Et stigende antal kvinder sendes hjem blot fire-seks timer efter, at de har født. Det handler både om besparelser og bevidst ideologi fra sygehusenes side, og indtil nu har det givet god mening. Men i takt med, at de forberedende og opfølgende samtaler med jordemødre og sundhedsplejersker også er blevet beskåret, får barnet ikke længere en ordentlig start på livet, advarer jordemødre. –
- Linda Henriksen/Scanpix.
Lars Henriksen |
28. februar 2009
På Skejby Sygehus er flergangs-fødende i mange år blevet sendt hjem efter fire timer, og det er gået over al forventning. Indtil nu, hvor det hele er ved at smuldre på grund af besparelser, advarer chefjordemoder
De var mere end almindeligt skeptiske. Faktisk syntes jordmødrene i Århus, at det var en regulær skandale, da Skejby Sygehus for 12 år siden indførte ambulante fødsler, så mor og barn skulle sendes hjem igen efter fire timer. Fik moderen nu nok hvile? Ville der opstå stress, som kunne påvirke amningen? Var det egentlig en ordentlig start på livet?
I dag er alle bekymringerne gjort til skamme, og Joan Dürr må erkende, at hun undervurderede, hvor mange ressourcer en velfungerende familie faktisk har.
– Vi havde nok ikke helt øje for faderens stigende rolle i familien. Og det viste sig, at den hurtige hjemsendelse som oftest var med til at styrke forældreskabet, fordi forældrene tog ansvaret til sig. Det betød også meget for familiens andre børn, at mor var hurtigt hjemme igen. Det afgørende er, at kvinderne er godt forberedte på fødslen og får den rette støtte efterfølgende. Og derfor er det virkelig problematisk, at der nu bliver skåret så meget begge stedet. Hele systemet er ved at smuldre, og jeg begynder at få svært ved at stå inde for det, der sker, siger hun.
Det, der sker overalt i landet, er nedskæringer i antallet af jordemoderkonsulationer inden fødslen og antallet af opfølgende besøg fra en sundhedsplejerske. På Skejby Sygehus er det jordemoderbesøg dagen efter hjemsendelsen, som ellers har været den faglige garant bag den hurtige hjemsendelse, endda skåret væk pr. 1. januar i år.
– Det vil ikke være fair allerede at konkludere, at alting sejler, men jeg er meget opmærksom på det, der sker. De hurtige udskrivninger giver kun mening, når de indgår i sammenhæng med forberedelse og opfølgning. Så jeg er da bekymret, siger Joan Dürr.
På Hvidovre Hospital står man over for også at indføre ambulante fødsler – efter forskrift fra netop Skejby Sygehus. Ifølge sygepleje-direktør Henriette Gedde er det fagligt forsvarligt netop på grund af det opfølgende jordemoderbesøg dagen efter hjemsendelsen, som hospitalet vil tilbyde. Og fordi hospitalet bryster sig af at være god til at forberede kvinderne. Desuden er den nye ordning blevet efterspurgt af mange fødende, der gerne vil hurtigere hjem til ro og vante omgivelser, siger hun, og deri ligger en vigtig pointe. Dagens kernefamilier rummer ofte langt flere ressourcer, end vi går og tror, og det bør sundhedsvæsenet forstå at udnytte.
– Der er nok en tendens til, at vi i sundhedssystemet bliver ved med at gøre, som vi plejer, bare fordi vi plejer at gøre det. Men ser man på eksempelvis Holland, foregår næsten halvdelen af alle fødsler derhjemme. Ikke at det også skal være sådan i Danmark, men vi er nødt til at tænke mere kreativt i vores tilgang til sundhed og blandt andet udnytte, at langt de fleste gerne vil være mere herre over deres situation. I takt med, at fædrene er kommet langt mere på banen omkring fødslen de senere år, er det eksempelvis oplagt at udnytte, at de fleste familier i dag er i stand til at tackle en fødsel som en social begivenhed og ikke en behandlingskrævende sygdom. For det er ikke en sygdom, siger Henriette Gedde.
Det er en ideologi, der måske udspringer af ønsket om at spare, erkender hun. Hvidovre Hospital mangler blandt andet plads til et nyt patienthotel. Men det er også mere end det, og tankegangen har da også allerede spredt sig til en lang række andre områder inden for sundhedssystemet. Blandt andet ældre, der plejes derhjemme, og for tidligt fødte, der i stigende grad plejes af forældrene fremfor sygeplejersker. Ideologien er respekt for forælderskabet og folks generelle evne og lyst til at være selvhjulpne. Og en efterhånden veldokumenteret erkendelse af, at man nemt kan blive syg af at tage på sygehuset – hvis ikke de andres sygdomme, så af det akutte miljø, der stresser de fleste.
Forudsætningen for at holde nye forældre og andre så meget ude af sygehuset som muligt er dog, at folk bliver klædt ordentlig på i form af hjælp og vejledning. Og det er her, besparelserne nu er nået til, mener Joan Dürr fra Skejby:
– Det er hele tiden en balancegang, for skærer vi for meget i sundhedssystemets ydelser, får det pludselig den modsatrettede effekt, og vi vil se flere akutte henvendelser og flere genindlæggelser. Og så er der intet vundet. Den grænse har vi måske allerede nået.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad