Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bibelen har stor betydning for en million danskere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibelen har stor betydning for en million danskere

Danskerne er det folkeslag i Skandinavien, som læser mindst i Bibelen. -

- Stock.xchng.

Kommenter Hold mig opdateret

Ny undersøgelse kortlægger holdninger til Bibelen i Skandinavien

Danskerne har ikke glemt Bibelen. En ud af fem svarer, at den berømte bog har enten ”meget stor” eller ”rimelig stor” betydning for dem selv i en ny, stor undersøgelse, som for første gang er gennemført i alle tre skandinaviske lande.

- Det er spændende at læse og glædeligt at se, at danskerne tillægger Bibelen så stor betydning. Det er et udtryk for, at kulturkristendommen er stærk i Danmark, mener biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen.

Læser mindst i Bibelen
Undersøgelsen, der er foretaget i januar i år af det uafhængige svenske analyseinstitut Sifo Research International, viser også, at danskerne er det folkeslag i Skandinavien, som læser mindst i Bibelen.

Til gengæld er der både flere nordmænd og svenskere, som anser Bibelen for irrelevant.

Annonce
- Bibelen er en del af danskernes bevidsthed. Det er ikke sikkert, at man læser den til dagligt, men den har alligevel stor betydning for danskerne kulturelt, samfundsmæssigt og trosmæssigt, lyder vurderingen fra generalsekretær i Bibelselskabet Tine Lindhardt.

Flest ældre
Ikke overraskende har alderen stor indflydelse på synet på Bibelen. Blandt personer over 60 år er det hele 34 procent, der tillægger Bibelen ”meget stor” eller ”rimelig stor” betydning, mens det til sammenligning gælder kun 10 procent af de 15-29-årige.

- Jeg tror ikke, det betyder, at Bibelen er på vej ud. Men unge i dag er ikke så stærkt bundne af traditioner og ritualer, siger biskop Karsten Nissen.

Svenskerne foran
Det er første gang, undersøgelsen laves i Danmark. Derfor kan man ikke se, om der er sket en udvikling i danske unges forhold til Bibelen.
Men da en lignende undersøgelse blev gennemført for fire år siden i Sverige, svarede syv procent af de 15-29-årige, at Bibelen havde stor betydning for dem. I den nuværende undersøgelse er andelen steget til 15 procent.

Biskop Nissen håber, det er en generel skandinavisk tendens:

- Svenskerne er ofte foran danskerne, og jeg håber, det afspejler en dansk udvikling, siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Bibelen har stor betydning for en million danskere

Bo Nake, publiceret d.09/02 09:21 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen har stor betydning for en million danskere
Selv om det ikke siges lige på den måde, kan man nok alligevel slutte, at mange danskere, der ikke tror, også tillægger Biblen og kirken betydning. Det er opløftende, fordi det er udtryk for kulturel realisme. Også for ikke-troende er kristendommen en faktor i Danmark. Det burde de tænke nærmere over i Humanistisk Samfund. For uanset om man deler opfattelse eller ej med Humanistisk Samfund eller Ateistisk Selskab, har ingen af de to klubber nogen nævneværdig betydning i Danmark. Måske de skulle indse deres eget niveau og koncentrere sig om at angribe Asa-troen.
Del Link

Re: Bibelen har stor betydning for en million danskere

sorat, publiceret d.09/02 12:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen har stor betydning for en million danskere
Ja, Bibelen har også stor betydning for mig. Jeg læser i den hver eneste morgen.Tommy Elsvor.
Del Link

Re: Bibelen har stor betydning for en million danskere

Nederby Jessen, publiceret d.09/02 13:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen har stor betydning for en million danskere
Jeg har Bibelen som fundament for liv og lære og derfor har den naturligvis enorm stor betydning for mig. Den er en væsentlig del af min daglige morgenandagt og jeg bruger den til forberedelse af bibelundervisning og prædikener.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Bibelen har stor betydning for en million danskere

Zilent, publiceret d.10/02 10:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bibelen har stor betydning for en million danskere
Njaah, en million er nu nok lige i overkanten (hvordan har man estimeret sig frem til det antal?) - selvfølgelig afhængigt af hvordan man definerer "stor betydning". Personligt finder jeg også biblen, som den antologi den er, vældig morsom og underholdende - at tænke sig alle de betagende selvmodsigelser og fantasifulde fortællinger mennesket har skabt, og nogle tror oven i købet på det bogstaveligt, vi er i sandhed unikke væsener. Også Koranen er i øvrigt herlig læsning - og Vedaerne og Toraen - alt sammen fantastisk litteratur om menneskets situation!

Men nu ved jeg ikke hvorfor det skulle være relevant at diskutere hvorvidt et litterært værk har betydning for folk eller ej i relation til de to nævnte foreninger? Der findes jo mange andre litterære værker som har stor betydning for danskerne, men hvordan det hele hænger sammen med gudeløse foreninger ved jeg ikke. Så vidt jeg ved taler de ikke for afskaffelse af biblen eller offentlig afbrænding af de nævnte "hellige" bøger?
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​