Faste og finanskrise

Fastebegrebet findes i stort set alle religioner, men især kristendommen problematiserer den som religiøs praksis. Allerede på Det Gamle Testamentes tid så profeten Esajas, at fasten ofte blev brugt til at udstille egen fromhed. Jesus tog også selv forbehold over for fasten, ligesom han tog afstand fra al den ydre fromhed, han så hos datidens fastende.

Det er på den baggrund, at den kristne kirke fejrer fastetiden, men især i den protestantiske del af kirken er der langt imellem dem, der praktiserer faste ved at undlade at spise. I de senere år er fasten imidlertid begyndt at vinde indpas igen – ofte i forskellige former. Nu er det ikke bare maden, der fastes fra, men derimod alt det, man i hverdagen kan føle en afhængighed i forhold til eller i en ærlig stund godt ved mest er tidsspilde: TV, computerspil og internet.

Fastetiden er en anledning til at ruske op i sig selv og søge livets og tilværelsens egentlige værdier. Måske et lidt enklere liv med lidt mindre materielt gods omkring sig, måske et lidt mindre mageligt og selvtilstrækkeligt liv med større omsorg for andre.

Fastelavn blev fejret i landets kirker i går, mens fastelavns-mandag traditionelt er børnenes store dag i børnehaver og skoler, hvor der også slås katten af tønden. Denne folkefest er begyndelsen på de 40 dage, som i kirken er fastetiden frem mod påskesøndag. Op til fasten er der altid blevet spist og drukket godt, engang holdt man karneval i den periode – carne vale – uden kød, som forberedelse på tiden, hvor man skulle spæge sig. Uanset om man vælger den vej i dag, giver det god mening at bruge fastetiden til at gøre de store livsspørgsmål mere tydelige for sig selv. Forudsætningen for den tydeliggørelse er, at man giver sig selv tid til at søge stilheden og friheden fra alt det, der distraherer. bjer