Den levende kirke.

Det aktiverer en, når Mikkel Wold bruger denne overskrift. Det er vel netop, hvad verden trænger til. Når der så snakkes om denne, er det nok fordi, at nogle synes, at kirken (folkekirken) er døende.
Det er den faktisk ikke, og måske er den ved at komme sig. Det er nok ikke noget nyt fænomen, at ”mere eller mindre talentløse magtmennesker” har søgt at opnå deres personlige ønsker i kirkens navn.

Den omtalte unge pige ser 2000 år tilbage, men tænkte vist ikke på, hvor broget de første 1000 år gik, og dernæst de 500 år til Luther og endelig op til nutiden. Jeg er enig med Mikkel Wold i, at tradition er vigtig – med måde. Her tænker jeg, at kristendommens inderste væsen selvfølgelig ikke kan forandres, men gennem 2000 år vil de ydre omstændigheder være meget forskellige, og derfor også vor måde at drive kirke på i dagens Danmark.

Den ydre form af kirkelivet skal lede deltagerne til det inderste budskab, eller er det kun teater. Men det er også nødvendigt at huske, at når det omgivende liv og holdning forandres, så må noget af kirkens ydre liv også forandres.

Det har været et meget tungt arbejde at få højeste støtte til fornyelsen af salmer. Hvor er der meget uforståeligt i mange gamle salmer. Ligeledes gudstjenestens ydre form, må man ikke ændre, i hvert fald ikke højmessens. Man skulle tro, at vore præster har den katolske kirkes arv, at præsterne er Guds tjener arvet fra paven – Peter som fik nøglerne til Himmeriget.

Heldigvis er der sket ændringer, som giver liv i gudstjenesten. Kirkens virke uden for kirkebygningerne bør også forstærkes. Ikke ved blanding af kirke og politik, men ved aktiviteter, som viser hen til evangeliet. DR-kirken er et godt eksempel – læs biskop Steen Skovsgaards i KD 2. marts - og radiogudstjenesterne og debatter i aviser og på hjemmesider.

Det er vel egentlig først da kristendommen ikke mere skulle vindes med krige og anden magtudøvelse i de første 1500 – 1600 år, at menighedslivet blev til noget personligt for det enkelte menneske i sognene. De store folkelige bevægelser, som begyndte for omkring 150 år siden gav megen åndelig kamp og uenighed.

Nu om dage, skal vi kristne være dygtige til at udlægge evangeliet på en rigtig og forståelig måde. Det er et åndeligt rige, som vi skal arbejde for.

Søren Hansen

Fint indlæg om den levende kirke.

Da Jesus Kristus red ind i Jerusalem på et æsels føl og mennesker stimlede sammen og råbte: "Hosianna i det højeste", blev præsterne, som stadig befandt sig inde i synagogen og tilbad en tom trækasse, vrede og sagde:
"Hvad er det for en larm, udenfor?"

De vidste ikke, hvem det var, der red ind i byen.

Folkekirken har det på samme måde i dag.

De taler om kirken og fortæller om en afdød Jesus Kristus.
De bruger kirken til koncertsal og underholdning. Samtidig med at de inviterer alle mulige filosofiske, verdslige personer, til at holde foredrag om ting af verden.

Men det sande budskab om Den genopstandne og levende Jesus Kristus. - Om selvets fornægtelse. - Om dåb i Helligånden (Ikke bare dåb i vand, men også i ånd. jvfr. Apostelenes Gerninger og Johannes evangeliget), det fortælles der ikke om.

Der fortælles ikke om lydighed mod Ånden.
Der fortælles ikke om kødets død og Åndens liv.

Der fortælles om selvet og realisation af selvet. (Hvilket man kan læse lidt om, i en anden artikel, på Kristeligt Fagblad, som vedr. en hel anden kirke og en hel anden gud....)

Og samtidig så udtaler biskopper sig om, at det nu skal være ok at velsigne homoseksuelle og meget mere af samme skuffe.

Denne kirke og kirkeform, er slet ikke klar over, at den har bevæget sig MEGET langt bort fra Sandheden.
Og kirken ønsker ikke at gå tilbage til Sandheden, for den er, som de 500 disciple, der forlod Jesus Kristus, da Han fortalte dem om Sit kød og Sit blod. - Og den siger: "Dette er hård tale"

Det er som om folkekirken følger den linie, som Paulus klart advarede Timoteus om: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! v3 For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. v4 De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. v5 Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!

Kære Folkekirke og kære folkekirke præster:

Vend om!
Gå tilbage til Sandheden.

Men vigtigst af alt:

Lær Gud at kende!
Kald på Ham!

Gud, Jesus Kristus, er LEVENDE!
Tal MED Ham. - Ikke kun til Ham og om Ham.

Lad Ham lede jer og lede jeres kirke.

Lad Helligånden fortælle jer, hvordan i skal tilbede, ophøje, lovprise og tjene Herren.

Så skal i bare se ting og sager.

Og lad så være med at fortsætte med ar krænke Gud og "gå i egen kraft". - For, som Jesus siger: "Uden mig, kan i slet intet gøre"

Jeg forstår, at Petersen ved, hvad der er Sandheden, siden han er i stand til at sige, at den moderne kirke er langt fra Sandheden.

Det kristne budskab er såre enkelt, og det vil kunne fortælles på få minutter. Da Peter blev spurgt om, hvem folk sagde at Jesus var, fik har svaret, at du er Jesus Kristus, den levende Guds søn. Det er vor frelser.

Alt andet er omstændigheder, og det ville blive korte gudstjenester, hvis der kun foregik denne bekendelse.

Det er jo kirkens opgave at holde folk vågne i et helt liv, hvor der kommer mange andre problemer og oplevelser med, som skal være med til at fastholde ovenstående bekendelse.

I kirkerne kan der være så megen pomp og pragt, st der kan være grund til at frygte, at de ydre omstændigheder vil være vigtigere end evangeliet.

På den anden side, må vi vel også bevare de gode traditioner, som er med til at fastholde budskabet. Det er nok meget sværere nutildags, hvor der er så meget andet oppe, end tidligere. Vi må erkende, at kirken nødvendigvis må vise sin tilstedeværelse, eller forsvinder den.

Jeg læser gerne i Bibelen, og lægger især vægt på det nye Testamente, men jeg bliver hurtigt træt af mange skriftsteder. For megen pomp og pragt fremmer ikke budskabet, men det gær for mange skriftsteder heller ikke.

Søren Hansen



Søren Hansen