Kræftramt klar på klokkeslæt

Menuen står på kakaomælk, yoghurt og proteindrik. Og så bliver der røget grønne Cecil – dem har Palle Grandt ikke droppet helt endnu.

– Men jeg har skåret voldsomt ned. Så jeg regner med at stoppe helt her i 2009, siger han.

Da Palle Grandt blev sygemeldt den 29. september 2008, skrev han i samme forbindelse under på, at jobcentret måtte søge oplysninger hos læge og hospital. Det regnede han med, at de havde gjort, inden han havde den første samtale med kommunens jobkonsulent i december.

Alligevel lød det første spørgsmål til Palle: ”Hvornår er du rask?”

– Så måtte jeg jo svare: ”Jeg tror faktisk aldrig, jeg bliver rask. Og i øvrigt er det da et underligt spørgsmål, når du ved, hvad jeg fejler.”

Palle Grandt er ikke typen, der får tårer i øjnene. Han holder alvoren i situationen på afstand med kvikke bemærkninger. Men han har skrevet testamentet og besluttet, at han skal i de ukendtes grav.

Og han bliver vred over hele tiden at skulle forholde sig til Gladsaxe Kommunes jobcenter. Senest skulle han sidde klar ved telefon præcis 13.30 torsdag den 15. januar – for som det lød i brevet fra jobcentret: ”... hvis jeg ikke træffer dig på ovenstående telefonnummer på det aftalte tidspunkt, vil det medføre bortfald af dagpengeudbetalingen”.

– Det er fair nok at checke folk, når man får noget fra det offentlige. Men jeg er ikke arbejdsløs, jeg er jo syg. Og det er jo ikke bare en forkølelse, jeg har. Jeg har jo rigeligt at slås med lige nu. Så jeg bliver faktisk lidt vred over det.

Palle Grandt vil slet ikke afvise, at han kan vende tilbage på sit arbejde på lageret, hvis kemoen får styr på kræften. Han savner jobbet – og ikke mindst samværet med de andre ansatte. Livet på sofaen med de 30 kanaler på fladskærmen overfor kan godt blive lidt ensomt.

– Som det er nu, kan jeg kun kan gå en lille tur – men maksimalt en time, så skal jeg ned og ligge.

Palle Grandts kemobehandling har varet i alt 12 uger. Om 10 dage skal han scannes, så lægerne kan se, om kuren har gjort indtryk på kroppen.

Inden da skal han igen tale med jobcentret, der ifølge loven skal følge op på hans sag hver fjerde uge.

– De vil gerne lave en handlingsplan for, hvornår jeg kan vende tilbage. Men det, synes jeg, er svært, når jeg ikke ved, hvor jeg står rent helbredsmæssigt. Jeg har ikke engang planlagt sommerferien med min veninde.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk