Med magt følger ensomhed

– Jeg har ikke fortrudt de fire år som chef på Aarhus Teater, for de har lært mig en masse, men jeg vil ikke gøre det igen, siger Madeleine Røn Juul og giver sig til at prise, hvad hun kalder den nyvundne frihed, som det er kun at skulle tage ansvar for sig selv og den forestilling, hun aktuelt er i gang med.

– Mit arbejde føles mere lystbetonet nu. Jeg er simpelthen blevet gladere, fastslår hun.

Hun var ikke bange for den magtposition, det var at sidde som øverste ansvarlig for et helt teater. Hun fik masser af idéer og nød selv at kunne bestemme, hvilke skibe der skulle sættes i søen, men hun havde ingen ledererfaring og manglede de redskaber, der skulle til for at lede så stor en organisation. Samtidig var hun dårlig til det, hun kalder ”selvledelse”.

– Som instruktør er jeg vant til at tonse derudad i en periode for så at kunne slappe af, når premieren er overstået. Som teaterdirektør var jeg på hele tiden, og jeg kunne ikke disponere mine ressourcer, så jeg kom til at arbejde fra ni morgen til 10 aften. Hver dag, også lørdag og søndag, siger Madeleine Røn Juul.

Først da hun holdt op og mærkede en kolossal lettelse brede sig i sin krop, forstod hun rigtigt, hvad det var for et pres, hun havde udsat sig selv for.

Foruden den store mængde arbejde bestod presset også i at være en offentlig person. Og ikke i mindst den ensomhed, der fulgte med.

– I ”Don Carlos” sidder kongen tungt på magten, og det betyder, at han ikke kan tillade sig at lade andre komme tæt på sig, for så gør han sig selv sårbar. Som teaterchef oplevede jeg, at folk, jeg havde kendt i mange år, skuespillere og instruktører, så på mig på en ny måde, og det blev sværere at have tætte, private relationer. Jeg var blevet en offentlig person og pålagde i den forbindelse mig selv en masse restriktioner. Jeg forestillede mig, at alt, hvad jeg gjorde og ikke gjorde, ville blive set og eventuelt kommenteret. Det var ensomt og ikke specielt spændende. Og det var skønt, da det hele var overstået, og jeg kunne flytte tilbage til København og blive anonym igen, fortæller Madeleine Røn Juul.

Hun vender i samtalen tilbage til Schiller og ”Don Carlos”, der for hende er fyldt med genkendelige scener, som i forestillingen er forstørret op.

– Her er ikke noget med udvasket naturalisme. Det er med livet på spil hele tiden, og det gør det fantastisk interessant, siger hun.

Madeleine Røn Juul huskes i Århus for sin evne til at gøre byens teater til allemandseje, og teatret har aldrig fået så megen positiv omtale som i de år, hvor hun var chef. Publikums-, anmelder- og kunstneriske succeser har hun haft med teaterkoncerterne med TV2, Beach Boys og ikke mindst Nick Cave, der gav Aarhus Teater sin første Reumert-pris. Hun vil også blive husket for ”Gregersen Sagaen” og Shakespeares ”Julius Cæsar”, hvor alle manderoller var besat af kvinder og omvendt.

Hun er helt på det rene med, at ”Don Carlos” ikke er en forestilling, der sælger sig selv, men hun håber alligevel, at publikum vil tage den til sig. Simpelthen fordi det er en umanerlig god historie, der på trods af, at den udspiller sig i reformationstidens 1500-tal, trækker tydelige tråde op til den tid, vi lever i netop nu.

– I stykket bliver religionen et redskab til at bevare magten, og der bliver begået grusomheder, så man tror, det er løgn. Samtidig tales der fra oprørernes side om begrebet ”samvittighedsfrihed”. Det ligger enhver frit at fortolke, men det ligger lige for at tænke, at de, som vi i dag kalder muslimske terrorister, lige så godt kan være frihedskæmpere, og datidens magtfulde spanske hof relaterer til hele nutidens vestlige verden.

– Herhjemme har vi i hvert fald de seneste syv-otte år set en magtdemonstration fra især Dansk Folkepartis side, som jeg finder helt uhørt. Reformationen var en brydningstid af dimensioner, men også i dag oplever vi efter min mening en værdimæssig brydningstid, siger Madeleine Røn Juul.

For at gøre ”Don Carlos” til et billede af verden i dag har Aarhus Teater efter en af forestillingerne i den kommende uge arrangeret en paneldebat, hvor Madeleine Røn Juul skal diskutere magt, religion og politik med Århus-biskop Kjeld Holm, marketingdirektør Morten Albæk fra Vindmølleproducenten Vestas A/S og skuespiller Peter Flyvholm, der spiller titelrollen.

washuus@kristeligt-dagblad.dk

”Don Carlos” har premiere på Aarhus Teaters Store Scene i aften og spiller frem til den 21. marts. Stykket er skrevet af Friedrich Schiller (1759-1805) og er skabt efter Mike Poultons engelske version. Rollen som Don Carlos spilles af Peter Flyvholm, og hans far, Kong Filip, spilles af Søren Pil-mark. Kristeligt Dagblad anmelder forestillingen i avisen på tirsdag.