– Her svarer ministeren, at fadervor og enhver bøn, der har fadervor som grundtype, er i orden, fordi det ikke betegnes som forkyndelse. Det må betyde, at muslimsk eller jødisk bøn, der næppe hviler på fadervor, ikke må forkyndes til morgensamlingen. Det viser, at der ikke er klare retningslinjer for forkyndelse, herunder ligestilling af religioner samt respekt for religionsfriheden. Et yderligere argument for at rejse en mere principiel debat om religionens rolle i folkeskolen, siger Christine Antorini.

Uddannelsesordfører for SF Pernille Vigsø Bagge er tilfreds med Bertel Haarders syn på sagen og mener, at det er op til den enkelte skole at bestemme, hvad der sker på morgensamlingerne.

– Vi skal passe på med at være voldsomt bange for det, den enkelte skolebestyrelse beslutter. Det vigtigste er, at man ikke fremhæver en religion frem for en anden, at man ikke forkynder, og at man kan blive fritaget, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun kan sagtens forestille sig at praktisere bønner fra forskellige verdensreligioner i forbindelse med temauger i skolerne.

– Det ville være kærkomment og naturligt. Det kan oplyse børn på et højere niveau, for som det er i dag, tror man udelukkende, at religion er farlig. Det kunne være gavnligt, hvis folkeskolen modarbejder den tendens. Fundamentalisme og fanatisme kan være farlig, men religionen i sig selv er ikke farlig, siger Pernille Vigsø Bagge.

Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for De Konservative, bakker også op om ministerens synspunkt.

– Vægten skal være på den danske kultur og på kristendommen, men det ændrer ikke på, at man også kan lave andre ting i folkeskolen. Personligt kan jeg godt være ked af, hvis børn skal lære muslimske bønner i skolen, men uanset hvad, så mener jeg ikke, at vi politikere på Christiansborg skal blande os, så længe skolerne lever op til folkeskolens formålsparagraf. Den enkelte skole må finde balancen, konkluderer Charlotte Dyremose.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

leder side 16