Den nidkærhed, der præger darwinisterne, ligner næsten religiøs fanatisme. Man kan vel godt sætte spørgsmålstegn ved Darwins teori, uden at man af den grund skulle mene, at jorden er skabt på seks dage. Det er i alt fald svært at tro, at alt skulle være opstået af tilfældighed.

Nu siger evolutionsteorien jo heller ikke at alt er opstået ved tilfældighed.

Og man bliver nu lidt ærgelig når så mange mener at det ikke er rigtigt.
Måske lidt som man har haft da man skulle overbevise folk om at jorden var rund og ikke flad.

Uanset hvad Dawkins siger så er udviklingen tilfældig. Hvis du mener at der er sket en styring af udviklingen af nye egenskaber, så må du henvise til en anden kraft en naturens.
Og nej naturlig selektion er nok ikke helt tilfældig, men det er jo heller ikke naturlig selektion, men mutationer som skal skabe de nye strukturer og information.
Hvis nogen har styret mutationerne, hvem eller hvad er det så?

Nej jeg mener ikke at der er noget der har styret udvilkingen. Det jeg har noget imod er den måde hvorved nogen tager et enkelt ord ud, og overfortolker/misforstår det.

Når noget er "tilfældigt", er det vel bare et udtryk for, at påvirkningerne er uoverskuelige.
Men hvad der er uoverskueligt i dag er måske kortlagt imorgen.
Tekniske hjælpemidler, som f.eks. computere, gør udregninger af de forskellige kræfters påvirkninger mere overskueligt.

Man siger f.eks. at udfaldet af et kast med en terning er tilfældigt. Men vi er jo ikke i tvivl om hvilke kræfter, der indvirker på terningens bevægelser. Vi kan bare endnu ikke kortlægge de påvirkende kræfter nøjagtig nok til i hvert tilfælde at kunne forudsige udfaldet.

Men det er den slags ting videnskaben beskæftiger sig med.
Og selvom videnskab ikke altid har forståelige svar på rede hånd, så arbejder de med tingene og kommer stadig nærmere svarene.
Også selvom ethvert svar afføder nye spørgsmål.

Religion er konklusionen på en livsindstilling.
Videnskab er udforskningen af vore omgivelser.

Derfor kan de to begreber ikke forenes

Der er bare så mange usikkerhedselementer i evolutionsteorien, at man dårligt kan kalde den for videnskab. Den grunder alligevel på tro.

"Tro" er jo et belastet ord, fordi det kan betyde helt modsatrettede ting. Lige fra "en vag formodning" til "urokkelig overbevisning".
Desværre forfalder mange til at benytte ordet "tro" i udsagnet: "Jeg tror mere på videnskaben end på Gud!"
Så er forvirringen jo total.

Evolutionsteorien er som ordet siger: en teori, dvs. en tankerække af formodninger.
Evolutionsteorien er ikke bevist. Og iøvrigt er "bevis" også et belastet ord, for beviser hører rettelig hjemme i matematikken.

Men når vi bruger ordet "bevis" i dagligdagen, mener vi jo bare "overvejende sandsynligt".

Videnskaben er udmærket klar over, at enhver teori hænger i en tynd tråd, som knækker i det øjeblik, en anden og mere sandsynlig teori bliver præsenteret.

Da Darwin præsenterede sin evolutionsteori, baseret på resultatet af sin forskning, fremstod teorien pludselig mere overvejende sandsynlig end biblens fremstilling.

Og Einsteins relativitetsteori om lysets konstante hastighed må vel også bøje sig for de nyeste forsøg med at hæmme lysets fart.

Sådan er videnskaben: Hele tiden i forandring, forbedring, justering, omdefinering.

Nogen kan ikke leve med den tanke. Den er skræmmende. Det er ligesom at føle jorden skride under sig. "Er jeg blevet til ved en tilfældighed?"
Nej så hellere noget fast at TRO på. Absolutisme frem for alt! "Biblen taler sandt til mindste ord! Det tror vi på!"

Men hvor hensigtsamæssigt er det at TRO på noget som helst i videnskabelig forstand?

Hvis jeg TROEDE på, at jorden var rund, ville jeg blive meget forvirret og endda bange, hvis nogen kom og fortalte mig, at den var trekantet.

Lige som dengang nogen påstod, at jorden var rund og ikke flad som en pandekage.

Men hvis nu jeg sagde, at jeg indtil videre ville holde det for mest sandsynligt at betragte jorden som rund, så ville jeg have en god basis for at nærme mig en tankegang vedr. en trekantet verden, såfremt argumenterne var bedre end den rundes verden. Og jeg ville kunne grine overbærende af trekantede teorier, hvis de var dårligere.

Pictura det er naivt at tro at ens verdensbillede ikke har indflydelse på vores videnskabelige arbejde.
Tro er også en del af videnskaben. Der er netop meget vi ikke ved, og så tror vi på nogle sammenhænge som bygger både på empiri men også vores egen overbevisning om hvordan tingene er skruet sammen. Tro fylder meget, for der er meget vi ikke ved, og der er meget vi ikke har haft tid til at sætte os helt ind i inden vi tog stilling.
MEN en tro kan jo godt undersøges og forsøges bekræftet eller falsificeret videnskabeligt, så derfor er der ingen modsætning mellem tro og videnskab.

Det er måske værd at tilføje at det var i den romersk-katolske Middelalder at man forsøgte at prakke folk på at Jorden var flad, hvorfor Jerusalem kunne anses som Jordens navle.

At Jorden er rund har vi, og mange andre folkeslag, altid vidst. En ring er 360º og solpejlskiven fra Siglufjörðr i Eystribygð, Grønland viser at dette var forstået. Rig Veda viser at året var inddelt i 360 dage. Såvel årets som synets ring er den samme forståelse og oprinder fra 60 talssystemet fra Mesopotamien/Babylonien. En opdeling af en ring på 360º forudsætter en forståelse for at Jorden er rund.

Den religiøse forståelse for Midgårdsormen, der slynger sig om Jorden og bider sig selv i halen (fornyelsen) er forstået af os og de gamle grækere i hvert fald 5-600 f.Kr. Dette gør at vi allerede på dette tidspunkt må have haft en forestilling om at Jorden er rund.

Da vi dyrker Solen, Månen og Moder Jord lige, og vi fysisk har kunnet se Solen og Månen som runde, må det have været åbenlyst siden begyndelsen at Jorden havde samme form.

Vi har et ord for den runde Jord på oldnordisk gennem ”Jördböllr”, med betydningen ”jordkugle, jordklode”, hvor ”böllr” betyder ”bold” og betegner ”noget som ser ud som en kugle, ser rundagtigt ud”.

Endelig kan man se Jordens hældning ud over Køge Bugt, fra Reykjavik og en million andre steder.

Darwin opfinder jo ikke evolutionsteori. Han gentager bare hvad al oprindelig tanke altid har ment.

Der findes flere mulige alternativer til Evolutionsteorien.
Men én er sand, den som svarer til realiteterne. Hvad den så er, er netop udfordringen. Et falsum, som er angivet i artiklen ovenfor, er f.eks.: Naturlig udvælgelse! Når noget bliver udvalgt, er der én der vælger! Og hvem er det som vælger? Det er så opgaven at klarlægge.