Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Minister beskyldes for at skade integrationen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister beskyldes for at skade integrationen

Karen Jespersens udtalelser kan betyde, at mange muslimer vil føle, at de ikke kan gøre noget godt nok, mener Inge Liengaard, der har skrevet p. hd. om danske imamer. -

- Scanpix.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Religionsforskere skyder med skarpt mod velfærdsminister Karen Jespersen (V)

Muslimer i Danmark kan få svært ved at finde et sted, hvor de kan være troende muslimer og samtidig blive accepteret af velfærdsminister Karen Jespersen (V).

Det er konklusionen fra flere forskere, som mener, at ministeren risikerer at skræmme danske muslimer væk fra den offentlige debat.

Skadeligt
- Karen Jespersens udtalelser er integrationsskadelige. Skal man følge hendes linje, er der ingen ende på, hvem man kan marginalisere, siger Mogens Mogensen, der har en p.hd. i interkulturelle studier og arbejder som konsulent i interreligiøse spørgsmål.

- Der vil altid være nogle holdninger, man ikke kan acceptere. Til sidst er der ingen muslimer, man kan arbejde med, for de er ikke 100 procent som os, siger han.

Annonce
Kræver tilbagetrækning
Kritikken kommer, efter at Karen Jespersen har karakteriseret de to talsmænd for Muslimernes Fællesråd, Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain, som ekstremister.

Udtalelserne har i den seneste uge skabt heftig debat, og Muslimernes Fællesråd har krævet, at ministeren trækker sine udtalelser tilbage.

Mistænkeliggjort
Karen Jespersens udtalelser kan betyde, at mange muslimer vil føle, at de ikke kan gøre noget godt nok, mener Inge Liengaard, der har skrevet ph.d. om danske imamer.

– Lige meget, hvad de gør, og hvordan de stiller sig an for at få dialog, bliver de mistænkeliggjort og opfattet som radikale. I nogle muslimske kredse kan det opleves som, at der bliver sat lighedstegn mellem at være radikal og muslim. Det fører til en opfattelse af, at man ikke er anerkendt i samfundet og ikke er værdsat. I værste fald kan det betyde stigende marginalisering af muslimer i det danske samfund, siger hun.

Ikke enige om alt
Muslimernes Fællesråd, der er en paraplyorganisation for flere muslimske organisationer i Danmark, betragtes blandt religionsforskere som en moderat og dialogsøgende organisation. Derfor mener Mogens Mogensen, at det er vigtigt at række hånden ud til dem, selvom man ikke kan være enige om alting.

– Enkelte muslimer har holdninger, som vi skal modsige og modarbejde – det er det, som demokratiet handler om. Vi er ikke enige om alting, men om de fælles demokratiske spilleregler, og inden for de spilleregler skal vi skændes, så det brager og modsige hinanden og lade meninger bryde, siger han.

Ingen indflydelse til ekstremister
Karen Jespersen kunne ikke træffes i går, men hun skriver i en mail til redaktionen, at hun ikke vil afvise at tale med Muslimernes Fællesråd. Men hun er imod, at man lader ekstreme holdninger få plads.

– Jeg har altid sagt, at jeg hjertens gerne vil tale med alle. Men jeg har advaret mod at give mennesker med ekstreme holdninger indflydelse. Hvis det drejer sig om religiøse anliggender, kan man tale med Muslimernes Fællesråd eller andre muslimske organisationer, ligesom man taler med repræsentanter for andre religioner. Men det er helt forkert at tale med mennesker ud fra deres religiøse tilhørsforhold om andre forhold end religion, skriver hun.

Værdikamp
Hun mener ikke, at man kan se hendes modstand mod holdninger til sharia-lovgivningen som en modstand mod muslimer generelt.

– Det er ekstremisme, der strider grundlæggende mod danske frihedsværdier og forstærker en opsplitning af samfundet. At være imod det er ikke en kamp mod islam. Det er en værdikamp mod reaktionære og kvindeundertrykkende værdier, lyder svaret fra ministeren.

Islam eller Karen Jespersen
Mogens Mogensens frygter imidlertid, at det bliver svært at være praktiserende muslim i et dansk samfund, hvis der ikke er plads til holdninger, som strider imod danske værdier.

– Til sidst kan man kun vende sig mod de muslimer, som blot har en kulturel muslimsk baggrund. Så vil man komme til at udgrænse eller udelukke dem, som er praktiserende muslimer, og det vil betyde, at muslimer vil opleve, at de i praksis skal vælge imellem islam eller muligheden for at blive godkendt af Karen Jespersen, siger han.

hviid@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Minister beskyldes for at skade integrationen

wer, publiceret d.13/02 10:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister beskyldes for at skade integrationen
Det kan jo ikke nytte noget, at man i integrationens navn skal tillade stærkt problematiske holdninger. Diskussionen af disse holdninger, kritikken af dem og en stadig opmærksomhed på dem hører ganske enkelt til det at være oplyst. Politik er langt mere end blot pragmatik. Naturligvis skal man tænke grundigt over, hvorledes man formulerer sine forbehold (overfor eksempelvis islam), men diskussionen er langt mere omsiggribende. Det drejer sig ikke om Karen Jespersen, men om de imamer, der ikke tager afstand fra de problematiske sider af islam/i Koranen, og som eksempelvis mener det nødvendigt at forbyde kritik af religion. Det er jo absurd, at danske politikere ikke primært kaster sig over disse betænkelige holdninger og i stedet reducerer det til en åndløs diskussion om integration i Danmark.

Det er ikke et spørgsmål om kulturelle værdier, der strider imod danske værdier (det er alt for diffuse kategorier), men ganske enkelt om at modsige et bestemt synspunkt, et (mere eller mindre afgrænset) menneskesyn, skriftsyn etc. Mogens Mogensens fremhæver, at dialogen skal være der ligesom modsigelsen af synspunkterne. Det er jo egentligblot det, der sker nu, men hvis modsigelser formuleres markant og er rettet mod synspunkter, der ikke blot er dumpet ned fra himlen men faktisk er blevet udtalt af bestemte personer, er det legitimt, at disse personer - som personer - modsiges. En accept af den skelnen, Mogens Mogensen gør sig til talsmand for (nemlig en skelnen mellem såkaldte kulturelle og praktiserende muslimer), gør, at Jespersens synspunkter så må ses som en kritisk diskussion af sidstnævnte. Hvis der er sider af disse muslimers praksis og deraf følgende opfattelse, der skønnes at være problematiske, så bliver de modsagt. Hvis man ikke kan tåle dette, og man straks ser sig som udgrænset, hvis ikke ens opfattelse accepteres eller kun anfægtes i subtile, akademisk tandløse vendinger, ja så er det jo ikke noget alternativ til en sådan udgrænsning. Og i øvrigt kunne det jo være, at en sådan ordentlig formuleret men grundlæggende kritik også kunne anfægte deres holdninger.
Hvis det så i øvrigt er et problem for dem, ja så er der jo dybest set ikke meget, der hindrer dem i at vende tilbage til deres oprindelsesland, så de kan virkeliggøre deres drømme og leve i et mere 'moderat' land.


Del Link

Re: Minister beskyldes for at skade integrationen

shansen4, publiceret d.13/02 16:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister beskyldes for at skade integrationen
Karen Jespersen vil hjertens gerne tale med muslimerne. Hermed kommer hun til at virke, - får sig placeret - som om hun er vor danske / kristne fortaler. Hun er slet ikke nogens repræsentant eller talerør, og jeg ville foretrække, at hun trak sig tilbage stille og roligt. Det ville tjene integrationssagen og religionssagen bedst.
Søren Hansen
Del Link

Re: Minister beskyldes for at skade integrationen

wer, publiceret d.13/02 17:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister beskyldes for at skade integrationen
Sikke noget rodet sludder og vrøvl.
Del Link

Re: Minister beskyldes for at skade integrationen

shansen4, publiceret d.13/02 17:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister beskyldes for at skade integrationen
Det er herligt at være i elektronisk forbindelse med fortiden, hr Aristoteles, hvem du så end er! Vel ikke den rigtige?

Ja, du har jo "gode argumenter", men hvorledes synes du, at Karen Jespersen bliver vor talskvinde ?
Søren Hansen
Del Link

Re: Minister beskyldes for at skade integrationen

Torben Petersen, publiceret d.13/02 21:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Minister beskyldes for at skade integrationen
Det virkeligt bizarre er jo, at der principielt overhovedet ikke findes muslimer i Danmark. De har hverken meldt sig ind, eller gives muligheder for at melde sig ud af trossamfundet, hvorfor man principielt overhovedet ikke kan anerkende islamisk forankrede trossamfund. Hverken Whalid Pedersen eller Butt-Hussain bør derfor føle sig fornærmede over at velfærdsministeren frabeder sig deres indblanding i Københavns febrilske indsats mod islamisk radikalisering: De to herrer kan jo blot sende de rabiate en udmeldesesblanket, hvorefter der ikke længere er tale om islamisk radikaliserede, men om ganske almindelige idioter!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock