Lars Henriksen, Freja Bech-Jessen |
28. februar 2009
Stadig flere kvinder sendes hjem, ganske få timer efter de har født. Det er de mest syge, der skal bruge sengene, lyder hos-pitalernes forklaring
Fire til seks timer. Så lang tid får kvinder, der lige har født, til at sunde sig i, inden de sendes hjem. Det er den nye obligatoriske praksis på Hvidovre Hospital fra den 1. april, og tiltaget lægger sig i slipstrømmen af de mange andre besparelser, som fødende kvinder mærker i disse år. For ikke alene bliver kvinder overalt i landet sendt hurtigere hjem, der bliver også skåret i både de forberedende og de opfølgende samtaler med jordemødre og sundhedsplejersker.
Og det er en dybt urimelig udvikling, mener foreningen Forældre og Fødsel, der tilbyder rådgivning til nybagte forældre. For selvom de nye hjemsendelsesregler kun gælder flergangsfødende, der gennemfører en ukompliceret fødsel, vil de få alvorlige konsekvenser, siger foreningens formand, Anna Ladefoged:
– Sidste år under strejken, da alle blev sendt hjem fra hospitalerne meget hurtigt, blev vi kimet ned af desperate forældre, fordi de kom hjem, før de følte sig parat til det. Nogle mødre har overskuddet til at tage hurtigt hjem, og det er skønt, men at tvinge dem hjem, der ikke vil, blot for at spare penge og få mere plads, det er nærmest grotesk i vores velfærdssamfund.
På Hvidovre Hospital er man godt klar over, at ordningen vil møde modstand. Mange vil blive kede af det, forudser vicechefjordemoder Randi Iversen, men hun regner med, at det kun vil være ”en overgangsfase”, for hospitalet tilbyder et opfølgende besøg dagen efter hjemsendelsen og har et ammeambulatorium, hvor forældrene kan søge råd og vejledninger.
I Jordemoderforeningen er man dog ikke begejstret over den nye hjemsendelsesordning. For selvom de ambulante fødsler i mange tilfælde er at foretrække, så er det problematisk med den stadig mindre kontakt mellem jordemødre og den fødende, mener foreningens formand, Lillian Bondo:
– Så længe hjemsendelserne ikke følges op af flere opfølgende besøg, er der reelt tale om en udhuling af kvaliteten, og de sekundaløsninger, som de fødende i stedet bliver tilbudt, er bare ikke gode nok.
På Roskilde Universitetscenter forsker lektor i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen blandt andet i sundhedsetik. Han ser de forkortede indlæggelsestider som udtryk for den cost-benefit tilgang, der i stigende grad præger den danske sundhedssektor – ikke mindst i krisetider. Prioriteringshensynet er blevet knivskarpt i forhold til, hvor man får mest for pengene. Men bag prioriteringerne ligger også et alvorlighedsprincip. Jo mere alvorligt, en sygdom opfattes, jo flere penge tildeles den. Og den generelle holdning er blevet, at fødende kvinder ikke er syge.
Ifølge sygeplejedirektør på Hvidovre Hospital Henriette Gedde skal man se ordningen som en del af den generelle udvikling henimod, at vi alle skal tage mere ansvar for vores eget helbred.
– Vi sender jo også for tidligt fødte børn hurtigere hjem sammen med sygeplejersker, som så oplærer forældrene i, hvad de skal gøre. Og ældre modtager i stigende grad behandling derhjemme. Det sker, fordi folk efterspørger det, og fordi det virker. De fleste føler, at de dermed er mere herre over situationen, siger hun.
henriksen@kristeligt-dagblad.dkbech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad