Set ud fra en sådan videnskabelig betragtning har stort set alle en gud – bevidst eller ikke bevidst. Hvis man ikke tror på en mening med tilværelsen, falder livet jo fra hinanden. Derfor kan man heller ikke, som ateisterne tror, afskaffe gudsbegrebet. Eller afskaffe religion. Det vil være det samme som at ville afskaffe vejret.

Denne måde at arbejde med gudsbegrebet på er desværre gået meget tabt. I vores kultur burde vi have lært det af både Luther og Grundtvig, men det er, som om begrebet gud i den offentlige debat mest bruges om den infantile opfattelse af Gud som et gråskægget væsen, der sidder på en sky, sådan som vi ser det i tegneserier.

FOLKS GUDER KAN VÆRE af alle mulige slags. Man kan have sig selv som gud. En forelsket kan have sin kæreste som gud. Man kan have penge som gud, eller man kan som satanisterne have det onde som gud, fordi man ikke tror, at det gode i den sidste ende er den stærkeste magt på Jorden. Gud er altså et almenmenneskeligt begreb, som kan bruges af alle til at beskrive de dybeste kræfter i tilværelsen. Den ultimative magt. Det man – i sidst ende – i sit liv sætter sin lid til.

Man kan også møde det argument, at en skole skal bygge på videnskab og ikke på tro, ud fra den opfattelse, at tro og viden er modsætninger. Her er det vigtigt at holde sig klart, at videnskab og overtro er modsætninger, hvorimod videnskab og tro er komplementære. Det er godt med viden inden for videnskab, men det er lige så vigtigt med viden om tro.

DET ER SVÆRT AT SE, hvad det er i fadervor, der kan støde. Fadervor kan derfor bruges stort set af alle. Ikke satanister, naturligvis, men af alle, der tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det fysiske. Der er ikke noget anstødeligt i den hverken for muslimer, jøder, hinduister eller buddhister. Argumenterne om at undgå fadervor af hensyn til andre religioner holder derfor heller ikke. Muslimernes kritik af Vesten ligger jo blandt andet i, at vi er for lidt religiøse. Så de ateister, der i denne sag vil tage hensyn til muslimerne, er reelt set muslimernes værste fjender!

Argumentet og formålet med at læse fadervor sammen i skolen er ikke at holde bønnemøde, men at man lader børnene møde ord og begreber, som de selvstændigt kan benytte til at opbygge deres egen livsanskuelse. Til det har for eksempel ”Kom indenfor, æblemand” ikke så meget at bidrage med. Selvfølgelig præger det børn, hvilke ord og hvilke livstolkninger de møder. Men præge dem, det gør vi jo hele tiden i alt, hvad vi gør. Det er derfor, det ikke er et ligegyldigt arbejde at være lærer. Og det er derfor, vi som forældre er så interesserede i, hvilke lærere vores børn møder.

Og forhåbentligt vil det da præge børn, at de hører ordene fra fadervor hver dag. Vi er nogle, som tror på, at det er positivt for et samfund at præge børn til at kunne tilgive andre, at kunne håbe om tilgivelse fra andre, at være taknemmelig for de daglige måltider, at give børn håb om, at kærlighedens magt (Guds rige) vil brede sig i verden, og at meningen med livet ikke findes i de materielle ting, men i de tolkninger af tilværelsen, som bruger de metafysiske dimensioner af den.

Skal man endelig give humanisterne et argument for modstand mod indholdet i fadervor, må det være ordene ”du, som er i himlene”. Det betyder jo, at den Gud, man tilbeder, er af åndelig art og ikke en fysisk genstand. Det kan det ateistiske Humanistisk Selskab selvfølgelig ikke acceptere, da deres tro netop går ud på, at der ikke findes nogen metafysisk magt i verden.

Det er sådan set det eneste saglige punkt til drøftelse på diverse skolebestyrelsesmøder og medarbejdermøder i denne sag. Er der mere mellem himmel og jord, end vi kan se, røre og føle – eller er der ikke? Bygger menneskets tilværelse kun på biologi? Hvis skolen ikke skal være ateistisk, er der nemlig mange argumenter for at bruge fadervor.

Skal vores samfund bygge på ateisme, og skal kristne udtryk dermed fjernes fra undervisningen, ligger der et stort arbejde foran os, hvor der skal renses ud i de tekster, der bliver brugt i undervisningen. Så skal både H.C. Andersen og Grundtvig forbydes!

Naturligvis skal vi ikke tvinge fadervor ind som et krav i folkeskolens morgensang. Skolerne selv er de bedste til at vurdere, hvad der vil være gangbart på deres skole, og der er heldigvis stadig så meget demokrati og frihed i Danmark, at skolebestyrelserne, skolelederne og medarbejderne selv kan være med til at bestemme den slags. Men problemet er, at fadervor flere steder er blevet afskaffet på et fejlagtigt grundlag og uden dybtgående analyse af problemstillingen.

Vi er i Danmark ret generte ved at tale om tro. Det er i første omgang et meget positivt tegn, for det viser, at der er dybere tanker i hver af os, end der kommer til overfladen. Men i dag, hvor vores kultur bliver angrebet fra mange sider, bliver det et svaghedstegn. Derfor må vi lære de dybsindige ord på ny, så vi kan forsvare de dybe rødder, som gør vores samfund til et lykkeligt og frit demokratisk samfund.

Dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Lars Qvortrup har for nylig peget på ”transcendenskompetence” som et uundværligt bidrag til elevernes dannelse og peger videre på det at arbejde med den religiøse dimension i tilværelsen. Derfor er det også vigtigt, at vi gør os bevidste om at støtte skolebørns viden og kendskab til ord og begreber for denne dannelse. Fadervor som en del af morgensangen er et af de elementer, der kan udvikle elevernes kompetence inden for den religiøse dimension i tilværelsen og dermed blive et vigtigt redskab for eleverne i deres egen afklaring af, hvordan de vil tolke meningen med livet.

Finn Tarpgaard er forstander på Vedersø Idrætsefterskole