Det der rør sig i mit sind er at bevare tidligere Pave Johanes den andens tro og karisma, hans fantastisk evne nærvær og retoriske og sproglige gaver vi bør mindes, han var i min mening et stort forbillede for tro,i mange svære og omskiftlige tider i verdenshistorie, og at han forsat på trods af sin parkinson, han var et oprigtigt varmt menneske med også lunefulde kommentare. Lad os ikke glemme det i mørket og på trods af mange kontroversielle ting som abort.
Havde han noget jordbundethed, og jeg savner ham virkelig i disse nye tider. Jeg ved det er lidt ved siden af den kritisk i føre i debaten. Men igen lad os mindes og tegne også et billede som er broget, katoliker samles i vietnam i disse tider om forhåbning og tro om et mere retfærdigt samfun ikke undertrykket af kommunisme. Lige som solidarnost lykkes at trænge i gennem i Polen.
Jeg holder af at gå til gudstjenste her i Danmark i den katolske kirke der den er stemmningsfyldt og forennede med andre kulture og hudfarve, lys røgelse, give hinanden hånden og ønske hinanden fred, se ikke på dine synder men på menighedens tro, samt den psykologisk effekt at bede til helgen og alle hellegens dag hvor vi mindes de døde og de fyldte kirkerum og midnatsgudstensten og nonnernes arbejde viet sig helt og holdet grænseløst og uslevisk til guds ord.
Ja det er hvad der skaber en stemning i en kirke og så kan man rejse til andre katolske lande og de fleste steder er kirkern også fyldte der. Og konfession hos præst et menneske man kan stole på og ikke har politiske eller umenneskelig hensigter, men en dyb tillid og tryghed ved at dele sine bekymringer med og vide er stærk nok og upartisk at holde tavsheden i sted feks læger, politi og andet der bryder tavshedspligten da de mener journal kan være næsten frit tilgængeligt for mange parter. Et klart svar jeg holder af min kirke og tro.

En anden stor personlighed som var katolsk var min morfar der var født 1912 ligge så gammel som hovedbanegården, men fået i Krakow og arbejde med togbanekontrolør og aftjente sin værneplig ved den ukrainake grænse og kom til Danmark sent i sit liv og kunne ikke lære dansk der han passede sin svær syge kone, så senere begge hans børnebørn blev syge.
Forlod verden i dag og lad os give ham et minuts stilhed og mindelse for den gode Godzik han var, for hans drive cyklede til han blev 90 til netto og tilbage, var i USA og på Barhamas som 88 årig og hørte radio maria fra krakow i sit rum, håber han er i himmlen hos den gode johanes poul den den anden og de deler erindringer om deres ungdomstid i polen.
Højt elskede morfar jeg savner dig og håber du befinder dig godt.

Idag må jeg plante nogle anemoner udenfor hans vindue, det vil han blive glad for da han var gartner.

De polske messer i København var et sted han kunne søge ly og nærhed og tryghed og sprog, da tiderne var svære. Tak til disse menigheder.

AnVA