Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Da Sønderjylland kom hjem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Sønderjylland kom hjem

Kong Christian X i Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen. Her gøres klar til at hejse endnu et Dannebrogsflag...

- Ukendt/Scanpix Danmark

1 debatindlæg Hold mig opdateret

HISTORIENS KANON 21: I kølvandet på Første Verdenskrig fik sønderjyderne den historisk enestående mulighed, at de kunne stemme om, hvilket land de ville høre til

Mange mennesker har prøvet at stemme om, hvem der skulle regere deres land, men kun få mennesker har haft den oplevelse, at de kunne stemme om, hvilket land de skulle være indbyggere i.

Men den 10. februar 1920 gik indbyggerne i Nordslesvig – også kendt som Sønderjylland – til valgstederne og stemte med stort flertal for, at de ikke længere skulle være tyske, men danske borgere. Tre fjerdedele stemte for dansk tilhørsforhold. Godt en måned senere stemte indbyggerne i Mellemslesvig, som blandt andet Flensborg hørte til, og her ønskede 8 ud af 10 at være tyskere.

Resultatet af disse afstemninger blev, at den dansk-tyske grænse blev lagt, hvor den fortsat ligger i dag. Det gamle hertugdømme Slesvig blev delt, og Sønderjylland, som havde været tysk besat siden 1864, vendte hjem til kongeriget Danmark.

– Når skoleeleverne skal lære om perspektiverne af nederlaget i 1864, er det lige så vigtigt, at de lærer om perspektiverne af genforeningen 1920 og den særlige situation efter Første Verdenskrig, som gav sønderjyderne mulighed for at stemme om, hvilket land de ville høre til, siger Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag og medlem af Undervisningsminsteriets historieudvalg.

Annonce
Sagen er nemlig den, at en meget stor del af den danske nationale selvforståelse har været koblet op på det slesvigske spørgsmål. Som tidligere omtalt i denne artikelserie affødte nederlaget i 1864 en intern moralsk oprustning, og genforeningen 1920 blev da også markeret med en tilsvarende national fejring, som ikke blot fandt sted i Sønderjylland, men i hele landet.

I dag fejres endnu såvel den 10. februar som den 15. juni, hvor grænsen blev endeligt fastlagt, som festdage. Man mindes også den officielle genforeningsdag 9. juli og den store folkefest dagen efter, da kong Christian X på sin hvide hest red over grænsen ved Frederikshøj mellem Kolding og Haderslev. Et folkeligt rygte går ud på, at hesten var malet eller kalket hvid til lejligheden, men det er uvist, om det er sandt.

I Sønderjylland mindes man også den kæmpemæssige folkeforsamling på op mod 100.000 mennesker, anført af kongen, regeringen og Rigsdagens medlemmer, der den 11. juli 1920 mødtes på den gamle slagmark ved Dybbøl for at synge "Du skønne land med dal og bakker fagre" og markere det nationale sammenhold. Aldrig havde Dannebrog været så rødt og hvidt.

Men selvom demokratiet sejrede ved afstemningen i februar, og folket festede hele sommeren, havde alt ikke været idel lykke. I visse konservative kredse var der stor skuffelse over, at Flensborg ikke var blevet dansk. Ganske vist havde kun en fjerdedel af Flensborgs indbyggere stemt for at blive danskere, men Flensborg-bevægelsen argumenterede med, at dette alene skyldtes tysk tilvandring til byen. I påsken 1920 var denne skuffelse medvirkende til, at kong Christian X tog det demokratisk dybt problematiske skridt at afskedige regeringen, hvorved han udløste den såkaldte påskekrise.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 21. artikel i serien.

Læs alle artikler i serien under Tema
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ingen "gen"-forening

Lars J. Helbo, publiceret d.15/06 14:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Da Sønderjylland kom hjem
"Sønderjylland, som havde været tysk besat siden 1864, vendte hjem til kongeriget Danmark."

Efter 90 år synes jeg egentlig det må være på tide, at få aflivet denne gamle skrøne. Hvis man vil sige, at Sønderjylland blev "genforenet" med kongeriget, så ligger der jo heri, at Sønderjylland tidligere (før 1864) skulle have været en del af kongeriget. Men sådan var det altså ikke.

Før 1864 var Slesvig fra Kongeåen til Ejderen et selvstændigt hertugdømme. Kongen af Danmark var så ganske vist også hertug af Slesvig. På samme måde var han hertug af Holsten. Fra 1814-64 var han hertug af Lauenburg og før 1814 var han konge af Norge. Men der var i princippet tale om selvstændige lande, der blot var forenet i en personalunion. De forskellige lande (kongeriger og hertugdømmer) havde dog hver deres regering og lovgivning. Det svarer på en måde til den personalunion, der stadigvæk findes mellem Storbritannien, Canada og Australien.

Det der skete i 1920 var så, at hertugdømmet Slesvig blev delt i to og den nordlige halvdel blev lagt sammen med kongeriget Danmark. Det er altså egentlig historisk ukorrekt, at tale om "gen"-forening. Det er så interessant, at denne myte er blevet en så væsentlig del af den danske nationale selvforståelse. Men netop derfor - for vores egen skyld - burde vi efter 90 år finde modet til at se sandheden i øjnene.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​