Sten Wenzel-Petersen |
25. februar 2009
KARSTEN MADSEN gør sig den 18. februar i Kristeligt Dagblad nogle tanker om det forestående bispevalg, som skulle være både amerikaniseret og et set up, der skal ses efter i sømmene. Anledningen er, at nogle kandidater og deres kampagnegrupper har oprettet bankkonti til støtte for deres kandidater. Det kalder til modsigelse.
Enhver kan sige sig selv, at det koster at lave præsentationsmateriale, sende breve, holde møder og så videre. Jeg er meget sippet med de offentlige midler og har derfor understreget over for ”kampagnegruppen for Tine Lindhardt som Københavns næste biskop”, som jeg i øvrigt er glad og stolt af at være medlem af, at støtte til de enkelte kandidaters valgkamp er de offentlige midler uvedkommende, mens debatmøder, der arrangeres af provstiudvalgene for de offentligt kendte kandidater, kan finansieres af ligningsmidler.
Og for at undgå at bispevalget får social slagside, hvor kun de rige har nok nålepenge til sin egen bispevalgkamp, har vi åbnet mulighed for, at man kan støtte sin kandidat – anonymt eller signeret. Regnskab og kontoudtog bliver selvsagt offentliggjort, når valget er overstået. Det befrier samtidig kandidaterne for mistanke om, at der lånes lidt i frimærkekassen i Kirkefondet eller i Bibelselskabet eller hvilken kasse, der nu står åben.
”Kampagnegruppen for Tine Lindhardt som Københavns næste biskop” har intet at skjule i den henseende, og den står samtidig ved, at et bispevalg er et demokratisk valg mellem opstillingsberettigede kandidater, ikke en inklination til fætter-kusine-ballet.
Sten Wenzel-Petersen,
provst,
Vesterbrogade 54, 2.,
København V