Jeg kan virkelig ikke forstå al denne ståhej lige pludselig. Der er jo intet nyt i, at kræft- og andre alvorligt syge bliver mishandlet af det samme system, som de (nu) forargede politikere havde selv langsomt bygget op igennem flere år. De ved udmærket godt hvad der foregår og de skal ikke nu - tørre ansvaret af på de sagsløse ansatte i Joncentrene rundt omkríng.

Så langt tilbage som i 2005 har Ugebrevet A4 kommenteret disse forhold http://www.ugebreveta4.dk/2005/41/Baggrundoganalyse/Vitvingersygemenneskeriarbejde.aspx på baggrund af arbejdsmedicinerens Ellen Ryg Olsens bog "Syge på tvangsarbejde".

Lægen Jytte Hestbech http://www.jyttehestbech.dk/ har udgivet en bog "Velfærd eller svindel", der netop handler om de kommunalt ansatte lægekonsulenters bidrag til mishandling af de syge.

Og på hjemmesiden http://www.k10.dk/showthread.php?t=7374 skriver snart over 2500 mennesker hver dag om deres kamp for overlevelse.... ikke en kamp mod sygdommen, men en kamp mod myndigheder. Bl.a. "Ingrid" beskriver et tilfælde værre end artiklens omtalte patient Bodil Kirstine Møllers, der trods alt, overlevede mødet med systemet.

Ingrid skriver: "Man indkalder en mand 2 dage efter en 3 uger lang indlæggelse, p.g.a en fatal hjerneblødning.... manden har på sygehuset fået frataget sit erhvervskort, idèt han har mistet evnen til at køre som erhvervschauffør, da han er blevet massivt hjerneskadet og total blind på det ene øje efter den første hjerneblødning. Man giver ikke engang TID til relevant genoptræning, men indkalder til jobsamtale, og har KUN fokus på hvornår manden forventer at kunne genoptage et arbejde...på dette tidspunkt har han mistet SÅ meget hjernekapacitet at han ikke engang ved hvad arbejde er for et ord, hans kone får skam klar besked på, at som HANS bisidder så skal HUN ikke føre ordet for ham, men kun være der som støtte for sin mand.....synd og skam at de ikke, på forhånd vidste noget om hvordan systemet kan være kolde i røven.

Måske er det derfor at omtalte mand, 2 dage efter, IGEN bliver ramt af fatale hjerneblødninger, denne gang med døden til følge."

Derfor spørger jeg endnu en gang - artiklens hovedperson, artiklens forfatter, de "oprørte" politikere og artiklens læsere: Hvad får jer alle til at reagere nu, når det er foregået over mange år og er på ingen måde en nyhed? Jeg spørger bare!

Tak for de gode overvejelser og links til dette menneskefjendske og næsten helt groteske problem.

Min gæt på den pludselige nuværende "opmærksomhed" omkring mange års mishandlig af mennesker i alvorlige sygdomssituationer, er PENGE.

Det har nemlig vist sig at koste samfundet dyrt at presse syge mennesker, på et tidspunkt i deres sygdomsforløb, hvor et pres meget nemt kan forværre og forlænge sygdomsforløbet. Og i de helt grelle tilfælde gøre et menneske uarbejdsdygtig, så den eneste løsning bliver en pensionering på overførselsindkomst.

OG er der noget, som kan få politikere til at udvise "medmenneskelig omsorg", så er det økonomi og penge med skæve tal på bundlinien.

Hvem skabte den forargelige lov? Det er forstået, at nogle er forargede. Er der slet ingen, der skammer sig?