Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Seks ud af syv potentielle bispekandidater bakker op om et autoriseret velsignelsesritual for homoseksuelle

Homoseksuelle par skal have et autoriseret velsignelsesritual i folkekirken. Det mener seks af de syv potentielle kandidater til det forestående bispevalg i København, viser en rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad.

Dermed vil de kommende kandidater gå et skidt videre end den nuværende biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, der i 2005 var med til at skrive det vejledende velsignelsesritual for homoseksuelle par, som kan bruges i 6 af landets 10 stifter samt på Grønland. De københavnske bispekandidater vil arbejde aktivt for at få ritualet autoriseret og dermed udbredt til hele landet.

– Der skal være et fast ritual, så vi får velsignelsen af homoseksuelle par formaliseret, siger generalsekretær i Tine Lindhardt fra Bibelselskabet, som deler holdning med generalsekretær Kaj Bollmann, domprovst Anders Gadegaard samt sognepræsterne Peter Skov-Jakobsen, Andreas Christensen og Asser Skude.

Dermed er de enige med størstedelen af præsterne i landet, for hele 60 procent af dem ønsker et autoriseret velsignelsesritual for homoseksuelle, som en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblads viste i januar.

Annonce
Men selv med et autoriseret velsignelsesritual får homoseksuelle ikke ligestilling, påpeger flere af dem, der ønsker at stille op til bispevalget. Der skal en lovændring til, før homoseksuelle kan indgå juridisk bindende ægteskab i folkekirken på samme måde som heteroseksuelle par, og derfor skal kirken ikke ”nøjes” med et velsignelsesritual, mener Anders Gadegaard, Tine Lindhardt, Peter Skov-Jakobsen og Asser Skude. De vil arbejde på, at alle skal kunne vies i folkekirken.

– Jeg vil gerne arbejde for, at kirken får civil myndighed til registrering af homoseksuelle partnerskaber, ligesom den har med heteroseksuelles vielser, så der kommer ligestilling på det område, siger Anders Gadegaard.

Også Kaj Bollmann og Andreas Christensen ønsker ligestilling for homoseksuelle i kirken, men af en anden vej.

– Jeg er af den holdning, at den juridiske del af ægteskabet bør flyttes helt ud af kirken. Hvis der skal røres ved den nuværende lovgivning, er det den vej, jeg vil gå, siger Kaj Bollmann.

I sidste uge afviste statsministeren at ændre loven, så homoseksuelle kan vies i kirken, før kirken selv opfordrer til det. Jyllands-Posten skrev forleden, at kun én biskop, Kjeld Holm, ønsker vielse af homoseksuelle. Derfor er det af stor betydning, hvis også Københavns næste biskop vil arbejde for en lovændring eller et autoriseret velsignelsesritual, mener ph.d.-studerende i teologi ved Aarhus Universitet, Benedicte Præstholm.

– Det er med til at skubbe på en udvikling, som allerede er i gang, og hvis vi får et autoriseret ritual eller et juridiske gældende vielsesritual, vil det være et væsentligt nybrud for de homoseksuelle, siger hun.

Kun én bispekandidat er direkte imod en lovændring og ønsker heller ikke velsignelsesritualet autoriseret: Niels Henrik Olesen. Endnu har han dog ikke stillere nok til at komme i den egentlige valgkamp om bispeembedet i København.

– Der er aktuelt mulighed for kirkelig markering af et registreret partnerskab, hvilket jeg går ind for. Men jeg går ikke ind for, at denne kirkelige markering skal have en retsstiftende virkning og således sidestilles med en vielse af en mand og en kvinde, siger han.

Selvom flertallet af de potentielle bispekandidater vil støtte en vielse eller et autoriseret velsignelsesritual, er der dog ingen af dem, der vil pålægge præsterne at skulle velsigne homoseksuelle par.

schou@kristeligt-dagblad.dk

Læs de syv potentielle bispekandidaters uddybende svar på spørgsmålet om velsignelse af homoseksuelle par og læs mere om alle kandidaterne til det københavnske bispevalg på

kristelig-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

Morten, publiceret d.03/03 12:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Bispekandidaterne mener det sikkert godt, men de er ved at gøre verden en bjørnetjeneste. Hvis ikke ægteskabet mellem mand og kvinde fastholdes som det, Gud har villet, så er det svært at sætte grænser for, hvad vi skal velsigne. Hvorfor ikke velsigne flerkoneri, som end ikke er forbudt i Bibelen?
Hvad med kollektiver, som jo også er et forpligtende samlivsforhold. Skal der også være et ritual for dem? Der er folk, der af forskellige årsager ikke egner sig til ægteskab, og de skal være frie til at finde andre måder at leve på, men kirken må dog fastholde, at det almindelige ægteskab er det af Gud velsignede, som vi bør fremme.
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

snedsted, publiceret d.03/03 14:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
VALGFLÆSK I KØBENHAVNS STIFT.

At seks ud af syv potentielle kandidater til bispevalget i Københavns Stift går ind for et formelt og autoriseret velsignelsesritual for homoseksuelle kan ikke undre nogen.

Når man stiller op til et sådant valg, vil man for alt i verden ikke have etiketter som "konservativ", "bagstræberisk" eller "repræsentant for kirkens højrefløj" klæbet på sig. For bispekandidater handler det først og fremmest - for nogle udelukkende - om at blive valgt.

Koste, hvad det vil.

Også hvis det skal koste en underkendelse af Bibelens ord.

Enkelte kandidater vil endda overgå deres meningsfæller ved at erklære, at de vil arbejde hen imod, at homoseksuelle også kan blive VIET i kirken, ganske som kvinde og mand kan blive det.

Alle homoseksuelle kan idag få Herrens velsignelse i kirken. Ordene "Modtag Herrens velsignelse" gælder for alle kirkegængere, også bøsser og lesbiske.

Her er det mennesket, der velsignes. Ikke menneskets samlivsform eller seksualitet.

For Gud har alle mennesker den samme værdi.
Men for Gud har de to forskellige, seksuelle orienteringer IKKE samme værdi.

At seks seriøse teologer netop nu kommer til et andet resultat er et ynkeligt udtryk for populisme.

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

Nederby Jessen, publiceret d.03/03 15:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Jeg er meget enig med såvel Morten C. som Snedsted i deres kommentarer til artiklen og vil ønske, at den 7. kandidat, der går mod strømmen, bliver Københavns nye biskop.

Jeg henviser iøvrigt til min kommentar til dagens leder, som gør det klart, at kirken er åben for alle, men ikke for homosexuelle vielser.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle. ?

niels anton daam, publiceret d.03/03 20:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Det kan nåes endnu, at blive stiller for den 7. bispekandidat.
----------------------------------------

Tiden er ved at rinde ud, men nu er der pludseligt noget der skiller den 7. ende kandidat - Niels Henrik Olesen fra Simon Peters kirke på Amager, fra de øvrige kandidater., han vil ikke gifte to af samme køn.


De menighedsrådsmedlemmer, der ikke har skrevet på en stiller erklæring endnu, kan altså nå at støtte ham.

Vil man vide mere om, hvad Pastor Olesen mener, så kan man læse Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Jeg bor nu udenfor København, så jeg kan ikke stemme, men vil dog ønske alle et godt valg, og håbe , at alle kandidater får samlet de mindst 75 stillere - senest i morgen -

Niels Anton Dam
Pensionist
Kristen Demokraterne i Vordingborg Kommune.
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

shansen4, publiceret d.04/03 01:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Staten skal fastslå, hvilke former for samliv, som er lovlige i DK.

Hvorfor skal nogle mennesker dog sætte sig til dommer over, om andres samliv er egnet eller ej?
Søren Hansen
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle. ?

shansen4, publiceret d.04/03 01:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Læs min kommentar til dagens leder.
Søren Hansen
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

Karlo Brondbjerg, publiceret d.04/03 09:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
citat:
Staten skal fastslå, hvilke former for samliv, som er lovlige i DK.

Hvorfor skal nogle mennesker dog sætte sig til dommer over, om andres samliv er egnet eller ej?
Søren Hansen



Ingen skal sætte sig til dommer over andres samliv, men intet menneske må diktere hvad Gud skal velsigne i kirken!

Hvis mennesker dikterer hvad Gud skal velsigne i kirken risikerer man at stå tilbage med en lille personlig husgud der ikke minder om Bibelen Gud.
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

shansen4, publiceret d.04/03 11:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Kære Karlo Brondbjerg.
Hver søndag spredes Guds velsignelse ud over hvemsomhelst, som er i kirken, eller hvis det foregår i radioen, så ud over landet. Vi skal bare tage imod og fatte nyt mod.

Du kender jo historien om kampen om førstefødselsretten. Den blev vundet ved bedrag, og dog stod velsignelsen ved magt.

Jeg kan ikke huske, at Jesus fordømte andre end de skriftkloge og farisæerne, som tiltog sig Guds plads. En teolog skulle ved et eksamensbord have sagt, at de havde Himmerigets nøgler før Peter fik dem.

Nøglerne skal låse op, og ikke lås i.

Jeg synes, at de sidste rester af kirken som statsmagt skal fjernes. Altså staten registrerer fødsler og vielser. Vi ønsker vel heller ikke, at en anden religion skal styre staten.

Søren Hansen
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

Karlo Brondbjerg, publiceret d.05/03 11:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
citat:
Kære Karlo Brondbjerg.
Hver søndag spredes Guds velsignelse ud over hvemsomhelst, som er i kirken, eller hvis det foregår i radioen, så ud over landet. Vi skal bare tage imod og fatte nyt mod....
Søren Hansen




Kære Søren Hansen – her er mit svar
Søren Hansen: Hver søndag spredes Guds velsignelse ud over hvemsomhelst, som er i kirken, eller hvis det foregår i radioen, så ud over landet. Vi skal bare tage imod og fatte nyt mod.

Karlo: At velsignelsen og ordet spredes over hele landet er ikke nogen garanti, tænk bare på lignelsen om sædemanden. Kornet blev spredt ødselt overalt, men mange tog ikke imod.

Søren Hansen: Du kender jo historien om kampen om førstefødselsretten. Den blev vundet ved bedrag, og dog stod velsignelsen ved magt.

Karlo: Enig, men bedraget blev senere til en stor ulykke for Jacob, da hans sønner bedrog Jacob på samme vis med Josef. Og da Jacob opdagede bedraget, var han klar over at det var Guds måde at straffe ham på.

Søren Hansen: Jeg kan ikke huske, at Jesus fordømte andre end de skriftkloge og farisæerne, som tiltog sig Guds plads. En teolog skulle ved et eksamensbord have sagt, at de havde Himmerigets nøgler før Peter fik dem.

Karlo Se Mattæus. Kap. 10. hvor Jesus udsender sine deciple
v12 Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. v13 Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. v14 Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. v15 Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.

Læg mærke til vers 13. Hvis velsignelsen lyses i f.eks radioen men ”huset ikke er det værd” så vender velsignelsen tilbage.
Læg mærke til vers 14. Uanset om man er farisæer eller ej så venter der en hård dom over alle der ikke tager imod budskabet. Sodomas synd var frygtelig, men se alligevel vers 15.

Søren Hansen: Vi ønsker vel heller ikke, at en anden religion skal styre staten.

Karlo: Både stat og kirke skal være styret og inspireret af Kristendommen som beskrevet i Bibelen. Det første af de 10 bud er ikke til at misforstå. Gud vil være Gud for hele landet, og ikke bare de bygninger vi bl.a. kalder folkekirken.
Karlo Brondbjerg
Del Link

Re: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle

shansen4, publiceret d.05/03 23:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Københavns næste biskop vil velsigne homoseksuelle
Kære Karlo Brondbjerg.

Så blev det for langt, men sådan blev det.

Jeg har jo som omtalt haft K.F.Brondbjerg i kristendom i sin tid, og han skal da ikke have skyld for, hvis jeg tager fejl, men han har da haft nogen indflydelse på mine holdninger.

Bibelen og kristendommen er jo i grunden noget mærkeligt noget. Bibelens Gud er da også mærkelig. Vi læser om Ham, som en der går rundt i en have - Paradiset. Vi kan læse, at Han er kærlig og grusom. Vi kan læse, at han en dag gik nede på jorden, og aflagde besøg hos Abraham.

Det er den Gud, som er allestedsnærværende, i en brændende busk, i vindens susen, i en sky på bjerget, men, hvis vi ser Ham, skal vi dø, Han er alvidende, skabende osv.

I GT måtte man ikke lave noget billed af Ham, men alligevel er der masser af fremstillinger i f.eks. kirker. De tjener måske er dårligt formål, at vi får et forkert billede af Ham, måske en slags Zeusfigur med langt skæg, meget menneskeligt. Men vi blev jo også skabt i hans billede.

Det var Israels Gud. Hele forkyndelsen var for Hans udvalgte folk. Det var den gamle pagt.


Du henviser så fint til Mattæus 10. Læs så v 5. "Gå ikke ud på hedningenes veje... Gå hellere til de fortabte får af Israels hus!"
Hvis det var blevet fulgt, så havde vi ikke diskuteret kristendom i dag.

Men Jesus kom med den nye pagt, og den kunne sammenlignes med sædemandens arbejde. Optimister vil se, at der var nogle, som tog imod troen.

Nu er jeg af den opfattelse, at tro er noget, som bliver givet mig; altså ikke noget, som jeg selv kan tage. Jeg kan ikke suggerere mig til tro. Jeg kan ikke bilde mig ind, at jeg ved særlige handlinger eller måder at tale på, bliver troende. Men der er noget, som følger af troen, noget som troen får en til.

Ang. velsignelsen, så er det jo kun dem, som ikke vil modtage - jvnf. Mat. - som ikke får velsignelsen. Jacobs velsignelse blev ikke tabt.

Når et spædbarn døbes og bliver velsignet, mister det ikke velsignelsen, uanset hvordan det lever sidenhen. Sådan er Gud.

Når vi så læser i Bibelen, er det nødvendigt at holde hovedbudskabet klart, for de enkelte skriftvers kan kun bruges til at slås med. Typisk for teologer og fundamentalister.

Således er det da rigtigt, at vi antageligt kun har to køn. Der findes dog ikke så sjældent mennesker, som ikke rigtigt akn finde ud af, om de er mand eller kvinde.
Det er naturligvis rigtigt, at det kun er kvinder, som kan føde børn. Men i ordene i Bibelen udelukkes det jo ikke, at det findes mennesker, som ikke får børn - ønsker at få børn - ikke kan få børn;

En stat er et system, som ikke være nogetsomhelst. De styrende kan være inspireret af meget, herunder kristendommen. I gamle dage var kirke, konge og adel, som styrede. Altså nærmest en kirkestat. Kirkens indflydelse er meget aftaget, men en lille rest er der. Vielse og navngivning. Disse opgaver ska fjernes fre trossamfundene. Hvordan lovgiverne så lovgiver i samlivsforhold er deres sag. Hvis 2 homoseksuelle kan få et lovligt bevis, så er mange lovmæssige problemer forenklet for dem. Vi kender alle de problemer, som kan opstå i papirløse forhold, så der er god fornuft i at få papir.

Det er trossamfundenes sag, hvad de vil gøre.

Den nye pagt, kom med Jesus, Guds søn. Den er helt anderledes end den gamle pagt. Jesus siger ofte, at der står skrevet, men jeg siger jer..

Denne pagt er kærlighedens pagt, hvor der ikke er forskel på mennesker. Jeg har spurgt biskop Karsten Jessen, om der er noget nævnt om homoseksuelle i de 4 evangelier. Det er der ikke. Jeg vil bygge mine overvejelser på den pagt, som jeg læser i evangelierne. Brevene er langt mere menneske og kulturpræget, og noget er der da sket i de sidste 2000 år.

Og meget mod min vilje, lokkes jeg til at bruge Mat. 10,8: I har fået det for intet, giv det for intet.

Med venlig hilsen
Søren Hansen
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock