart faldt uden for, hvad en social- og sundhedsforvaltning kan beskæftige sig med”.

Ifølge afdelingschef Kaj Larsen er ombudsmandens udtalelser ikke rettet mod enkeltpersoner, men til myndighederne som sådan.

– Hvad myndighederne dernæst vil foretage sig efter at blive kritiseret for sin sprogbrug er op til dem selv. Men vi håber da, at det kritisable stopper, og at afgørelsen hjælper, siger Kaj Larsen.

Folketingets Ombudsmand modtager godt 4000 klager om året. Dertil kommer cirka 200 sager, som han tager op på eget initiativ. Langt størsteparten af klagerne handler om afgørelser, som borgerne er utilfredse med, for eksempel afslag på økonomisk hjælp, opkrævning af skat eller afslag på byggetilladelse.

For direktør og sprogprofessor Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er det vigtigt, at der findes en etik for, hvordan offentlige myndigheder bør tiltale borgerne.

– Ellers eskalerer det alt sammen. Det dur for eksempel ikke, at en tolder siger til en mand: Hvad fanden, din idiot, du har 48 flasker for meget ind. Eller at en ligningsmyndighed skændes med en borger, der føler sig snydt for et fradrag. For så opstår der en asymmetri mellem den enkelte borger og myndighedspersonen, der er ansat af fællesskabet. Hvis vi står og råber og skriger ad hinanden i den slags situationer, vil demokratiet blive svækket, og vi får et råt samfund, siger Jørn Lund.

Tilbage til perker og perle-problematikken. Når den overhovedet er opstået, er det, fordi myndighederne har et dobbelt problem, siger professor i filosofi og idehistorie Lars-Henrik Schmidt.

– Vi har et problem, hvis myndighedspersoner fører sig frem med et gadesprog. Men de har jo fået at vide, at de skal opføre sig som almindelige mennesker og ikke som tidligere, hvor myndigheder var autoriserede og havde ret til at udøve myndighed. Og i forhold til tiltaleformen, er det svært at holde distancen, fordi alle forhold er blevet gjort intime. Når høfligheden som social form forsvinder, kan man ikke være sammen med folk uden at blive for intim. Folk tror, at det er snobberi, men i virkeligheden har man haft disse tiltaleformer for at holde distancen, siger Lars-Henrik Schmidt.

Han peger på, at det bliver yderligere problematisk, fordi et øgenavn kan opfattes stigmatiserende, mens man selv kan bruge samme betegnelse med stolthed, som det for eksempel er tilfældet med ordet ”perker”.

– Hvorfor er det så vigtigt, om man bliver kaldt for noget bestemt? Fordi identiteten ligger i navnet.

remar@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Eksperter strides om vejen til Gud
Ahmed Akkari: Muhammed-krisen er kun på standby
Minister åben for registreret partnerskab i kirken
Stort flertal af danskerne siger ja til homoseksuelle vielser
Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Mener du, at andre religioner end kristendommen kan føre til Gud?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Biskop og præst beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse
Sagt i debatten om der er flere veje til Gud
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
-- Biskop og præster stikker en kniv i folkekirkens hovedpulsåre

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: