Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen København kan få en ung biskop til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

København kan få en ung biskop

Ved et debatmøde mellem de syv interesserede i at blive bispekandidater i København taler den 39-årige Andreas Christensen. -

- Martin Stampe/Scanpix

Emneord for denne artikel

biskop | københavn | bispevalg | Andreas Christensen | Asser Skude
flexblock
8 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er 225 år siden, København sidst havde en biskop på kun 40 år. Nu har København igen muligheden for at få en ung biskop

Hvis ellers menighedsrådsmedlemmerne og præsterne ønsker det, kan Københavns Stift få en usædvanlig ung biskop, når den nuværende biskop, Erik Norman Svendsen, går af til september.

To af de syv personer, som foreløbig har meldt deres kandidatur, er kun 39 år. Andreas Christensen og Asser Skude fylder 40 henholdsvis den 18. august og den 18. oktober.

Hvis en af de to kan sætte sig i bispestolen den 1. september, vil det i givet fald være den yngste biskop i København siden, Nicolai Balle blev bispeviet i 1783 i en alder af 39 år. Dengang hed det i øvrigt Sjællands Stift.

Nye unge kræfter
De to sognepræster er overbeviste om, deres unge alder er en kvalifikation i sig selv.

Annonce
- Det er ikke nogen hemmelighed, at folkekirken er trængt op i en krog, især i Københavns Stift. Vi mister mange medlemmer hvert eneste år. Hvis udviklingen skal vendes, er det nødvendigt, at flere unge bliver engageret i folkekirken. Derfor er det en fordel, hvis der kommer nye unge kræfter til også på bispesædet. Jeg kan kun se min alder som en fordel, siger Asser Skude.

Også Andreas Christensen fremhæver sin alder som en fordel.

- I den situation, som folkekirken står i nu, ville andre virksomheder vælge en ung leder for at få rettet skuden op. Vi er i en tabsgivende situation. Der er 2000, der melder sig aktivt ud om året. Mange i kirken er bange for forandringer, men den eneste løsning er forandring, siger Andreas Christensen.

Socialt engagement
De to unge kandidaters valgprogrammer minder på nogen punkter om hinanden. De lægger begge vægt på, at folkekirken skal blive langt mere synlig gennem et praktisk socialt engagement.

- Vi skal vise kristendommen frem i praksis, det vil f.eks. sige, at vi skal sørge for, at de hjemløse får tag over hovedet, at de sultne får mad i munden, og misbrugerne får kanylerne ud af armene.

Danskerne skal kunne se, at kristendom er en omsorgsreligion mere end en ævle-bævle-religion, siger Andreas Christensen, som også lægger stor vægt på, at kirken skal blive bedre til ledelse. Selv er han uddannet i ledelse i Forsvarsakademiet og har stiftet virksomheden Altar.

Hjemløse i kirken
Asser Skude startede for seks år siden et projekt for hjemløse i Kapernaum Kirke i Brønshøj. Hver søndag og alle helligdage er han med til at lave og servere mad for hjemløse. Et stort antal hjemløse benytter sig hver søndag af tilbuddet, og cirka 100 frivillige er tilknyttet projektet.

- I oldkirken skulle man først være diakon for at kunne blive præst. Det hele er jo tomme ord, hvis vi ikke viser, hvad evangeliet går ud på i praksis. Jeg kan ikke se mig selv i spejlet og vide, at vi har tomme, opvarmede kirker mange steder i København samtidig med, at folk ligger og sover i en sovepose på gaden. Jeg er optaget af, at de hjemløse får lov til at komme ind i varmen i kirkerne og sove på en madras, siger Asser Skude, som er overbevist om, at kirken ville tiltrække langt flere mennesker, hvis forkyndelsen blev kombineret med et praktisk socialt engagement.

Foreløbig er hverken Anders Christensen eller Asser Skude nået op på de 75 stillere, som er en forudsætning for at være med i bispevalget. Hvis de ikke når at få 75 stillere inden den 5. marts, kan de ikke være med i kampen om at blive den næste biskop i København.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

København kan få en ung biskop

Nikolaj, publiceret d.08/02 15:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Hvis man bliver valgt som 40-årig, så kan man være biskop i 30 år. Hvis jeg var menighedsrådsmedlem skulle jeg godt nok være sikker i min sag for at stemme på en biskop med SÅ lang embedsperiode...
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

LKD, publiceret d.08/02 19:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Københavns biskop er kun en ud af i alt ti biskopper i Danmark. Selv om en biskop er mere eller mindre suveræn i eget stift, ville der ikke være den store risiko ved at få en enkelt yngre person ind i det aldersmæssigt lidt grå bispekollegium.

Med hensyn til de mulige 30 år i stolen kunne man også vælge at se det som en mulighed for en vis kontinuitet, når de øvrige næsten alle går af inden for en ikke så skræmmende lang årrække.

Jeg synes ikke, en kandidat på forhånd skal være diskvalificeret, blot fordi dåbsattesten er udstedt efter år 1960. Det bør være andre kvaliteter, er kommer til at spille den største rolle i det endelige valg af biskop.
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

Nederby Jessen, publiceret d.08/02 21:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Hvorfor diskutere alder, når det handler om kvalifikationer?

For mig at se er en høj alder mere diskvalificerende til embeder som ny biskop end en ung alder.

Når jeg læser om de to "unge" bispekandidaters ønsker om et større socialt og næstekærligt engagement ud fra kirken og udenfor kirken, så er det for mig væsentlige kvaliteter, men der skal mere til for at være biskop.

Endnu er vi kun i den spæde start af kampen om at blive biskop. Lad nu "ansøgerne" få samlet det nødvendige antal stiller, først da ved vi, hvem kampen står mellem.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

Nikolaj, publiceret d.08/02 23:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Det handler ikke om alderen, men om embedsperioden. Men fordi embedsperioden afgrænses af pensionsalderen, handler det alligevel om alder.
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

Hanne Thomsen, publiceret d.09/02 07:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Valget handler om kompetencer
Den amerikanske valgkamp handlede i al for høj grad om køn og race. Fri os for et bispevalg, der handler om alder eller køn. Københavns nye biskop skal give sit betydelige bidrag til at Folkekirken opleves nærværende og meningsfuld ved at profilere og samle indsatsen om folkekirkens kerneopgaver: Forkyndelse, mission, diakoni og undervisning. Det kræver kompetencer - ikke en speciel dåbsattest.
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

LKD, publiceret d.09/02 09:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Gid det var så vel, at biskoppen kunne få lov at samle sine kræfter om kirkens kerneopgaver.

Men der følger også en ikke ringe del administrativt "bøvl" med embedet. Der skal f.eks. ikke være ret megen slinger i valsen mellem en præst og et menighedsråd, før det bliver til en sag på biskoppens bord.

Det vil vist heller ikke være helt forkert at antage, at den afgående biskop har måttet bruge ret mange kræfter på sognestrukturen i København.

Det rigtig store spørgsmål for den nye biskop kan meget vel gå hen og blive, hvordan menighedsrådsarbejde og frivilligt arbejde kan gøres så meningsfyldt, at der fremover vil være tilstrækkeligt mange, der vil gå ind i det - altså som medarbejdere, ikke blot beslutningstagere.
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

Lars Vangslev, publiceret d.09/02 16:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
Det er både glædeligt og klædeligt for de to unge kandidater til embedet som biskop over Københavns Stift,at de har lagt det hovmod til side, som tidligere prægede alle præster fra Københavns Stift og desværre stadig præger det store flertal af præster i stiftet. Det har været usigeligt trættende for os andre, som er medlemmer af Folkekirken i stifter, hvor det går godt, at skulle høre på brovtende københavnerpræster, som vil belære os om både det ene og andet. Ydmyghed, social profilering, mindre verdensfjern og for det store flertal af medlemmerne temmelig ligegyldig intellektualiserende teologiseren fra prædikestolene - mon ikke den nye biskop skal findes blandt de unge ansøgere? Lægges det københavnske hovmod til side, er der sikkert flere kirkeligt aktive i stifterne omkring København, som vil overveje og virke for en hjælpende hånd til det nødlidende stift i hovedstaden.
Del Link

Re: København kan få en ung biskop

Hanne Thomsen, publiceret d.10/02 08:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: København kan få en ung biskop
En biskop er leder
En biskop skal som leder skabe/sikre gode rammer for, at folkekirken kan udfylde sine kerneopgaver.
- og så er vi tilbage ved kompetencerne - kompetence til at skabe resultater gennem gode processer - dialog, inddragelse, ejerskab, ansvar, osv
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​