Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

1 / 4

Man skal 17 år tilbage, før medlemsfrafaldet var større end i år. Som forklaring på den dalende kurve kan nævnes, at færre får deres børn døbt – endda selvom antallet af fødsler er steget. -

- Foto: Arkiv

8 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere melder sig ud af folkekirken, og færre får deres børn døbt

Andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, har aldrig været lavere end nu. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 81,5 procent af danskerne er medlem af folkekirken mod 82,1 procent sidste år.

Man skal 17 år tilbage, før medlemsfrafaldet var større end i år. Som forklaring på den dalende kurve kan nævnes, at færre får deres børn døbt – endda selvom antallet af fødsler er steget. Desuden er der flere aktive udmeldinger af folkekirken – i 2008 meldte knap 10.000 danskere sig ud af folkekirken – svarende til 11 procent flere end året før.

Ifølge Viggo Mortensen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, er det bemærkelsesværdigt med de mange udmeldelser.

– Det tyder på en øget bevidsthed om det kirkelige tilhørsforhold, og at man kan unddrage sig det. Det kan meget vel være en følge af den aggressive ateisme, siger Viggo Mortensen.

Annonce
Han henviser blandt andet til Humanistisk Samfunds fokus på fadervor i folkeskolen. Samme forening har været fremme med et tilbud om gudeløse begravelser og bryllupper, og Ateistisk Selskab har blandt andet fået meget omtale om sin øl ”Gudeløs”, der skal få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken.

I det sidste kvartal af 2008 var der knap en tredjedel flere udmeldelser af folkekirken end året før. Men det er ikke udmeldelserne, men de færre indmeldelser, der er det helt store problem, mener Viggo Mortensen:

– De færre indmeldelser er et vidnesbyrd om, at den kristne tradition om at melde sine børn ind i folkekirken ved dåb står på vaklende fødder. På sigt er det langt værre, for det kræver større overvindelse at tilslutte sig aktivt i en sen alder, siger han.

Sidste år var der 1520 færre barnedåb end i 2006, hvor godt 54.700 børn blev døbt.

Peter B. Andersen, religionssociolog ved Københavns Universitet, er også overrasket over de mange udmeldinger. For ifølge ham skal der meget til, før folk melder sig ud – selv i 2001 og årene efter, hvor der var en heftig debat om forholdet mellem kirke og stat, var der meget få udmeldelser, påpeger han. Han er dog ikke overbevist om, at de ateistiske kampagner er forklaringen på udmeldelserne.

Derimod ser han også faldet i antal barnedåb som et udtryk for, at danskerne selv vil vælge deres tro.

– Det er del af en længere udvikling mod, at flere forældre overlader beslutningen om religiøst tilhørsforhold til børnene selv. Man kan sige, at voksendåb, som nogle af de små kristne trossamfund har stået for, nu siver ind i dele af folkekirken, siger Peter B. Andersen.

Viggo Mortensen understreger, at den nedadgående kurve også skal ses i lyset af, at antallet af indvandrere med anden tro stiger – dermed bliver medlemstallet mindre. Ifølge ham er det begrænset, hvad folkekirken kan gøre for at knække kurven.

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, mener derimod, at der kan gøres en hel del.

– Vi skal fortsætte det gode arbejde, der er i gang med minikonfirmander, og vi skal være mere tydelige i, hvad kristendommen er – både i vores forkyndelse og formidling af evangeliet, siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rekordstort medlemsfald i folkekirken

LKD, publiceret d.11/02 00:44 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Det vil blive meget vanskeligt at foretage en egentlig undersøgelse af, hvorfor en del folkekirkemedlemmer sig ud af Folkekirken - nogle gange ses det som små bølger.Ingen er jo forpligtet til at svare på, hvorfor de vælger at melde sig ud.

Da en del udmeldelser som regel kommer lige i kølvandet på forskudsopgørelsen i slutningen af året, må man naturligvis tænke, at der kan være en sammenhæng. Da ser man jo sort på hvidt, hvad medlemsbidraget udgør i det kommende år.

Der vil til enhver tid være forskellige meninger om, hvorvidt Folkekirken er bedst tjent med at have så mange medlemmer som muigt ved at sætte medlemsbidraget så lavt som muligt, eller det er mest reelt at lade de mest perifære medlemmer sive ud.

Til gengæld må de så i stedet bliver bedt om at betale, hvis de sidenhen ønsker f.eks. at blive viet i kirken til et medlem af Folkekirken. Kirkens udgifter skal jo dækkes på den ene eller den anden måde.

