Politikerne i den amerikanske delstat Washington har vedtaget en lov, som gør det muligt for uhelbredeligt syge at indtage dødelig medicin
Uhelbredeligt syge patienter, som har mindre end seks måneder at leve i, vil om få dage kunne indtage dødbringende medicin ordineret af deres egen læge.
En ny lov i delstaten Washington, som i folkemunde kaldes "en værdig død", træder i kraft torsdag, skriver
Fox News.Lægerne bestemmerI sidste ende er det dog stadig op til den enkelte læge at give grønt lys til den dødbringende medicin. Og mange læger har svært ved åbent at fortælle, hvor de står i forhold til det kontroversielle emne.
- Der er en masse læger, som i princippet ville godkende eller ikke være imod dette, men som af sociale og professionelle årsager ikke ønsker at være involveret, siger hjertespecialist og tilhænger af den nye lov Tom Preston til Fox News.
Kulturelt skiftLoven vil dog på sigt øge antallet af samtaler mellem læger og patienter om emnet, som derfor med tiden vil vinde forståelse hos gradvist flere læger, mener Tom Preston.
- Det vil være et kulturelt skift, siger han.
Samtidig med præsidentvalget den 4. november 2008 stemte 60 procent af indbyggerne i staten Washington ja til loven om "en værdig død".
Den amerikanske højesteret vedtog i 2006, at det er op til delstaterne selv at regulere medicinsk praksis.