Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jesus burde have sagt ja til Djævelen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Amina Lap og samleveren Ole Wolf er begge i bestyrelsen for Satanisk Forum, som de var med til at grundlægge i 2001 efter et brud med ”Church of Satan”. I deres stue hænger et stort banner med Satanisk Forums logo. Det består af et pentagram, der henviser til den materialistiske verden, mens faklen symboliserer livsgnisten. – foto: Henning Bagger/Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

SØNDAGENS TEKST

Jesus føres af Ånden ud i ørkenen for at fristes af Djævelen, efter at han har fastet i 40 dage...
Læs mere

DJÆVELEN

- også kaldet Satan, modstander. Satan er i Gamle Testamente anklageren og fristeren, men...
Læs mere

BIBELCITATER

Jesus og Djævelen henter begge skyts i Bibelen i deres teologiske diskussion med hinanden. Jesus...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Satan tilbyder i søndagens tekst Jesus al jordisk magt og herlighed, men afvises. Det var en fejl, mener Amina Lap fra Satanisk Forum

Der er store ting på spil i søndagens prædikentekst, hvor Jesus og Djævelen er i direkte konfrontation i en teologisk diskussion, som viser, at også Fanden kan sin Bibel. Fristelsen i ørkenen finder sted umiddelbart efter Jesu dåb, hvor Gud netop har bekræftet sin kærlighed og familieskabet. I forlængelse af det tilbyder Djævelen ham nu så al jordisk magt og herlighed.

Kristeligt set sættes her hele Guds frelsesplan for sin skabte verden på spil, for Jesus skal i dette regi redde den verden, som vælger sig selv frem for Gud. Sådan som det sker i søndagens gammeltestamentlige tekst, hvor Eva i Paradiset fristes til at trodse Gud og spise af træet til kundskab om godt og ondt.

I modsætning til Eva afviser Jesus Djævelens – eller Satans – fristelser og hans tilbud om en pagt og dermed ”alle verdens riger og deres herlighed”.

Det var en fejl, mener Amina Olander Lap fra Satanisk Forum.

Annonce
– Satan tilbød Jesus denne verden og gav ham derved en mulighed for at tage del i og acceptere livet. Ud fra dette synspunkt, burde han havde sagt ja. I stedet vælger han verden fra og dermed også livet. Det gør han for at reparere på det mærkelige syndskompleks, som de kristne mener verden ligger under for.

I modsætning til satanisterne har kristendommen et gennemsyret negativt syn på livet og denne verden, mener Amina Lap.

– De opfatter synd og død som fejl ved verden, hvorimod vi satanister tager verden, som den er med alle sine skævheder og tilfældigheder.

Amina Lap, som i øjeblikket er ved at skrive speciale inden for religionsvidenskab og psykologi, var i 2001 med til at danne Satanisk Forum i Danmark, som angives at have ”nogle hundrede medlemmer”. Nærmere kommer man det ikke, og kun få af dem ønsker at stå frem.

– Vi har oplevet, hvordan et medlemskab af Satanisk Forum kan give problemer ved jobsamtale eller forfølgelse af sindsforvirrede mennesker, der fejlagtigt mener, at vi hylder ondskaben.

For de fleste er påvirkede af amerikanske skrækfilm og gamle, middelalderlige forestillinger om mørkets fyrste, anfører Amina Lap, men Satanisk Forums moderne udgave af satanismen er rationel og ateistisk og tror dybest set hverken på Gud eller Djævel.

Den 31-årige Amina Lap voksede op med en mor med stor interesse i det alternative, og i stedet for i folkeskolen kom hun på en Rudolf Steiner-skole.

– Så jeg har altid været meget bevidst om, at der fandtes mange former for religiøsitet, og undret mig over, hvad folk kan tro på. Når man for eksempel i biodynamisk landbrug ikke må fjerne køernes horn, fordi de trækker energi fra stjernene. Eller healing, når det er så åbenlyst, at det ikke virker ud over en ren placeboeffekt.

I stedet for at læse horoskoper læste hun videnskabelige bøger og afhandlinger for der at finde sine forklaringer, og hun stødte her tilfældigt ind i satanismen, som den i sin moderne udgave er udlagt af den amerikanske forfatter Anton Szandor LaVey, der i 1969 udgav bogen ”Satans bibel” og grundlagde ”Church of Satan”.

– Jeg anså dem for at have gak i låget, så det overraskede mig virkelig at opdage, at jeg faktisk var enig i de grundlæggende principper: de moderne satanisters skepsis over for al religiøsitet.

I stedet for det religiøse, forsøger satanisterne at tolke tilværelsen ud fra psykologiske og filosofiske forklaringsmodeller. Rationalitet og viden frem for tro, fastslår Amina Lap.

Herved sættes mennesket, og menneskers liv med hinanden her på jorden i centrum. For det er det eneste, vi har at forholde os til, mener Satanisk Forum, hvor man afviser et liv efter døden. Derfor skal mennesket glæde sig over og nyde livet og selv tage ansvar frem for at lade sig lede af en ”guddommelig plan”, som Amina Lap forkaster.

– I stedet for at følge nogle forbud og dogmer, som svæver frit i luften, og som kan bruges til at retfærdiggøre hvad som helst, mener jeg, at vi skal bruge vores medfødte egenskaber, og de skal naturligvis udvikles. Ligesom vi er født med evnen til at lære sprog, som jo skal udvikles, skal vi udvikle vores sociale kompetencer sammen med andre. Kulturelle og religiøse normer, som vi får ind gennem opdragelsen, kan derimod forhindre os i at erkende vore egne følelser og lyst, så vi bliver fremmedgjorte over for os selv.

Amina Lap bliver i sine diskussioner med kristne ofte mødt med den opfattelse, at uden religiøse og moralske forskrifter vil intet holde os tilbage.

– Så er der frit slag for at myrde, voldtage og stjæle, mener man. Jeg synes, det er dybt skræmmende, at man ikke har større tillid til den intuitive moral, der er lagt i os.

At man i kristendommen fokuserer på sin egen frelse, opfatter hun som totalt egoistisk. At et menneskeliv, hvor mennesket selv sætter reglerne, også er egoistisk, accepteres samtidig.

– For mig hænger egoisme tæt sammen med at tage ansvar for sit eget liv. En satanist kan for eksempel udmærket sende penge til de fattige i Afrika, for så er man jo også med til at skabe en bedre verden for sig selv, ligesom man rent egoistisk kan opleve glæden ved at sende nogle penge af sted. Man gør det ikke for at følge et eller andet arbitrært bud fra en fiktiv Gud, men det er en handling dybt forankret i ens egen forståelse.

Med sit rent ateistiske livssyn, hvor der kun fokuseres på den materielle verden tilsat psykologiske forklaringer, kræver navnet ”Satanisk Forum” en forklaring. Hvorfor ikke bare kalde sig ateister?

Amina Lap:

– Vi har nogle værdier, der rækker ud over ren ateisme, og her synes vi, at Satan er et godt symbol. Satan symboliserer denne verdens herre, en rettethed mod denne verden, som Jesus derfor burde have sagt ja til.

steens@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Nederby Jessen, publiceret d.28/02 18:30 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Skam jer Kristeligt Dagblad. Hvordan kan I finde på det? Er man virkelig sunket så dybt på Kristeligt Dagblad?

Jeg blev virkelig harm, da jeg så jeres præsentation af satanisten Amina Lap i forbindelse med Søndagens Tekst. Teksten handler om, at Jesus fristes af satan og det bruger KD så til en artikel/et interview med en satanist og giver det hele overskriften "Jesus burde have sagt ja til Djævelen".

Jeg tror de fleste ordentlige aviser, ville have undladt at bruge en sådan overskrift. Man ville næppe have mødt den i Berlingske Tidende, Politiken, Information, Week-end-avisen, Frederiksborg Amtsavis eller nogle af de forskellige Stiftstidender. Men Kristelig Dagblad tør, hvor andre viser større ærefrygt for de bibelske beretninger.

Hvad er formålet med at give så meget spalteplads til en satanist i forbindelse med Søndagens Tekst? Det er helt ude i hampen, for at sige det på nydansk.

Jeg er meget skuffet over denne artikel i Kristeligt Dagblad.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Skarlagen, publiceret d.28/02 19:06 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Jeg synes ikke De udviser særlig meget tolerance? Jeg synes det er spændende at læse om andres tro og synsvinkler, det giver mig mere forståelse for min egen tro.

Jeg synes det var en spændende artikel, Kristeligt Dagblad!
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

oleHJ, publiceret d.28/02 19:12 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
vrøvl skulle Jesus der vidst hvorfor kan var kommet havde sagt ja. Det må vidst være en tanke fra satan.

Johannes 3:16 siger det klart for således elske Gud verden
at han gav sin søn (sig selv) for at verden ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Så for dem der vil tage imod Jesus er sagen klar.

Ved Jesus er Lucifer skabt så jesus har selv skabt ham.

Se Jesus vidste hvem han var, men Lucifer vidst ikke hvem Jesus var. Han vidste han kaldte sig Gudsøn men kendte ikke
hans mission.Hans vidste ikke at Jesus var Gud.
Ordet blev kød og tog bolig i blandt os Johannes 1:1
Luciefer fordrejer mange mennesker hjerne idag.
Lucifer er tyven der kun er kommer for slagte stjæle og ødelægge. Hvem vil tilbede en så destruktiv magt som djævelen ????????????????????????????????????? og ende i evig fortabelse .
Link

Re: skarlagen

oleHJ, publiceret d.28/02 19:31 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Ja det kan godt være du synes det er interessant.
Men det jeg synes at man skal passe meget på , for djævelen er
virkelig så det er ikke noget at spøge med hvis du forstår !
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Nederby Jessen, publiceret d.28/02 19:46 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Jeg er fuldstændig enig med OleHJ i dette indlæg.

Satan er bestemt ikke noget, man skal lege med.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Nederby Jessen, publiceret d.28/02 20:03 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Skarlagen, jeg kan også synes, det er spændende at læse om andres tro og du kan have ret i, at det kan være med til at give mere forståelse for sin egen tro.

Men når det handler om satanisme, så er vi inde på et plan, hvor jeg ikke ønsker at være med.

Jeg har været inde og kigge på Satanisk Forum - og blev bekræftet i, at det er noget, man skal holde sig fra.

Satan har altid forsøgt at ødelægge mennesker og at bekæmpe Gud - alene derfor må jeg tage skarpt afstand fra al form for satanisme. Jesus sagde til Satan: Vig bag mig Satan - eller oversat til nutidsdansk: skrid Satan.

Satan er ifølge Bibelen en løgner og en ødelægger og det er for mig helt uforståeligt, at Kristeligt Dagblad har lagt spalteplads, papir og tryksværte til en artikel, som denne.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Amina Lap, publiceret d.01/03 11:03 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
OleHJ skrev: "vrøvl skulle Jesus der vidst hvorfor kan var kommet havde sagt ja. Det må vidst være en tanke fra satan"

Ja, det er delvist noget vrøvl, at "Jesus skulle have sagt ja til Satan".

Ud fra et ateistisk/satanisk synspunkt er problemet dog et noget andet, end det problem du som kristen forholder dig til. Som ateist er man nødt til at tage bibel alvorligt i kraft af den betydning, som den har haft historisk. Bibelen er f.eks. blevet benyttet til at retfærdiggøre kvinders lavere status, retten til at holde slaver, bl.a. Nazisternes forfølgelse af jøder, brænding af kættere og ”hekse”, henrettelse af homoseksuelle osv. osv. At bibelen også er blevet brugt til at begrunde modsat rettede tiltag, understreger blot, at den som ethvert andet skrift kan bruges til at støtte snart sagt ethvert synspunkt.

Hvis vi ser bort fra denne kulturhistoriske betydning af bibelen, så må man som ateist gå til teksten som man går til andre former for fiktiv litteratur. Set ud fra dette perspektiv bliver diskussionen af hvad ”Jesus skulle have gjort” til en diskussion på linje med ”Hvorfor taber Anders And altid til Højben?”. Dvs. en diskussion hvor man enten accepterer de mytiske eller litterære rammer eller udfordre dem. I Andeby-universet KAN Anders And ikke vinde, fordi det ligger i historiens rammer, at Højben er den heldige. På samme måde kan man sige, at det ligger i bibelens rammer, at Jesus skal sige nej til Satan. Man kan dog også udfordre teksten, og f.eks. pege på, at synd ikke var en moralsk defekt i den ældste jødedom, men et spørgsmål om muligheden for nærhed til Jahve. Hvis man var uren, så kunne man ikke komme i Jahves tempel, da urenheden kunne besmitte templet, så Jahve ikke kunne nærme sig folket. Hvad skabte urenhed? Det gjorde de forhold der var forbundet med seksualitet og død, som var de fænomener, der ifølge syndefaldsmyten kom ind i verden da Eva lod sig lokke af slangen. Sex og død var uforenelige med Jahves evighed. Set ud fra et ateistisk synspunkt så er netop sex og død dog en nødvendighed. Uden disse basisvilkår ville der ikke have været nogen arternes udvikling, og jordens liv ville end ikke have udviklet sig til insektstadiet. Vælg sex og død fra, og du fravælger livet som vi kender det.

Skulle Jesus have sagt ja til Satan? Satanismen og ateismen bygger bl.a. på den opfattelse, at der ikke findes metafysiske magter. Der findes ingen guder, dæmoner eller engle. Det eneste der findes er mennesket og den naturlige verden. Via denne erkendelse bliver valget af livet, verden og ens medmennesker det eneste fornuftige valg, ligesom valget af frelsen og evigheden bliver til et virkelighedsfjernt, egocentreret, og tomt valg.
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

johanneså, publiceret d.01/03 15:44 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
Satan er Guds lænkehund som bliver sluppet løs når Gud vil straffe menneskeheden, som under 2. verdenskrig, eller når han vil teste vores tro.
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

Tænk nu efter, publiceret d.01/03 22:19 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
At Jesus hellere skulle have indvilget i et ja til djævelen,

Det ville ikke noget levende menneske gøre, sådan kan man kun sige, fordi man ikke helt ved hvad det går ud på.

Det modsatte af Guds kærlighed, det er djævelens lumske ondskab, ja på overfladen der ligner han en lysets engel.

Her ser man en Bibelsk sandhed, at djævelen kan få nogle til at se noget der ikke tjener til individets eget bedste.

Det passer meget godt med det der står i Bibelen,
der står: mon Gud har sagt,
så lidt skal der til for at narre nogle mennesker, det lille ord ”mon ”
det lille ord, det kan så tvivl om virkeligheden bevidst gjort af en beregnende person som er fra djævelen.


Men troen kommer af det der høres, derfor er det bedre at fylde sig med Guds ord, så flyr tvivlen.

Så går man sejrende af sted, i stedet for nølende og halvvejs slået på forhånd.
Link

Re: Jesus burde have sagt ja til Djævelen

oleHJ, publiceret d.01/03 22:38 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jesus burde have sagt ja til Djævelen
du siger : Satanismen og ateismen bygger bl.a. på den opfattelse, at der ikke findes metafysiske magter. Der findes ingen guder, dæmoner eller engle.

Da er da hvis et eller andet du har misforstået med satanisme.

De tror i højgrad på engle nemlig de faldende engle.

Og dæmoniske kræfter er virkelige jeg har selv set dæmonbesatte menesker, så kom ikke til mig med det sludder.

Nej det er nemlig en løgn fra satan at han ikke findes.

Han vil gerne have f.eks. ateister til at tro at Gud ikke er.

Hvorfor mon: ser du satan er besejret, men er der mange der ikke ved. Jesus besejrede Satan på korsten.

Paulus skriver han afvæbende magter og myndigheder og stillede dem offentlige til skue.

Der var en gang en japaner der gemte sig i junglen i mange år. Han havde ikke opgaget at Japan havde tabt krigen, der var ingen der havde fortalt han for han skjulte sig.

Nu fortæller jeg dig det Gud er virkelig hans navn er Jesus.

Din Gud døde så du kan leve, men kun hvis du vil tage imod ham og leve i hans nåde, eller ender du sammen med de fortabte vil du det ??

Jeg var også engang ateist og kommunist, men Gud åbenbarende
sig for mig. Det kan også gøre for dig hvis du vil .
Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​