Kære Bjergager. Man kan undre sig over, hvad det lige er ved kristendommen, der gør den til den store fjende, men ja, det er den. Kristne forfølges og myrdes i andre verdensdele, og her i Europa er kampen mere subtil og manipulerende: Alt er lige godt og ét fedt!! Derfor: ud med kristendommen!
Jesus selv siger: Frygt ikke! og løft jeres hoveder! Bed!
Det er svært at gøre, som Jesus siger, men aldrig har det vel været vigtigere, når vi ser bort fra den første tid, hvor kristne virkelig måtte skjule sig, hvis de da ikke ville være martyrer og dø for deres tro.

Så er der vel ikke andet for, end at udtrykke misbilligelse!
Er det ikke for meget at byde de stakkels poder i den alder!

Erik Bjerager har ret i, at debatten om fadervor har været noget af en farce. Denne leder bidrager hertil. Læs venligst mit indlæg i forbindelse med Haarders forslag andetsted.

Bjerager må kende Christine Antorini meget godt, siden han kan konstatere, at hun vil have udrenset kristendommen. Er det faktum?

I folkeskolen skal der være religionsundervisning, men ikke religiøse øvelser af nogen art. Hvis det skal foregå, så skal det være uden for undervisningstiden.

Jeg kan simpelthen ikke godkende argumentationen, at fadervor ikke er forkyndende. Vil afsyngelsen af f. eks. "I Danmark er jeg født..." ikke give deltagerne forstærket nationalfølelse, ligesom vor nationalsang gør ?!

Det er rigtigt, at hvis kristendommen kan være i folkeskolen, så følger logisk, at andre religioner også må have plads.

Jeg mener, at det er folkekirken med menighederne, som nu må mande sig op, det er der jo mandat til. Det er den, som skal forkynde, og ovennævnte forhold, skulle mere end antyde, at der er brug for fornyelse.

De sidste sætninger i lederen er deprimerende. Kristendommen skal ikke vende ryggen til nogetsomhelst, men vågne op, og kæmpe mod det politiske udsagn om, at der ikke må være religion i det offentlige rum. Det er der, og det kan ikke fjernes, men kristendommen kan jo bare tage sig sammen.
Desværre en forbier, hr redaktør!

Søren Hansen

Folkekirkens situation har været forudsigelig i en menneskealder.

Islam og Humanisterne trækker i den forbindelse på samme hammel.

Hvor er folkekirken,- for at virke menneskelig pakker man sig ind i sig selv.

Det giver heller ingen knubs.

Kom frem på banen, sig rent ud til os, at kirken har brug for os i denne værdikamp, for det er, hvad det er!

Brug alle muligheder til en vækkelse ved at forklare os, hvad vi har på spil.

Intet kneb er for ringe,- få så vækket os!

Man må sige at kristendommen er selv medskyldig i sin egen undergang.
Under kvalmende falske begreber som næstekærlighed, har den været med til at åbne ladeporten for muslimsk indvandring til Europa. Den har selv lukket ulven ind i fårefolden.
Problemet er måske at de kristne ikke rigtig har forstået kristendommen endnu. De har fået den galt i halsen.
Kristendommen handler ikke om at være god, for som Jesus selv siger: Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Det handler om at være lidt ydmyg og erkende at vi alle er syndere og at vi mennesker aldrig kan blive perfekte og at vi ikke kan løse hele verdens problemer. Hvert land må løse sine egne problemer.

Kære yeshua.
Jeg forstår desværre ikke rigtigt, hvad du egentlig mener.
Men lad mig tage dette:" åbne en ladeport for muslimer".

At der er mange muslimer, som er flygtet til Europa, kan man jo tælle op, men det er da alle slags folk, som Europa tager imod. Det er ikke specielt for muslimer.

Ville du lukke Europa helt af for andre mennesker, så vi levede vort eget afsondrede liv?

Men jeg gætter på, at du er bange for muslimer. Er det menneskene eller deres tro?

Du henviser til Jesus, og der er meget at sige om ham.
Det er jo mærkeligt, at denne ene svage person, som lod sig mishandle, og senere korsfæste, har kunnet blive hovedperson i en kæmpe religion. Han var stærk i sin svaghed.

Kristendommen har noget af det samme i sig. Elsk dine fjender - vend den anden kind til - osv. Men der er også en styrke i budskabet, så når muslimerne en gang hører det, vil de måske også tro det. Vær ikke bange, men tro på styrken i evangeliet.

Det tror jeg faktisk, de kristne kender udmærket.

Søren Hansen

Jeg er meget enig med Søren Hansen i dette indlæg. Jesus opfordrede sine efterfølger til at elske fjenderne. Jeg opfatter nu ikke muslimer som mine fjender, men jeg tager afstand fra islamismen, ekstrem islam, på samme måde som jeg kan tager afstand, når kristendommen udarter sig og bliver svært genkendelig.

Gud er skaberen og muslimer er også en del af Guds skaberværk. Det er mennesker, som kan nås af evangeliet.

Iøvrigt er mange af muslimerne i Danmark lige så passive, som mange folkekirkemedlemmer. Dem skal vi ikke være nervøse for.

