Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forbyd religionskritik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbyd religionskritik

Hvis man forestiller sig en verden, hvor det er tilladt at sige hvad som helst om hvilken som helst religion, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvilken ufred det vil kunne medføre. -

- stock.xchng

16 debatindlæg Hold mig opdateret

For en meget stor del af verdens mennesker er deres religion lige så vigtig og ukrænkelig som deres egen familie. Er man villig til at løbe den risiko alene for at sikre journalisters ukrænkelige ret til mobning?

SKAL BLASFEMI gøres til en krænkelse af menneskerettighederne? Det foreslår en række muslimske lande i forbindelse med anti-racismekonferencen Durban 2 i FN’s hovedkvarter i Geneve den 20.-24. april i år.

Religion har altid været en del af menneskers historie. Sådan er det også i dag, hvor en overvældende majoritet af verdens mennesker bekender sig til en religion. Antallet af mennesker, der absolut ikke har nogen religion, er formentlig meget mindre end 10 procent.

Derfor kan det synes ejendommeligt, at man overhovedet kan være uenig om, hvorvidt det er sund fornuft at søge at hindre udfald imod religiøse symboler eller traditioner på nedværdigende og forhånende måde, eller om det skal være tilladt at sige hvad som helst.

Det er ganske almindelig god skik mellem mennesker, at man tager hensyn til hinanden og hinandens følelser, når man fører en samtale. Man afpasser også altid sit sprog til lejligheden. En mand, der sidder i en skurvogn og taler med sine arbejdskolleger på en byggeplads, har en anden sprogbrug ved denne lejlighed, end han vil have, når han står i banken for at søge et boliglån. Så i vores dagligdag arbejder vi hele tiden med en forståelse for, at måden, vi formulerer os på, er afgørende for, hvad der kommer ud af en given henvendelse.

Annonce
Debatten i Danmark omkring dette emne springer fra nogle forhånende tegninger bragt for godt et par år siden i en dansk avis. Tegningerne blev fulgt af en tekst, der lod forstå, at hensigten med tegningerne var hån, spot og latterliggørelse.

Alle disse tre begreber falder mageligt inden for rammerne af det, som vi til daglig kalder mobning.

I hele samfundet stræber vi efter at forhindre mobning, og det anslås, at i Danmark alene koster mobning to millioner arbejdsdage årligt. Så kan man jo forsøge at gemme denne mobning væk under et så flot begreb som ytringsfrihed. Det er i bedste fald en grov misbrug af samme noble princip. En skamridning af et nobelt princip alene for at sikre sig selv en kortfristet profit.

Vi lever i en tid, hvor mediernes drivkraft ikke alene er formidling af nyheder på ordentligste og hurtigste vis, men hvor det i højere grad er den mulige indtjening på en given formidling, der er afgørende for, om den finder spalteplads eller ej. Derfor kan det næppe forbavse, at såvel de elektroniske som de trykte medier konstant forsøger at udvide rammerne for, hvad de kan eller må, mens de fortsat forsøger at holde sig inden for nogenlunde rimelige rammer.

Ja, visse medier lever sågar af konstant at bryde disse rammer, tage et slagsmål i retten, bringe et dementi nogle måneder senere, hvis de taber, og så gå til den igen. Alt sammen er med til fortsat at skubbe rammerne længere og længere ud. At gøre os alle mere og mere immune over for følelser og anstændighed.

HVIS ET LILLE LAND som Danmark var alene i verden, ville det måske nok kunne holde, men da vi befinder os midt i verden (synes vi vel selv), er vi også nødt til at tage hensyn til, at ikke alle dele af verden svinger efter dansk taktstok, og uagtet hvor vigtige vi end selv synes, vi er, så er vi fortsat en nation, hvis samlede befolkningstal er ganske væsentligt mindre end antallet af indbyggere i hundredvis af storbyer ude i verden.

Religion har gennem hele menneskets historie været brugt som undskyldning for at gå i krig. Også selvom ingen religion i hele verden befaler mennesker at tiltage sig andres ejendom, land, ressourcer eller andet.

Men det er et godt flyverskjul for magtgriske politikere og interesser i stedet for at tale lige ud af posen og indrømme, at krig altid er et spørgsmål om at pleje inter- esser af verdslig art i stedet for af spirituel.

Hvis man forestiller sig en verden, hvor det er tilladt at sige hvad som helst om hvilken som helst religion, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvilken ufred det vil kunne medføre. For en meget stor del af verdens mennesker er deres religion lige så vigtig og ukrænkelig som deres egen familie. Er man villig til at løbe den risiko alene for at sikre journalisters ukrænkelige ret til mobning? Det vil efter min beskedne mening være noget af det mest tåbelige, man kan forestille sig. At mennesker i Danmark og visse dele af Nordeuropa har et meget overfladisk forhold til religion, betyder absolut ikke, at dette er tendensen i resten af verden.

Jeg kommer lige fra et gensyn med Indien efter 30 år. Indien er et land, der om noget er gennemsyret af religion. Og heldigvis på en sådan måde, at rundt i byer og landsbyer lever sikher, hinduer, buddhister, muslimer og andre religiøse mennesker side om side uden at have problemer med hinanden. De får deres fælles dagligdag til at gå op i en højere enhed og er endda ikke bange for at fejre hinandens helligdage.

Hvis de alle begyndte at tale nedsættende om hinandens religioner, ville det kunne medføre et kaos af uanede dimensioner.

DET ER AF UTROLIG stor vigtighed, at vi som mennesker har en smule fingerspidsfornemmelse over for hinandens ømme punkter, og alene med den krise i erindring, som Danmark gerådede ud i grundet de famøse tegninger, ville det være tåbeligt at tro, at hvis man gav journalister og andre penneførere frit slag, ville det kunne have en gavnlig effekt. Og når alt kommer til alt, må gavnligheden og almenvellet helt naturligt være noget, vi alle kan enes om væsentligheden af. Sætter vi det over styr, sætter vi det hele over styr.

Så eftersom mennesker tilsyneladende ikke selv er i stand til at sætte grænserne, når andre interesser presser på, vil det være i alles interesse at lovgive på dette område, således at ivrige meningsdannere ikke fortsat skal have lov at sætte verden i brand.

Abdul Wahid Pedersen er imam på Nørrebro i København
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Anker, publiceret d.02/02 11:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Citat: Antallet af mennesker, der absolut ikke har nogen religion, er formentlig meget mindre end 10 procent.

-Fra wiki:
A 2005 survey published in Encyclopædia Britannica finds that the non-religious make up about 11.9% of the world's population

Citat: som Danmark gerådede ud i grundet de famøse tegninger
-Nu skal vi huske at der var visse mennesker der bragte de tegninger hen til steder de kunne støde, hvis det ikke var sket var de aldrig blevet opmærksomme på det. Det er jo ikke sådan at der bliver smidt flyveblade ud over mellemøsten med tegninger.

Citat: For en meget stor del af verdens mennesker er deres religion lige så vigtig og ukrænkelig som deres egen familie. Er man villig til at løbe den risiko alene for at sikre journalisters ukrænkelige ret til mobning? Det vil efter min beskedne mening være noget af det mest tåbelige, man kan forestille sig.
-Så det lader til at en af grundene til at vi ikke skal lave religions kritik er at vi skal være bange for hvad de fornærmede skal finde på at lave? (hvilket ikke undstøtter din på stand om fredelig religion).

Abdul Wahid Pedersen får det til at lyde somom at det han vil forbyde er grundløse tilsvininger af religøse mennesker.

men det han vil forhindre er ting som kritik af:
-dødstraf af folk der vil forlade islam for kristendom eller andet.
-omskæring af piger.
-undertrykkelse af kvinder.
osv.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Morten, publiceret d.02/02 12:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Der skal selvfølgeligt være frihed til en saglig, ordentlig religionskritik. Men den form for hån og chikane mod andre mennesker, som Jyllandspostens tegninger udtrykker, kunne man godt forbyde. Den er manglende respekt for medmennesker.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Thomas Dahl, publiceret d.02/02 18:16 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Hvis verden kommer til at stå i flammer på grund af religionskritik, så er det det bedste der kan ske. En gang for alle må menneskeheden gøre op med overtro og mysticisme og hvis det kræver blod, død, grusomheder og forbud mod religion, tja man kan ikke lave en omelet uden at knuse nogle æg.

Der er ikke plads til overtroiske religiøse tosser i den moderne verden.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

wer, publiceret d.02/02 21:28 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
En religion, der ikke tåler at blive kritiseret, er en svag religion. Vorherre er formentlig fuldstændig ligeglad, men hans nidkære tilhængere - de svage af dem vel at mærke - kan ikke tåle, at der tænkes og tænkes kritisk over de såkaldte sandheder, de har så travlt med at fremføre i det offentlige rum. Hvis de vil sidde derhjemme og dyrke deres Gud, er det helt i orden, men så snart de fremturer med et sandhedskrav på andres vegne, må de ganske enkelt acceptere at blive modsagt. Et forbud mod religionskritik er absurd ikke mindst i en vestlig tradition. Det kan kun være fundamntalistisk indskrænkethed, simpel uvidenhed eller en skrøbelig religiøsitet (måske endda religion), der kan ligge bag bemærkninger som Wahids. Mage til idioti skal man desværre ikke lede længe efter, men at det måske er et repræsentativt synspunkt for en stor del religiøse mennesker (eller muslimer) gør det ikke mere begavet.

Jeg mener, 2+2 er 7, det er vi mange, der gør, og vi bygger faktisk hele vores liv på det. ALle andre, der hævder noget andet, eller finder det problematisk, skal vide, at vi bliver utroligt krænkede, hvis vi bliver gjort opmærksomme på det. Derfor: forbyd kritiske bemærkninger desangående, så vi kan leve i fred - og dumhed - med hinanden.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

rationalisten, publiceret d.02/02 21:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Abdul Wahid Pedersen har godt nok aldrig været min kop te, men hans indlæg i forbindelse med Durban 2 konferencen er så fladpandet, at det kræver en kommentar. Den gode imam sammenligner religionskritik med mobning, men netop denne sammenligning viser, at han ikke aner, hvad mobning er. Mobning er ALTID personfikseret og går ud over en konkret person. Det er derfor, det er så hårdt for f.eks. elever at blive mobbet i skolen, da det er et angreb på dem som individ.
Religionskritik - også af den satiriske slags - er derimod ikke rettet mod en bestemt person, men mod en sag. Heri adskiller religioner sig ikke fra hverken partier eller ideologier, og det ville vist være det rene vanvid at forbyde kritik af den slags. Abdul Wahid Pedersen må efterhånden være blevet så stor, at også han er i stand til at kunne se den forskel. Mens mobning med rette er forkasteligt og skal bekæmpes, er kritik af partier, ideologier og religioner derimod et gode, som kendetegner vores samfund her i vesten, og hvis imamen ikke kan acceptere det, skulle han hellere immigrere til Mellemøsten.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Peer Bentzen, publiceret d.02/02 22:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Det religiøse menneske går jo sjældent af vejen for at udvise stor beherskelse af sig selv. Det er min klare overbevisning, at et af de aller nyttigste områder at dygtiggøre sig i denne disciplin, er at lære at tage den med ro i de situationer, hvor man har for vane ellers at blive fornærmet over ting, som jo i virkeligheden er komplet betydningsløse. Hvis alle religiøse mennesker kunne opøve en blot minimal selvbeherskelse her, og ikke reagere helt ude af proportioner på harmløse bemærkninger om deres tro, ville verden blive et både bedre og langt tryggere sted at leve.
Er det for meget at bede de religiøse ledere om at foregå deres menigheder med et godt eksempel på dette ydmyge felt? For der skal nu engang 2 til at blive fornærmet, hvoraf mindst den ene skal være vedkommende som tillader sig at blive det. Nej, det er oven i købet ikke korrekt, for alt for tit er det nok med kun én person, som gladeligt bliver det helt af sig selv - ikke sjældent forøvrigt netop når det drejer sig om tro.
Øhm, var der ikke noget med at Jesus anbefalede, at man vender den anden kind til? Og hvad angår fornærmetheden, som nogle kalder, at de føler sig sårede - men hvad er i virkeligheden forskellen? - bliver der ikke engang slået...

