Astrid Fleischer Rex, organisatorisk næstformand i det grønlandske parti Demokraterne. –
- Mette Frandsen
Sofie Hviid |
30. januar 2009
Unicefs rapport, der viste, at hvert sjette grønlandske barn sulter, har igen sat fokus på de vilkår, som børnene lever under. Astrid Fleischer Rex er grønlandsk politiker, og hun tror ikke på, at situationen bliver bedre foreløbig
At forholdene for børn i Grønland er helt uacceptable, kan alle blive enige om. Politikere, danske som grønlandske, står på spring med forslag, der skal forbedre situationen. Men det er langt fra første gang, at vi hører om misrøgt af grønlandske børn, uden at der efterfølgende bliver gjort noget.
Astrid Fleischer Rex er organisatorisk næstformand for det grønlandske oppositionsparti Demokraterne og medlem af det grønlandske Landstyre, hvor hun blandt andet sidder i Familieudvalget. Hun har børnenes vilkår som sin mærkesag, men hun mener ikke, at løsningen er på vej. Hun har ikke meget håb for de grønlandske børn, hvis det nuværende Landsting, som er Grønlands folkevalgte parlament, fortsætter.
Hvorfor sker der ikke noget, og hvorfor hører vi igen og igen om problemer for børnene?
– Det nuværende Landsting kan ikke overskue situationen. Vi skal ikke bare tale om det nu. Alle vil gerne hjælpe, men når vi foreslår noget, så bliver det afvist. Grønland har penge nok til, at ingen børn behøver sulte. De prioriteres bare forkert. Landstinget kan ikke overskue at prioritere økonomisk.
Hvad er den grundlæggende årsag til, at det står så galt til for grønlandske børn?
– Det er blandt andet et økonomisk problem. Det er ikke kun de arbejdsløse forældre, som ikke kan tage sig af deres børn. Undersøgelser viser, at også forældre i arbejde har svært ved at forsørge deres børn. Derudover er alkohol- og hashmisbrug et stort problem mange steder.
Hvad kan man gøre ved problemet med børn, der sulter?
– Alle børn skal sikres mad i institutionerne, men det er heller ikke nok, at de får mad dér. De børn, jeg kender til, er meget bekymrede for, om der er mad nok derhjemme. Om familien får mad nok. Der er jo ingen forældre, som ikke ønsker at sørge for sine børn. Men forældrene kan ikke overskue det, hvis de eksempelvis er misbrugere. Det handler også om, at lønningerne er for lave, og at leveomkostningerne er meget høje i Grønland. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen får penge til at drikke så meget.
Hvordan er det at være grønlandsk politiker, når man gang på gang hører om misrøgt af de grønlandske børn?
– Det er flovt. Især når man ved, at man de sidste mange år har kendt til det. Vi har vidst det altid. Det er ikke bare noget, som er kommet nu. Landstinget har mange planer, men det er hovsa-løsninger. Derfor bliver det ikke godt nok i længden.
Tror du, at børnene får hjælp nu?
– Det tror jeg ikke. Der har været for mange lovninger. Politikerne lover noget impulsivt, fordi sagerne kommer i aviserne.
Hvad skal der til før, at de grønlandske børn får hjælp?
– Vi skal have et nyt Landsting. Og så skal vi have faglært hjælp fra Danmark. Vi trænger virkelig til specialister. Vi har forslået et ekstraordinært landstingsmøde, så alle kan samarbejde om en handlingsplan. Der skal kun være et emne – de sociale problemer.
hviid@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad