Til minde om Skt. Dorothea

Hvis man havde Dorothea-liljer i sin barndomshave, glemmer man det aldrig. Den gullighvide blomst med grønne prikker, den fine duft, de kraftige stængler, der gør den lettere at plukke end vintergækken.

Lige nu titter Dorothealiljen, Leucojum vernum, frem overalt. Den stammer fra Centraleuropa, hvor den vokser i skove og skovbryn og kan ses i store sammenhængende partier. Herfra har den bredt sig til resten af Europa.

Man mener, at Dorothea-liljen eller februarliljen, som den også kaldes, blev indført i Danmark kort efter 1416, da Maribo Kloster blev grundlagt af birgittasøstre fra Vadstena. Narcis-planten er opkaldt efter den unge kristne kvinde Dorothea, som blev henrettet 6. februar af romerne år ca. 300 og siden helgenkåret. I senmiddelalderens Sverige var Sankt Dorothea regnet blandt de vigtigste helgener, ”huvudjungfrur”.

Det fortælles, at hun blev henrettet i det, der i dag er Anatolien, Tyrkiet, fordi hun nægtede at lade sig vie under henvisning til, at hun allerede var gift med Kristus. ”Så bed ham sende dig blomster”, lød det hånligt fra den romerske forhørsdommer. Da dagen kom, hvor hun skulle henrettes, blev hun opsøgt af en engel med favnen fuld af blomster. Hun bad den give blomsterne til romeren efter sin død. Det skete. Og han omvendte sig ifølge legenden til kristendommen.

Kender man nogen, der har en hel Dorotheakoloni i sin have, kan man måske overtale dem til at forære sig en lille blok. Men vent, til planterne står i fuldt flor eller lige er afblomstret. Så kan de deles og udplantes ligesom vintergæk.

boas@kristeligt-dagblad.dk