Den svenske kirke tænker over ordet ”ægteskab”

I lovforslaget tales der udtrykkeligt om ”ægteskab,” og denne juridiske forståelse kommer til at overtrumfe kirkens egne teologiske reservationer, så at homoseksuelle ægtepar omvendt kan føle, at de har kirkens hele tradition bag sig, når præsten vier dem. Det er lidt forvirrende, men symbolpolitik har ofte sin egne paradoksale logik, ikke mindst når den kombineres med ligestillingsspørgsmål.

Det er i de efter-reformatoriske kirker på den nordlige halvkugle, at debatten om homoseksuelle ægteskaber er mest intens.

Tilhængere mener, at det er en menneskeret at kunne gifte sig uanset ens seksuelle orientering og argumenterer med, at menneskets seksualitet, hvad enten den retter sig mod det modsatte eller det samme køn, er en gave fra Gud.

Kun få kirker anerkender og udfører dog selv homoseksuelle vielser, og det vil derfor vække opsigt langt udover landets grænser, når og hvis Svenska Kyrkan fører et kirkeligt ritual for køns-neutrale vielser ud i livet.

Den norske kirke har ikke noget tilsvarende ritual, selvom Norge er et af de seks lande i verden, der anerkender homoseksuelle ægteskaber.

I den katolske og i de ortodokse kirker er man stærke modstandere af homoseksuelle ægteskaber.

Argumenterne hentes fra de bibelske skrifter, hvor man i lighed med mange evangeliske kristne ser et klart forbud mod homoseksualitet. Men man mener også, at anerkendelsen af homoseksuelle partnerskaber og ægteskaber underminerer det traditionelle familiebegreb, der er samfundets inderste kerne. Endelig opfattes ægteskabet i både den katolske, den ortodokse og den anglikanske kirke som et sakramente, indstiftet af Gud, således at en ændring af ægteskabsforståelsen vil få omfattende konsekvenser for kirkernes troslære.

Trods sin lutherske arv har Svenska Kyrkan mange højkirkelige træk og sammenlignes tit med den anglikanske kirke, og det bidrager til ærkebiskop Wejryds dilemma.

Som leder af en tidligere statskirke, der stadig er Sveriges største, er det svært for ham at stille sig på tværs af en parlamentsbeslutning, for det kunne i værste fald koste kirken dens vielsesmyndighed.

På den anden side er ordet ægteskab så tæt forbundet – teologisk og historisk – med det traditionelle kristne ægteskab, at han kvier sig ved at lade det indgå i det nye kønsneutrale vielsesritual.

Kirken bør stadig være lidt herre i eget hus, synes ræsonnementet at være.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad