41-årige Anne Marie Jensen bliver til sommer færdiguddannet som pædagog. Det er muligt takket være lånte hjælpemidler, for det offentlige har afslået at hjælpe
Fire dage om ugen arbejder Anne Marie Jensen med børn og har kun få vanskeligheder med, at hun er ordblind. Hver mandag samt tirsdag og torsdag aften sidder hun på skolebænken. Når hun mellem tirsdag og torsdag skal nå at læse 70 siders faglitteratur om psykologi eller pædagogik, bliver hun presset til det yderste.
For 41-årige Anne Marie Jensen er læsning og skrivning ikke det samme som for andre. Hun støtter sig til særlige computerprogrammer, som klan omsætte tekst til tale, et udvidet staveprogram og har også fået hjælp af andre med gennemlæsning af opgaver. Ellers kunne hun ikke gennemføre sit nuværende studium til meritpædagog på Københavns Pædagogseminarium Strandvejen.
– Ordblindhed er meget individuelt. For mig er problemet, at jeg ikke kan stave mig igennem ordene, men kun ser dem som billeder. Det kræver, at jeg koncentrerer mig meget, og når jeg bliver træt, bliver ordene til volapyk, forklarer hun.
Hun har studeret to et halvt år og er efter planen færdig til sommer, når hun har afleveret sin bachelor-opgave. Et arbejde, som kræver betydeligt mere blod, sved, tårer og arbejdstid for en ordblind end andre.
– I øjeblikket bruger jeg ret meget tid på studiet. Når jeg ikke er på arbejde, læser jeg. Som ordblind er man nødt til at være meget arbejdsom, fortæller hun.
Samtidig erkender hun dog, at flid alene ikke er nok. Uden hjælpemidler havde det været en umulighed for hende at tage sin uddannelse.
Men hjælpemidlerne har hun ikke haft lovkrav på. De er venligt udlånt fra Københavns Ordblindeskole, som reelt intet har med meritlæreruddannelsen af gøre.
For som voksen under uddannelse er hun havnet i en position, hvor loven ikke garanterer hjælp, og hvor hun med egne ord ”havner i et tomrum”, fordi hun ikke er helt hjælpeløs.
Det er ikke første gang, hun på denne måde strander mellem to yderligheder. Da hun gik i skole blev hun aldrig testet for ordblindhed, fordi skolen mente, hun kunne for meget til at være ordblind.
– Men jeg forstod ikke, hvorfor det krævede så meget mere arbejde for mig at læse og skrive. Først som voksen blev jeg testet og fandt ud af, at jeg faktisk var ordblind, fortæller hun.
Netop på grund af de boglige vanskeligheder fravalgte hun en videregående uddannelse efter gymnasiet. Hun blev kirkesanger og siden pædagogmedhjælper. Men efter otte års praktisk erfaring har hun et stort ønske om også at få teorien med – selvom det er mod alle odds.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk