Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Til fællesbøn mellem kemi og anatomiøvelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til fællesbøn mellem kemi og anatomiøvelser

28-årige Lilia Bredtoft (i midten i lilla) får meget ud af at være med i Kristne Medicinere. Hver onsdag mødes hun med andre kristne til fællesbøn på Panum Instituttet i København og en gang om måneden til temaaftener om abort, stress, psykiatri eller andre etiske emner. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Centralt på Panum Instituttet ligger et lille bederum, som bruges flittigt af religiøse studerende på de sundhedsfaglige uddannelser ved Københavns Universitet. Lilia Bredtoft kommer i bede-rummet onsdag middag, hvor foreningen Kristne Medicinere samles til bøn og andagt

Hænderne er foldede og øjnene lukkede. Flere studerende fra medicinstudiet i København sidder samlet på to kirkebænke, der står langs muren i studiets bederum. Store muslimske bedetæpper på gulvet vidner om, at de kristne medicinstuderende deler bederummet med andre religiøse studerende. Det samme gør døren til bederummet, der hele tiden går op, fordi de muslimske studerende flittigt bruger bederummet flere gange om dagen. Hver gang døren åbnes, lukkes larm fra forbipasserende studerende ind i rummet og blander sig med tonerne fra medicinernes bønner til Gud. De kristne medicinere skiftes til at fremsige deres bønner – nogen beder for, at de må få et godt semester, andre for de kristne folkekirkemedlemmer, der befinder sig i Irak og andre steder i verden.

28-årige Lilia Bredtoft, der læser på 10. semester, beder og takker Gud for, at hun og de andre har lov til at læse på studiet. Og så takker hun for, at Gud er med, når det er hårdt at være studerende.

Hun er netop efter fire år gået af som formand for foreningen Kristne Medicinere i København, som får større og større tilslutning. I sidste uge blev de kristne medicinere stiftet som forening, og hver uge mødes de til andagt og fællesbøn i bederummet på Panum Instituttet og en gang om måneden til temaaftener om forskellige etiske emner. Det betyder meget for Lilia Bredtoft at være med i det kristne fællesskab på studiet.

Annonce
– Både medicinen og kristendommen fylder meget hos os, og det har vi til fælles. Det er dejligt, for nogen gange forstår andre på studiet ikke, at man kan være kristen og mediciner på samme tid, siger Lilia Bredtoft.

De studerende kommer fra en bred vifte af kirkelige retninger – selv er hun fra Luthersk Mission.

– Det er rart med et lille afbræk i hverdagen. Med fællesbønnen får man sat tingene lidt i perspektiv. Hvis det er en hård eksamen, man skal op til, bliver man mindet om, at der er ting i verden, som er vigtigere end det. Jeg kan lægge det lidt fra mig og bede til, at Gud må være med mig, siger hun.

Der er stor interesse for de temaaftener, som Kristne Medicinere holder en gang om måneden. Normalt kommer der omkring 15 studerende, og hvis en foredragsholder er inviteret til at tale om etiske emner som aktiv dødshjælp og stress, dukker ikke-troende også op. Lilia Bredtoft tror den store interesse skyldes, at etik fylder mere og mere i samfundet, men meget lidt i studiebøgerne på Medicin. Hun får meget ud af at diskutere etiske problematikker i den sundhedsfaglige verden med sine medstuderende.

– Hvis man, som mange af os, ikke går ind for abort, er det vigtigt at tale om, hvordan man klarer det dilemma. For man skal jo stadig henvise patienten til en abortklinik. Det er godt at få diskuteret, hvordan det er at være på et hospital og have andre etiske holdninger end normalt, siger Lilia Bredtoft.

Hun er godt klar over, at det kan give problemer at være kristen læge – særligt når det kommer til spørgsmålet om abort.

– Det kan være svært at være kristen gynækolog, hvis man skal lave aborter. Derfor kan det være, man vælger det speciale fra. De fleste er realistiske og ved godt, at fri abort før 12. uge ikke bliver afskaffet. Men derfor kan man godt kæmpe for, at det ikke rykkes til 18 uge, som man overvejer at gøre.

Hun tror, den store interesse for at samle sig i et religiøst fællesskab hænger sammen med, at man som læge gør noget godt for andre mennesker – og det vil mange kristne også gerne. Derfor vælger de bevidst at studere fag inden for sundhed og omsorg, hvor man kan hjælpe andre.

– Desuden tror jeg, det har noget at gøre med, at man beskæftiger sig med livets større spørgsmål på medicinstudiet. Faget opfordrer til, at man tænker mere over livet og døden. Og det kan måske også betyde, at nogen begynder at søge forklaringer på, hvorfor tingene er, som de er, og derfor finder svar i religionen fremfor videnskaben. Vi lærer en masse i teorien, men ikke så meget om de følelser og tanker, der går gennem hovederne på mennesker. Det må vi selv sørge for at sætte fokus på, siger Lilia Bredtoft.

Hun og de andre studerende i bederummet samler deres ting og sager. Klokken er blevet kvart over et om eftermiddagen. Det er tid til at komme videre til næste kemiøvelse, anatomitime eller tilbage til hospitalsgangen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock