Samtaler halverer antallet af ønskede kejsersnit

Det skyldes, at stadig flere kvinder er fremmede over for deres egen krop og frygter det kontroltab, der er ved en fødsel, mener professor Øjvind Lidegaard, der står bag den nye undersøgelse. Han forudser derfor et behov for, at fødeafdelingerne bruger flere ressourcer på at tale med de gravide, der ønsker kejsersnit.

På Roskilde Sygehus er man netop begyndt at lave fødselskontrakter efter samme model som på Herlev Hospital i ønsket om at være mere målrettede, fortæller Charlotte Laimer, der er vicechef-jordemoder på Roskilde Sygehus. Her har en terapeutuddannet jordemoder nu taget fat på at få talt grundigere med kvinderne om deres frygt.

– Målet med fødselsaftalerne er ikke at nå et konkret tal, men at kvinderne får en god fødselsoplevelse, siger hun.

Ifølge antropolog Anne Mette Holme Bertelsen er en god fødsel en fødsel, hvor kvinden forstår, ”hvorfor det går, som det går”. Hun mener, at fødselskontrakterne er vigtige, fordi det giver kvinden mulighed for at få fortalt, hvad det er, hun forventer og frygter. Det giver kvinden en tryghed at vide, at der er nogen, der har kontrol over situationen.

Det er dog stadig langt fra alle fødesteder, der har indført fødselsaftaler. Nogle fordi de mangler ressourcer, andre fordi de ikke finder det nødvendigt. De gravide, der ønsker kejsersnit på Hvidovre Hospital, får en samtale med en læge, hvor de bliver gjort opmærksom på risici. Ifølge Carsten Nickelsen, overlæge på jordemodercenteret på Hvidovre Hospital, er det ikke nødvendigt med yderligere tiltag.

– Jeg synes, fødselskontrakter er noget pjat. Jeg mener ikke, at de har nogen indflydelse på antallet af kejsersnit, siger han.

jürs@kristeligt-dagblad.dk