FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Sådan foregår ekskommunikationen

13. feb 2009 00:00 En ekskommunikation er kirkens hårdeste straf. Men det er forsoning og ikke udelukkelse, der er målet

Kommentér
Share
Læs også
Andreas Rude
Artikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Paven
Paven: En ekskommunikation er i alle tilfælde den katolske kirkes strengeste straf. Det betyder, at man står uden for kirken og ikke har adgang til sakramenterne, ligesom ekskommunikerede præster og biskopper ingen kirkelig autoritet har. - Tony Gentile/Scanpix Denmark

Ekskommunikationer lyder underlige og middelalderlige. Men de seneste ugers furore over pave Benedikt XVI’s ophævelse af fire ultrakonservative biskoppers ekskommunikation – inklusive den notoriske holocaustbenægter Richard Williamson – har gjort straffen populær igen, i hvert fald når det drejer sig om at holde afstand til oprørske gemytter på højrefløjen. Til gengæld er det ikke alle ekskommunikerede, der hører til på højrefløjen, ligesom definitionen af ”oprørsk” ændrer sig gennem tiden. Feltet er bredt og omfatter mennesker af enhver slags, blandt andet Martin Luther i 1521, Napoleon i 1809 og Fidel Castro i 1962.

En ekskommunikation er i alle tilfælde den katolske kirkes strengeste straf. Det betyder, at man står uden for kirken og ikke har adgang til sakramenterne, ligesom ekskommunikerede præster og biskopper ingen kirkelig autoritet har. Men samtidigt har en ekskommunikation kun virkelig betydning for den, der af hjertet føler sig som katolik på trods af alle vanskeligheder. Fidel Castro ligger næppe søvnløs over sin ekskommunikation. De fire biskopper fra Sankt Pius X-Selskabet følte sig til gengæld efter 20 års forvisning hårdt nok ramt til at love bod og bedring og bede paven om at løfte ekskommunikationen.

Annonce
Krumtappen i en ekskommunikation er ulydighed over for det kirkelige læreembede. Man kan blive ekskommunikeret for vranglære, for at vanhellige den indviede hostie eller for fysisk at angribe pavens person. En præst bliver for eksempel ekskommunikeret, hvis han bryder hemmeligheden om skriftemålet. En biskop bliver ekskommunikeret, hvis han bispevier præster uden pavens tilladelse, og det samme sker for en kardinal, der røber detaljer fra et pavevalg. Handel med kirkelige embeder og medvirken til abort bliver også straffet med ekskommunikation.

Det hidtil mest berømte tilfælde på en ekskommunikation i nyere tid er den tidligere ærkebiskop af Lusaka i Zambia, Emmanuel Milingo, der i 1983 blev afsat af paven for uautoriserede eksorcismer og helbredelsesseancer.

I 2001 blev han som 71-årig gift i en ceremoni i den nyreligiøse Moon-bevægelse på trods af, at han teknisk set stadig var biskop. Men det var først i 2006, da han udnævnte fire gifte mænd til biskopper, at Vatikanet erklærede, at han var ekskommunikeret.

Selvom en ekskommunikation er en meget alvorlig sag, og selvom de er omhyggeligt beskrevet i kirke-retten, er der også noget upræcist ved dem, som kirken lader til at have det fint med.

Ingen var i tvivl, da pave Leo X ekskommunikerede Luther med bullen Decet Romanum Pontificem (det behager den romerske pave). Men de fleste gange sker ekskommunikationen ifølge kirkeretten helt automatisk i det øjeblik, man begår forseelsen. Det betyder, at man ikke altid behøver en pave eller biskop til at ekskommunikere. De kirkelige myndigheder kan eventuelt bare nøjes med at konstatere, at ekskommunikationen er indtrådt. Mange ekskommunikationer sker derfor meget diskret, og i Vatikanet håber man, at de kan ophæves ligeså diskret.

En ekskommunikation betyder nemlig ikke, at man er fordømt eller fortabt i kirkens øjne. Det overlader man til Gud at afgøre. Tanken bag en ekskommunikation er heller ikke straf for straffens egen skyld, men straf som en anledning til anger, omvendelse og forsoning, siger man i Vatikanet. I 1997 blev den srilankanske præst og teolog Tissa Balasuriya ekskommunikeret for at skrive en bog, der angiveligt satte spørgsmålstegn ved Kristi enestående frelsergerning. Senere indledte Tissa Balasuriya og Vatikanet dog en teologisk dialog, og i 1998 blev den asiatiske præst genforenet med den katolske kirke.

Det er den vej, de fire biskopper fra Sankt Pius X-Selskabet nu vil forsøge at gå.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., er ekspert i internationale kirkelige forhold og skriver hver uge analyserende artikler i Kristeligt Dagblad.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: