Økologisk selvmål

Det klinger hult, når Økologisk Landsforenings formand, Evald Vestergaard, i dagens avis forsøger at forklare, hvorfor landsforeningen valgte at se stort på 600.000 danskeres ønske om ikke at modtage reklametryksager. Så mange har nemlig et skilt med ”Nej tak til reklame” klistret på deres dør eller postkasse. Men de modtog for nylig en 32 siders reklametryksag om økologi – og det skete vel at mærke efter landsforeningens udtrykkelige ønske, for det er nemlig ”afsenderen” af reklametryksagen, der afgør, om postvæsenet skal respektere ”Nej tak-skiltet” eller ej.

Landsformanden argumenterer med, at tryksagen i højere grad indeholder information om økologi fremfor reklame, og at netop de borgere, der benytter skiltet ”Nej tak til reklame”, må formodes at være interesseret i økologi. Det er muligt, men samme argumentation kunne også bruges af andre. En reklameavis for husholdningsmaskiner indeholder også information om produkterne, og alle har da et køkken – også dem, der har ”Nej tak-skiltet” på dørene. Om folk fravælger reklamer af miljømæssige grunde, eller blot fordi de ikke gider bærer alt det papir ud til affaldscontaineren, er underordnet. Økologisk Landsforening bør af alle organisationer respekterer ”Nej tak-skiltet”, men de forpassede denne mulighed til at gå forrest. Det er godt, at nye regler til april vil sikre, at ”Nej tak-skiltet” bliver respekteret, og at det vil blive Forbrugerombudsmanden og ikke diverse interesseorganisationer, der afgør, om der er tale om husstandsomdelt reklame eller information. miep