Mødomsoperationer udnytter svage piger

Der findes alternativer
Kristina Aamand mener ikke, gynækologer oplyser kvinderne godt nok om alternativer til operationen.

– Man sælger jo kvinderne en vare, som rent faktisk er ingenting. Og samtidig hævder de, at de redder kvinderne. Jeg synes, det tangerer kolonistisk udnyttelse: Hvid kvinde redder sort kvindes liv, siger hun.

Mere information
Morten Lebech, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, mener ikke, at operationerne er uetiske. Han mener dog, gynækologen bør informere kvinden grundigt, inden hun bliver opereret:

– Det er vigtigt, at de ikke bare opererer pr. automatik, men går ind i en diskussion med pigerne om, hvordan man ellers kan hjælpe dem, og måske rådgive dem til at turde lade være.

Kvinderne ønsker ikke indblanding
Men det indrømmer Christine Felding gerne, at hun ikke gør:

– Det forsøgte jeg, da jeg startede med det her i 1996. Men det er jeg holdt op med. Kvinderne vil betale, og de ønsker ikke, at jeg skal blande mig. Så jeg modsætter mig ikke operationerne. Så går de jo bare et andet sted hen. Det er jo også en forretning, det her.

Ingen garanti for blødning
Hun er godt klar over, at mange kvinder tror, mødommen er en hinde, der sprænger. Mange af kvinderne tror også, at hun sætter et nyt stykke hud ind. Det gør hun ikke.

– Jeg siger til dem: Jeg kan bringe dig smerte og modstand, men jeg kan ikke garantere blødning. Populært sagt syr man hullet sammen til det halve. Det er det, pigerne betaler for.

Reel effekt
Der er nogen, der mener, at du udnytter disse pigers uvidenhed og ulykke, hvad siger du til det?

– Jeg tror ikke, de har talt med pigerne, hvis de siger sådan. Jeg fortæller pigerne, at man ved en gynækologisk undersøgelse ikke nødvendigvis kan se, om man er jomfru. Men der er forskel på at se og føle. Mændene vil mærke modstand og høre, at pigerne siger av, og det er det, operationen sørger for, siger hun.

vaabenkristeligt-dagblad.dk

Læs tidligere artikler om myten om mødommen på

kristeligt-dagblad.dk