Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

Dansk kultur og kristendomskundskab har særlig vægt i folkeskolens undervisning, understreger undervisningsminister Bertel Haarder. Men det udelukker ikke, at der kan fremsiges bønner fra en anden trosretning, siger han. –

- Leif Tuxen.

Fakta

SAGEN KORT

En forælder til et barn på Houlkærskolen henvendte sig for cirka tre uger siden til Humanistisk...
Læs mere
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er helt legalt at fremsige bønner fra en anden trosretning ved morgensamling i folkeskolen, så længe eleverne har mulighed for at blive fritaget, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V)

Både muslimske, jødiske og kristne bønner er velkomne i den danske folkeskole. For så længe eleverne har mulighed for at blive fritaget, kan alle bønner i princippet nå frem til skolernes morgensamlinger. Det fastslår undervisningsminister Bertel Haarder (V) i et svar til Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini. Bertel Haarder understreger, at dansk kultur og kristendomskundskab har særlig vægt i folkeskolens undervisning.

– Men det udelukker ikke, at fremsigelse af bøn fra en anden trosretning end kristendommen kan finde sted i forbindelse med fællesarrangementer som for eksempel morgensamling. Som ved fadervor er det dog en forudsætning at bønnen ikke må være forkyndende, svarer Bertel Haarder.

Uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen kalder udmeldingen for endnu et knæfald fra ministerens side.

– Det er alt for vidtgående, hvis en skole begynder at fremsige en muslimsk bøn om fredagen. Folkeskolen skal integrere elever med en anden kulturel baggrund end dansk ind i den danske kultur. Hvis skoler begynder på fredagsbøn, har det den stik modsatte effekt. Vi skal slet ikke tage de mange kulturelle særhensyn i folkeskolen. Ministeren har nu lukket en dør på klem – jeg synes, det ville være passende, hvis han lige så stille lukkede den igen. Han går socialisternes ærinde, som ønsker et multikulturelt samfund, og det synes jeg, han skal lade være med, siger Martin Henriksen.

Annonce
Den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini, ønsker, at alle former for fællesbøn skal ud af folkeskolen. Samtidig mener hun, at Haarders udsagn strider imod et andet svar, han har givet hende i forbindelse med fadervorsagen.

– Her svarer ministeren, at fadervor og enhver bøn, der har fadervor som grundtype, er i orden, fordi det ikke betegnes som forkyndelse. Det må betyde, at muslimsk eller jødisk bøn, der næppe hviler på fadervor, ikke må forkyndes til morgensamlingen. Det viser, at der ikke er klare retningslinjer for forkyndelse, herunder ligestilling af religioner samt respekt for religionsfriheden. Et yderligere argument for at rejse en mere principiel debat om religionens rolle i folkeskolen, siger Christine Antorini.

Uddannelsesordfører for SF Pernille Vigsø Bagge er tilfreds med Bertel Haarders syn på sagen og mener, at det er op til den enkelte skole at bestemme, hvad der sker på morgensamlingerne.

– Vi skal passe på med at være voldsomt bange for det, den enkelte skolebestyrelse beslutter. Det vigtigste er, at man ikke fremhæver en religion frem for en anden, at man ikke forkynder, og at man kan blive fritaget, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun kan sagtens forestille sig at praktisere bønner fra forskellige verdensreligioner i forbindelse med temauger i skolerne.

– Det ville være kærkomment og naturligt. Det kan oplyse børn på et højere niveau, for som det er i dag, tror man udelukkende, at religion er farlig. Det kunne være gavnligt, hvis folkeskolen modarbejder den tendens. Fundamentalisme og fanatisme kan være farlig, men religionen i sig selv er ikke farlig, siger Pernille Vigsø Bagge.

Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for De Konservative, bakker også op om ministerens synspunkt.

– Vægten skal være på den danske kultur og på kristendommen, men det ændrer ikke på, at man også kan lave andre ting i folkeskolen. Personligt kan jeg godt være ked af, hvis børn skal lære muslimske bønner i skolen, men uanset hvad, så mener jeg ikke, at vi politikere på Christiansborg skal blande os, så længe skolerne lever op til folkeskolens formålsparagraf. Den enkelte skole må finde balancen, konkluderer Charlotte Dyremose.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

leder side 16
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

Nederby Jessen, publiceret d.20/02 10:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Vi har religionsfrihed i Danmark - og det glæder jeg mig over.

Men vi har IKKE religionslighed i Danmark - og det glæder jeg mig også over.

Kristendommen har en særstilling i Danmark. Derfor er det absolut ok med fadervor i Danmark, men det er tilsvarende ikke ok med bønner fra andre trossamfund for at skabe ligestilling og give lige rettigheder. For husk: Vi har ikke religionslighed i Danmark.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.20/02 11:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

shansen4, publiceret d.20/02 16:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Jeg synes, at det er bedst, at man holder fællesbønner ude af folkeskolen, dermed holdes konfrontationer også ude. I det hele taget har jeg et problem med fællesbønner, det gælder skoler, men faktisk også kirker. Meget ofte vil der i bønnerne være et indhold, som man ikke kan lide, men som man så bliver taget til indtægt for.

Store forsamlinger, som man kan huske fra fortiden, er også skræmmende, når de bliver ensrettede.

Hvis Skolebestyrelserne vil have bønner på skolerne, bør det være frivilligt for børn og lærere, og det skal foregå uden for undervisningstiden.

Så husker vi på, at Jesus ikke havde så meget til overs for de "fromme", som bad i offentligheden, hvor de dengang også smykkede sig med bederemme og andet udstyr. De skulle hellere gå til deres eget bederum i det skjulte.

I øvrigt bliver vi ikke hørt for vore mange ord, og det er der mange af i fællesbønner. Bank på, så lukkes der op, bed og I skal få. Gud kender vore ønsker på forhånd. Vi er blevet lovet lydhørhed, og vi behøver ikke religiøse demonstrationer.

Bland ikke religionsfrihed og religionslighed ind i dette.

Søren Hansen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

Bent Christensen, publiceret d.20/02 17:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Sterilisering eneste mulighed

Det allerværste i den nye opblussen af striden om bønner i Folkeskolen er, hvis undervisningsministeren virkelig har sagt om eventuelle bønner fra andre religioner, at det som ved fadervor er en forudsætning at bønnen ikke må være forkyndende! En bøn er jo en henvendelse til Gud, og er der tale om en fælles bøn, vil det sige, at alle, der deltager, bliver inddraget i den bestemte måde at tale til Gud på, der ligger i den pågældende bøn, vel at mærke til Gud i en ganske bestemt måde at forstå ham på. Sagt på en anden måde: Hvis religionen i Folkeskolen er et problem, er fælles bøn uendelig meget værre end ”forkyndelse”.

Vi må simpelt hen erkende, at vi nu er nået dertil, hvor først og fremmest bønner, men jo også forkyndelse må ud af Folkeskolen. Ligesom Folkekirken også snart må skilles fra staten. De kræfter, der har ansvaret for, at især det store antal muslimer er blevet lukket ind i landet, har opnået, hvad de ville. Og dermed er også sagt, at det ikke udelukkende er muslimernes skyld. Afkristningen af det danske samfund har (i sin nyere fase) stået på siden anden halvdel af 1960’erne. Og det er i det hele taget et spørgsmål, om et samfund eller en stat kan have en bestemt religion her i det 21. århundrede.

Folkeskolen må simpelt hen steriliseres for al religion og livsanskuelse, det være sig kristendom, islam eller nyreligiøsitet - eller marxisme, hvis denne ”religion” skulle få en renæssance. Det må vi kristne være de første til at kræve - og overvåge. Om vi så selv vil kunne holde ud at have vore børn gående i en sådan steriliseret skole, må vise sig. Men kommer det til det yderste, er jeg for mit vedkommende parat til at gå ind i pluraliteten. Kristendommen og den kristne kirke skal nok klare sig.

Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol.
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

shansen4, publiceret d.20/02 17:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Jeg er på mange måder enig med Bchris, men hvad ligger der i, at de kræfter, som lod muslimerne komme ind, har opnået, hvad de ville. Når mennesker kommer til landet på grund af nød, spørger man vel ikke om religion.

Se iøvrigt mit indlæg om Bjeragers leder i dag.

Søren Hansen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

Bent Christensen, publiceret d.20/02 18:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Udmærket, Søren Hansen. Og som du stiller det op, er der virkelig tale om et dilemma. I grunden vil vi jo alle gerne hjælpe mennesker i nød, og sådan så de fleste af os også på det, da det hele startede. Det har bare vist sig, at prisen er blevet højere, end nogen af os dengang havde fantasi til at forestille sig, blandt andet fordi der jo også er blevet tale om noget helt andet end, bare at hjælpe mennesker i nød. Sagt helt brutalt: Vi havde ikke forestillet os, at de mennesker, vi gerne ville hjælpe i deres nød, kommer og vil indføre hele den elendighed, de angiveligt er flygtet fra. Og der er i øvrigt ingen tvivl om, at mange af dem, der har været de største fortalere for indvandringen, ikke alene gerne har villet demonstrere deres store godhed og tolerance og fine globale udsyn, men også har set multikulturalismen som en kærkommen anledning til at få svækket både kristendommen og den danske folkelige og kulturelle identitet. Nu må vi se, hvordan det hele kommer til at gå. I værste fald kan det blive rigtig slemt.

Venlig hilsen

Bent Christensen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

shansen4, publiceret d.21/02 01:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Hvem ved, hvad der sker i fremtiden. Jeg tror imidlertid ikke, at de mennesker, som kommer til Danmark som flygtninge, har konspiratoriske tanker, så det giver en "kærkommen anledning til at få svækket både kristendommen og den danske folkelige og kulturelle identitet".

Hvis der findes et sådan komplot, og det kan påvises, må jeg se det. men de kommer nok ikke til Danmark for at forhindre fadervor i skolerne.
Søren Hansen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

Bent Christensen, publiceret d.21/02 09:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Kære Søren Hansen!

Det, jeg skrev, var, at ”mange af dem , der har været de største fortalere for indvandringen, ikke alene gerne har villet demonstrere deres store godhed og tolerance og fine globale udsyn, men også har set multikulturalismen som en kærkommen anledning til at få svækket både kristendommen og den danske folkelige og kulturelle identitet”. Den sørgelige og stærkt splittende og polariserende fremmedpolitiske strid er altså i høj grad en del af ”værdikampen” mellem os danskere indbyrdes, den værdikamp, der har været ført siden 1870’erne. Det fremmer forståelsen, hvis vi virkelig læser, hvad hinanden skriver!

Men nu skal vi vel ikke blive ved i det uendelige. Tak for replikvekslingen!

Venlig hilsen

Bent Christensen
Del Link

Re: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen

shansen4, publiceret d.21/02 10:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Haarder åben over for muslimsk bøn i folkeskolen
Kære Bent Christensen.
Tak for meningsudvekslingen. Når jeg måske læste forkert og misforstod, kunne det måske skyldes, at jeg slet ikke havde fået den omtalte over 100 år gammle "værdikamp" i tankerne. Den faldt mig ikke ind i samtalen om fadervor i folkeskolen.

Men i øvrigt er det klart, at kampen er i fuld gang, og folkekirken og menighederne må til at vågne op. Denne kamp må så kæmpes med argumenter og ikke med forskelsbehandling eller præferencer.

Tak for ordene.
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock