– Hvis jeg undervejs i misbruget var blevet tilbudt en glemmepille, ville jeg sikkert have taget den, for det havde været den lette løsning. Men jeg foretrækker, at man arbejder sig igennem sine kriser. Det arbejde, der ligger i kriserne, gør dig bagefter empatisk, rummelig, lydhør og stærkere. Værdier, der ikke følger med i en pille.

– Det er da uhyggeligt at tænke på, at jeg måske ville have sagt ja til sådan en pille, for jeg synes, den indeholder uhyggelige konsekvenser for den menneskelige personlighed. Man kan frygte, at sådan en pille kan skabe psykopater og ødelægge personligheder, siger Christi-Jane Wiis.

Christi-Janes barndom var generelt præget af misbrug. Faren var alkoholiker og efter Christi-Janes udsagn psykopat. Moren var pillemisbruger og vidste i grunden godt, hvad der foregik, men fortrængte det efter dødstrusler fra faren.

Efter episoden på loftsværelset med morbroderen fortrængte Christi-Jane det seksuelle misbrug. I dag siger hun om tiden dengang:

– Dagligdagen foregik ligesom i en tåge. Jeg tror, jeg ville have været død, hvis jeg skulle forholde mig til det. Jeg deltog ikke i livet, var nærmest følelseslammet, og jeg var aldrig hverken glad eller sur. Jeg var bare.

Fortrængningen fortsatte, helt indtil Christi-Jane var 41 år. En dag fik hun smerter i albuen og gik til lægen med det. Lægen mente, at smerterne stammede fra nakkehvirvlerne og bearbejdede disse. Tre dage efter strømmede barndommens misbrug frem i Christi-Janes bevidsthed. Konsekvenser af misbruget har været social fobi, hvor hun ikke kunne gå uden for en dør, problemer med nære relationer og en forestilling om, at hver mand, hun så med et barn i hånden, måtte være pædofil.

Christi-Jane har derfor gennemgået lægelige samtaler, gruppeterapi på et psykoterapeutisk behandlingscenter, kropsterapi og stadige psykologsamtaler.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk