23. februar 2009
En procent af danskerne er engagerede i nyreligiøse grupper og bekender sig til både Satan og hekse
Nyreligiøse grupper af populære.
Omkring 50.000 danskere er engagerede i 130 forskellige nyreligiøse grupper, forklarer ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, René Dybdal Pedersen, i sin bog 'I lysets tjeneste' fra 2005.
Det skriver gratisavisen
Urban.
Jesus, Satan og hekseDe mange nyreligiøse grupper er meget forskellige, og det religiøse indebærer både troen på Jesus, Satan og hekse.
De nyreligiøse grupper strækker sig lige fra Satanisk Forum til Hekselogen Isikaja eller Den Forenede Gamle Druideorden.
- Der kommer hele tiden mange nye grupper, men det er i det små dog. Det kan være en gruppe på ti personer, der deltager i en religiøs aktivitet sammen, fordi de finder ud af, at de har en anden indsigt, siger René Dybdal Pedersen.
Bundet af et trossystemEn af grundene til, at de nyreligiøse grupper opstår er, ifølge ph.d. og lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet Lars Ahlin, at danskerne ikke ønsker sig bundet af en bestemt religion.
- Hvis jeg fuldt ud accepterer et trossystem, betyder det, at jeg er bundet af det, og det med at føle sig bundet eller dedikeret er lige, hvad senmoderne mennesker ikke ønsker, siger han.
Samtidig mener René Dybdal Pedersen, at folkekirken ikke har fulgt med udviklingen, og derfor vælger mange at blive medlem af en nyreligiøs gruppe.
- Grunden til, at de nye grupper har god vind i sejlene, er, at de traditionelle, store religioner, folkekirken for eksempel, har været sløve og utidssvarende – ligesom en supertanker, der har svært ved at ændre retning, siger han.