MEN vi skal være vågne, meget vågne, for den snigende islamisme. Folk der er kommet til os udefra, skal blive en del af det danske samfund og lade sig integrere. Ikke assimilere og blive som os, men integreres og blive en del af det danske samfund. Det betyder, at de skal indordne sig under danske normer, lære sproget og yde en indsats på arbejdsmarkedet for at forsørge sig selv og sin familie, på samme måde som etniske danskere skal.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne og
politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik

Kære Bjarne Nederby Jessen.

Jeg må kvitterer med at være næsten enig med dig. Uenigheden eller forskellen i mening fremkommer i de sidste sætninger.

Jeg er ikke bange for islam, for kristendommen er en "bedre" religion for menneskene. Mere menneskeligvenlig! Det er bare os kristne, som skal få det fortalt til vore medmennesker, incl. muslimer. Nå dette budskab høres, vil der ske forandringer hos folk.

Jeg har funderet på, hvorfor islam tilsyneladende har appel til nogle mennesker.

Jeg følger med interesse udsendelser på DR2, i øjeblikket om Hitlers håndlangere eller vogtere. Når nazisterne arrangerede møder, foregik det altid med enorme forestillinger, faner, trommer, kolonner og gebærder.

Uden i øvrigt at drage en fuldstændig sammenligning, så er der i de katolske kirke nogle optrin, som har lidt af de samme tendenser. Flot udstyr, røgelse, parader osv. Vi har også lidt tilbage i folkekirken.

Så er det måske mit svar på mit eget spørgsmål. Er det al den ydre pomp og pragt, som visse mennesker mangler?

Jeg hørte nogle bispekandidater i radioen i dag. Det blev sagt, at islam næsten var til gode for os kristne, for nu vågner vi op til at tænke og reagere. (Det er fortalt med mine ord). Muslimerne er ikke bange for at vise, hvilken tro, de tilhører, men som en kandidat sagde, så gemmer en dansker gerne sit kors under blusen, og sjældent tegner man korsets tegn for sig.

Jeg ønsker på ingen måde pomp og pragt i folkekirken, men nogle savner den måske. Jeg synes, at kristendom er til indre brug, ikke til ydre. Jvnf. farisæerne som beder på gadehjørner.

Jeg er også enig i, at indvandrere - ikke kun muslimer - må indse, at de må tilegne sig visse færdigheder, så de kan blive en rigtig del af det meget forskellige danske samfund, men du skriver SKAL, og så bliver det svært for mig.

Jeg vil ikke have, at andre mennesker bliver som mig.
F. eks. vil jeg ikke tvinge homoseksuelle til at være som mig. Jeg vil ikke tvinge en katolik til at blive som mig.

Som borgere i landet skal vi alle følge vort lands love, men når det drejer sig om moral, etik, tro, så kan ingen tvinges.

Tak for dine meninger.
Søren Hansen

TAK for meningsudvekslingerne, Søren. Jeg mener iøvrigt ligesom du, at nydanskerne ikke skal blive som os. De skal ikke assimileres for at blive som os, men de skal integreres, så de kan fungere som dem de er i det danske samfund.

Og der er mange nydanskere, der er integreret. Omkring 1/3 af alle nydanskere var kristne, da de kom til Danmark og flere er blevet det, mens de har været her. Mange af dem har rigtigt meget at give til det danske samfund - og gør det, men det er tilsyneladende ikke så interessant for pressen. Derfor hører vi så lidt om dem.

Jeg er medlem af bestyelsen for KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste og har kontakt til mange nydanske kristne i folkekirken, i frikirkerne og i deres egne migrantkirker og dem er der mange af og der kommer hele tiden nye til, hvor de samles og fejrer gudstjeneste, som de kender den fra deres kultur, men er meget optaget af, at deres børn skal være sammen med danske børn i børnekirke m.m.

Jeg er ikke selv medlem af folkekirken, men af en frikirke, Det Danske Missionsforbund. Og min kone og jeg har i 14 år været udsendt af Missionsforbundet til Grønland, hvor vi var ledere af et kristent socialt arbejde blandt børn og unge og jeg var frikirkepræst.

Her var det os, der var "nygrønlændere" og skulle tilpasse os den grønlandske kultur og det grønlandske sprog mest muligt. Det har lært os meget i forhold til nydanskere.

Bjarne Nederby Jessen

Kære Bjarne Nederby Jessen.
Så er vi jo nærmest enige.

Vi har for mange år (omkring 30) siden haft en pige fra Grønland boende, mens hun gik i 4. klasse. Hendes bror boede hos en anden familie i nærheden. Det var spændende, og vi er stadig i kontakt, men vi kunne også godt mærke kulturforskellene. Hendes far kommer sædvanligvis pludselig på besøg. På den måde blev vi lidt mere opmærksomme på Grøndland, end vi nok ellers ville have været.

Så er jeg i øvrigt som princip glad for den danske frihed til at lave frikirker og friskoler osv.

Men, jeg holder nu mest af folkekirken og folkeskolen. Jeg synes, at det er sundt for alle danske, at de prøver at leve sammen med andre mennesker, som er forskellige fra dem selv, og dermed også lære noget om sig selv.

Vi danskere klumper os sammen med folk af samme slags i ghettoer i Nordsjælland og i bydele og måske i visse landsbyer. Det skyldes enten en bevidst politik, eller viser det, at vi gerne vil være sammen med folk, som ligner os. Trist, ikke? Men måske giver det en mere ro.

Vi får se, når folkekirken bliver frikirke!

Søren Hansen