Det er i øvrigt lidt tankevækkende, at danskerne vender ryggen til Folkekirken som kulturbærende faktor netop i en tid, hvor der fra politisk hold blæses til kamp for den danske kultur.
Del Link

Re: Rekordstort medlemsfald i folkekirken

Bo Nake, publiceret d.11/02 08:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Det er egentligt glædeligt, at så mange danskere gør politisk snak om danskhed og kirkeligt tilhørsforhold til skamme. Begrundelserne for udmeldelse kan man ikke sige noget om generelt, da det jo er et personligt valg, og forklaringerne fra professorer, forskere og gejstlige tjener mest til at understrege den folkekirkelige afmagt. Forhåbentligt vil de gejstlige bruge lejligheden til at tage sig sammen og droppe dumsmarte slogans som f.eks, at danskerne er skrabelodskristne.
Det eneste gyldige svar, som gives af Karsten Nissen, er at kirken må forkynde - på de måder der nu er til rådighed.
Den svigtende interesse i befolkningen er så også grunden til at færre søger ind til teologistudiet. Forslagene til at ændre dette forhold er triste. De går jo mest på at give den institutionelle teologi flere offentlige midler. Så med teologernes selvfedme og befolkningens ligegyldighed vil kurven bestemt ikke blive knækket, men snarere stige. I burde skamme jer.
Del Link

Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Bo Nake, publiceret d.11/02 09:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Nu er der jo ingen "eksperter" i spørgsmålet om, hvorfor færre døber deres børn. Og "eksperternes" svar vidner da også mest om afmagt. Ateistisk Selskab og Humnaistisk Samfund er der ingen, der tager alvorligt uden for deres egen og teologers kreds.
"Eksperternes" forklaringer fremhæver kun kirkens desorientering lige nu, jvf. den faldende tilgang til teologistudiet, der bestemt ikke vil blive mindre ved at give den institutionelle teologi flere offentlige midler.
I stedet for at bortforklare og klynke bør kirken hellere se situationen som en stimulerende udfordring: Danmark er en missionsmark.
Og så må man spørge, hvilken andel folkekirkeligheden har i afkristningen af Danmark.
Del Link

Re: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Lars Vangslev, publiceret d.11/02 10:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Der er vel ingen tvivl om, at det største fald i medlemskab sker i Københavns Stift, som er det svageste led i den folkekirkelige kæde. Bispevalgkampen bør fokusere på den hastigt faldende medlemsprocent i hovedstaden, som især det meget lave dåbstal er grund til, og måderne at ændre tallet på. Mens de ældre bispekandidater er mere optaget af en partipolitisk profilering af folkekirken i hovedstaden (den yderste venstrefløj, hvor de selv befinder sig, hvilket næppe vil gavne medlemstallet, men blot øge antallet af udmeldelser), ønsker de yngre kandidater at sætte ind der, hvor problemerne er: den dårlige opbakning omkring gudstjenesten, den ringe viden om kristendom, det lave dåbstal,de mange udmeldelser i hovedstaden. Lad os håbe, at de yngre kandidater får nok stillere, så Gadegaard og co. med deres politiserende dagsorden kan få modspil og i sidste ende må tage til takke med æren at have deltaget i et bispevalg, men tabt.
Del Link

Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Digge, publiceret d.11/02 10:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Nu kunne det måske også tænkes, at flere og flere kristne bliver klar over, at det er skudt ved siden af målet at døbe deres børn. Der står ingen steder i biblen, at små børn skal døbes - tværtimod! Så hvis du tror på det skrevne ord i biblen, døber du naturligvis ikke dit barn. Dit barn skal selv, når det er ældre, tage stilling til dåben.
Del Link

Re: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Per Erik Rønne, publiceret d.11/02 14:46 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Jeg kan her ikke lade være med at tænke på hvad jeg fik at vide for få uger siden.

Et barn på fire år var død, uden at være medlem af folkekirken. Men fordi forældrene var medlemmer, og fordi der var tale om et barn, fik det alligevel en kirkelig begravelse.

Det var imidlertid ikke gratis, og forældrene måtte efter gældende regler betale kirken 30.000 kroner for begravelsen. Havde barnet været døbt havde det bortset fra kiste og blomster været gratis, og det havde nok været dækket af kommunalt tilskud.

Så det er noget et forældrepar bør tænke på. Vi ser da også stadig flere børn i 14-15 års alderen blive døbt, nu med voksendåb.

De særlige problemer med andelen af folkekirkemedlemmer i Københavns Kommune kunne i øvrigt skyldes det samme som, at der i dag er folkeskoler der har islamisk majoritet blandt børnene.
Del Link

Re: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Yusuf, publiceret d.11/02 16:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Det virkelig trist med så nogle kampagner. Det danske kirke og dåb af babyer må bevares...
Del Link

Re: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn

Zilent, publiceret d.11/02 21:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ateist-kampagner får færre til at døbe deres børn
Og de råbte i kor: "Ja, lad os bebrejde 'ateisterne', for det må være dem der får folk til at tænke selv, vælge selv og handle som de finder bedst! Alle mennesker skal døbes ind i vores kirke og religion - om de så vil det eller ej!"
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​