PS - Er helt enig i distinktionen ovenfor vedr. mobning. Den gør det desværre klart at den gode imam ikke har rent mel i posen.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Morten, publiceret d.02/02 23:34 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Jeg vil ikke anfægte, at det skal være lovligt at kritisere religion. Jesus var vel den største religionskritiker, som verden har oplevet. Han blev korsfæstet til straf for sin kritik. Det var ikke ok. Alligevel giver jeg Wahid Pedersen ret i, at kritiken sårer tilhængerne af den kritiserede religion. Man kan ikke sådan skelne mellem sagen og personen. Når nogle fuldstændig uvederhæftigt spotter Jesus og hans tilhængere, føler jeg mig også intimeret. For indirekte siger de jo, at jeg er dum, fordi jeg tror på Jesus. Jeg må bede i mit indre: "Gud, tilgiv dem! - de ved ikke hvad de siger:" Derfor skal man af respekt for sit medmenneske kun komme med en saglig, berettiget kritik. Det, som blot er hån og spot, burde man holde sig for god til at ytre.
Del Link

Re: Durban 2 er vigtig. Forbyd religionskritik

Peer Bentzen, publiceret d.03/02 00:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Det bizzare er jo at det afføder voldsomme reaktioner - drab! - hvis man laver lidt sjov med det imaginære.
Men hvem har nogensinde set nogen trække kniven over, at der blev gjort grin med massetiltrækningen? Lysets hastighed? Maxwells ligninger?

(Hvis det endelig skal være, hvem er det så der trækker kniven over evolutionslæren? Og hvorfor? Fordi den truer noget imaginært, såmænd, og så sørgeligt.)
Del Link

Abdul Wahid taler som en rabiat fundamentalist

M.J., publiceret d.03/02 09:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Men det er jo ikke nogen nyhed. Han er også tilhænger af Sharia, hvor man hugger hænder og fødder af og stener folk til døde. Så hvordan kan man overhovedet tage sådan et forstyrret menneske seriøst. Men ok........ alle psykisk forstyrrede mennesker har vel lov til at indsende et læserbrev i ny og næ! Vi må så bare håbe, at 'vaklende sjæle' kan gennemskue hvornår det er en rabiat fundamentalist der skriver ....og hvornår det er et klart tænkende, nøgternt og ikke hjernevasket menneske.
Del Link

Til Morten C.

M.J., publiceret d.03/02 10:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forbyd religionskritik
Jeg HÅBER inderligt, at du er klar over, at hvis man FØRST giver fundamentalister..........uanset om det er nazister, islamister, kommunister, eller andre af slagsen.......... ret i, at andre mennesker ikke må gøre grin med eller kritisere 'DERES' ideologi eller religion eller noget helt tredje....... SÅ KAN VI FOR ALVOR VINKE FARVEL TIL DEN FRIE PRESSE OG DIN OG MIN FRIHED GENERELT. For så skal vi leve i KONSTANT frygt for at komme til at 'SÅRE' eller 'KRÆNKE' nogen ved vore udtalelser! TÆNK hvis vi kommer til at grine af en vittighed om en eller anden religion! Så kan vi blive dømt som medskyldige i 'KRÆNKELSE' af religioner!!!!

Så FOR GUDS SKYLD .....hold FAST i den frihed vore forfædre har kæmpet og ofret livet for!!!
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock