Den vidt forrejste mand

Forresten: Hvordan opfatter De ordet "vist" i anden linje? Det er et sjovt, tvetydigt lille ord i hverdagssproget. Siger man for eksempel: "Det bliver vist regnvejr i dag," er det fordi, man ikke er helt sikker på det.

I anden linje af Poul Martin Møllers vers skal ordet "vist" dog ikke læses som en usikker formodning. Her betyder det vished. Digteren er helt sikker på, at alle derhjemme netop nu hører og ser den sorte stær, mens han selv går glip af den. Vist betyder her sikkert og vist og understreger smerten ved at være langt væk hjemmefra.

Lad os tage tredje vers:

Mine venner i den danske sommer!

Mindes I den vidt forrejste mand,

Som så langt fra Danas favre blommer,

Her, hvor sydens blæst på sejlet trommer,

Flakker fra sit elskte fødeland?

I andet vers forberedte Poul Martin Møller sin længsel ved at sige, at ude på havet er der hverken "vår eller blomsterpragt".

Første linje i tredje vers ender med ordet sommer. Det gør ham ondt, at han ikke selv oplever yndlingsårstiden og de sommerglæder, han nød som bondedreng. Men endnu mere længes han hjem efter vennerne, for slet ikke at tale om den kæreste, han flygtede fra, fordi hun ikke ville have ham. Hans hjemve er voldsom og fortvivlende, og han er endnu kun på udturen.

Han kunne ikke ane, at han sidenhen skulle blive professor i græsk og filosofi med speciale i Platon og Aristoteles og en stor inspiration for Søren Kierkegaard.

Søren Kierkegaard var kun syv år, da Poul Martin Møller stak til søs. Kierkegaard skulle senere i et af sine hovedskrifter, "Begrebet Angest" fra 1844, skrive en kærlig tilegnelse til Poul Martin Møller: "Danmarks glæde, du vidt forrejste mand, altid mindet i den danske sommer, min beundring, mit savn helliges dette skrift." Ordet forrejst betyder jo berejst, og vi støder på det hos både Saxo, Grundtvig og Goldschmidt.

Vi springer til videre til sjette vers:

Kunne du ved guld og sølv at love,

Købe dig en nordisk kvindes tro,

Købe dig et pust fra søens vove,

Købe dig et ly af Thules skove,

Og en kløvermark til middagsro?

Thule er en samlet betegnelse for Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island. Et digt af Sophus Claussen hedder "Dronningen i Thule" og handler om Hamlets mor, som besættes af lidenskab for sin mands morder. I hans digt er Thule også Danmark, fordi Shakespeare har anbragt sin Hamlet i Helsingør.

Hele tre linjer gentager ordet "købe". Poul Martin Møller sætter den rigdom, som kineserne opgør i penge, i modsætning til Danmarks pragt. Og denne tanke på Danmarks egen naturlige rigdom fastholdes gennem syvende vers:

(...) Fattig mand, som pløjer danske lande,

Ryster æbler af sit eget træ. (...)

I niende vers får vi så farven hvid med. Det lyder sådan her:

(…) Over deres hoved månen sejler,

Svanen i det klare vand sig spejler. (…)

Gad vist om H.C. Andersen havde Poul Martin Møllers stolte svane i tankerne, da han i 1843 skrev "Den grimme ælling", som er så præcist et billede på det prisgivede, hjælpeløse, arme fjerkræ, der netop undergår den formidable forvandling: at blive til en svane.

Tiende og sidste vers lyder:

Dersom sligt for fattigdom du tyder,

Østens atlaskklædte, rige mand,

Glad mit sorte danske brød jeg bryder,

Takker Gud, mens fra min læbe lyder:

Danmark er et lidet, fattigt land!

Kommaet i sidste linje er altafgørende. Der menes ikke, at Danmark er lidet fattigt – i betydningen kun en lille smule fattigt. Der menes, at Danmark set udefra både er lille og fattigt. Man kan sige, at det ubetydelige komma her får den altafgørende betydning, fordi samtlige vers netop fremhæver den rigdom, der ligger i landets skønhed og alt det særegne og overrumplende, der findes her. På trods af at det er et lille fattigt land, er her roser, æbler, mælk, rugbrød og piger, som i digtet kaldes herligvoksne.

Når digteren ikke kun tænker på sit lands enestående, pragtfulde elementer, men også på Danmarks fattigdom, som han skammer sig ved, er det jo, fordi han er rejst efter Danmarks statsbankerot i 1813, i øvrigt Kierkegaards fødeår.

Vist er hans land således fattigt på penge, men det er hovedrigt på alt det skønne, der ikke kan købes for penge.

Og glem ikke, at Carl Nielsen har lavet en af sine dejligste melodier til digtet.

kultur@kristeligt-dagblad.dk