Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Psykologen er kun et klik væk fra felten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykologen er kun et klik væk fra felten

psykologbistand. Den skriftlige kommunikation kan være gavnlig, idet soldaterne så må reflektere over deres tanker. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Danske soldater og pårørende kan som noget nyt få psykologisk rådgivning via internettet. For nogle kræver det mindre overvindelse at åbne sig om svære emner, når de sidder ved en computerskærm

Stadig flere soldater og deres pårørende søger psykologhjælp. Hos Institut for Militærpsykologi modtog psykologerne sidste år omkring 900 opkald fra hjemvendte soldater og deres familier. Tidligere udsendte forsvaret kun soldater til fredsbevarende opgaver. I dag udsendes soldaterne fortsat til fredsbevarende missioner, men har nu også fredsskabende opgaver. Det betyder, at hverdagen for de udsendte soldater til dels har ændret karakter, og det samme har behovet for psykologisk bistand. Ifølge bladet Psykolognyt er antallet af nyoprettede journaler hos militærets psykologer næsten firedoblet på få år. Dertil kommer de, som der ikke bliver oprettet en journal på – for eksempel soldater, der benytter forsvarets nyeste tilbud om online rådgivning.

Institut for Militærpsykologi har netop oprettet en psykologisk rådgivning på nettet, hvor både udsendte og hjemvendte soldater og deres pårørende anonymt kan henvende sig. Blot få dage efter, at rådgivningen var etableret, havde de første brugere meldt sig. Rådgivningen har endnu ikke eksisteret i en måned, så det er for tidligt at sige, hvilke problemstillinger som dominerer i henvendelserne, men psykolog Peter Genter fra Institut for Militærpsykologi siger til Psykolognyt, at han forventer, at der vil komme mange mails om problemer med aggressioner.

Annonce
Mens soldaterne er ude, kan de have problemer med arbejdspresset, ligesom der kan opstå samarbejdsproblemer, og endelig er der udsendte, som oplever at miste en kammerat i tjenesten. Endnu er muligheden for at konsultere netpsykologerne så ny, at kun ganske få af de udsendte soldater har benyttet sig af den. Flere af soldaterne befinder sig desuden i områder, hvor de ikke har adgang til internettet.

Institut for Militærpsykologi ved, at behovet for hjælp ofte melder sig, når man kommer hjem på orlov eller har afsluttet tjenesten. Tilbage i en dansk hverdag oplever flere soldater, at deres lunte er blevet kortere, og aggressioner bliver en udfordring. Andre er plaget af rastløshed, døjer med søvnproblemer og angst, mens andre igen har det svært med relationen til de pårørende. De synes, det er svært at finde deres plads i familien igen.

Intentionen med at tilbyde rådgivning via nettet er at gøre det lettere for soldaterne og deres pårørende at få hjælp. I forbindelse med opbygningen af den psykologiske netrådgivning har forsvarets psykologer set på de erfaringer, som for eksempel Kræftens Bekæmpelse har gjort med rådgivning via nettet. Og her er, ifølge psykolog Peter Genter, store fordele. Fordi nettet altid er tilgængeligt og samtidig er en kommunikationskanal med indbygget distance, forventer han og kollegerne ved Institut for Militærpsykologi, at flere ubesværet vil kunne åbne sig og skrive om svære emner.

Brugerne af den nye rådgivning er tvunget til at formulere sig skriftligt omkring en problemstilling. Det forventer Peter Genter i sig selv kan have en gavnlig effekt. Når for eksempel en tidligere soldat skal skrive om udfordringerne ved at vende hjem, tvinges hun eller han ind i en refleksion. Alle, som henvender sig til den netbaserede psykologtjeneste, får svar i løbet af to hverdage. Tanken er, at forløbet hos militærets netpsykologer skal være afsluttet efter få ganges rådgivning. Hjemvendte soldater eller pårørende, som har brug for et længere forløb, vil stadig blive henvist til egentlige konsultationer hos en af forsvarets psykologer.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Den nye rådgivning for hjemvendte soldater og deres pårørende finder man på adressen www.forsvaretspsykologer.dk. Man kan bruge tjenesten anonymt. Forsvaret lover, at man får svar i løbet af højst to hverdage.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​