Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politi frygter bandekrig bliver etnisk opgør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi frygter bandekrig bliver etnisk opgør

Bandekonflikten i København, der hidtil har været et mellemværende mellem rockergruppen Hells Angels og dens støttegruppe AK 81 på den ene side og indvandrerbander på den anden, kan nemlig udvikle sig til et regulært etnisk opgør. -

- scanpix

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Bliver der skudt på os, fordi vi har en bestemt hårfarve? Det spørgsmål florerer blandt unge på Nørrebro

Bål og brand og vrede stenkastende unge med indvandrerbaggrund i gaderne. Det scenarie hærgede flere af landets storbyer for et år siden. Og sådan kan det blive igen. Bandekonflikten i København, der hidtil har været et mellemværende mellem rockergruppen Hells Angels og dens støttegruppe AK 81 på den ene side og indvandrerbander på den anden, kan nemlig udvikle sig til et regulært etnisk opgør.

Det frygter vicepolitinspektør Lars Nicolai Jensen, der er chef for Den Kriminalpræventive Afdeling i Københavns Politi.

– Bandekonflikten omfatter i virkeligheden meget få mennesker. Det store flertal i København med anden etnisk baggrund end dansk, dem har vi jo ingen problemer med overhovedet. Men jeg kan godt frygte, at flere begynder at deltage, fordi de tager det her som en racekonflikt. Og det er krudttønden – hvis det bliver en sort-hvid konflikt, siger Lars Nicolai Jensen.

Et af problemerne er, at bandekrigen i sig selv giver et billede af, at det er en kamp mellem danskere med hvid og mørk hud.

Annonce
– Sådan er det jo. Det er de etniske danskere i Hells Angels og AK 81 mod de andre af anden etnisk baggrund. Faren er så, at helt almindelige mennesker begynder at tage parti eller bliver vrede på en gruppe som helhed. For så begynder man automatisk at forsvare sig. Og det er jo katastrofalt. For så bliver det dem imod os, forklarer Lars Nicolai Jensen.

Spørgsmålet om etnisk baggrund har da også ulmet, lige siden bandekonflikten brød ud med skuddrabet på en 19-årig mand i Tingbjerg i København i august sidste år. Samtidig florerede historier om, at støttegruppen AK 81 var racistisk. Og det fik sms-kæderne til at køre blandt de unge på Nørrebro.

– Det var sådan noget: ”De er ude efter alle sorthårede”. I den anden kreds kørte sms’erne også: ”De vil slå alle hvide ihjel”, fortæller Eline Feldman, konsulent i Københavns Kommunes TaskForce Integration, der blandt andet har tæt kontakt med flere gadeplanmedarbejdere på Nørrebro.

Hidtil er det lykkedes dem, skolelærere, forældre og andre at neddæmpe de unges fokus på det etniske tilhørsforhold. Men det fylder mere og mere, oplever Eline Feldman.

– Det er klart. Jo flere skyderier, der er, jo større bliver desperationen jo, forklarer hun.

Lige nu tyder intet dog på, at et etnisk opgør er på vej til bryde ud, understreger både Eline Feldman og Lars Nicolai Jensen fra Københavns Politi.

– Jeg synes stadig, at vi har forholdsvis nemt ved at snakke med de unge om det. Nok vokser vreden, men det er endnu ikke kommet til en vrede mod alle hvide danskere eller mod alle med indvandrerbaggrund, siger Lars Nicolai Jensen.

Heller ikke i Århus og Odense er der optræk til uroligheder, men fra både politi og SSP-medarbejdere lyder det, at opmærksomheden over for de unge er skærpet.

– Smittefaren vokser i det øjeblik, det ikke kun handler om interne bandeopgør, men om race, så det er klart, at der er ekstra opmærksomhed på de personer og grupper, som, vi ved, kunne finde på at lade sig inspirere, siger Kaj Frost, der er souschef i Odense Kommunes unge-afsnit.

christina@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politi frygter bandekrig bliver etnisk opgør

snedsted, publiceret d.05/03 09:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politi frygter bandekrig bliver etnisk opgør
FARE FOR ETNISK KRIG.

Politiets frygt for, at den voldsomt optrappede bandekrig vil udvikle sig til en regulær krig om etnisk oprindelse, er i høj grad velbegrundet.

Jeg har - hvem har ikke det? - ført samtaler med venner og bekendte om de mange skud"episoder", som pressen med en solid underdrivelse kalder dem.

Det viser sig - selvfølgeligt - at meningerne er delte, og at mange, der blot iagttager udviklingen, tager stilling for eller imod HA og indvandrerbanderne. Nogle har "offrecord" direkte sagt: Det er da udmærket, at der er nogen, der tør dræbe de s..... perkere!

Andre mener, at justitsminister Brian Mikkelsen helt forkasteligt selv tager parti ved at straffe de to grupper forskelligt: HAerne ryger i fængsel. De etniske bander ryger først i fængsel og derpå ud af landet. De, der har dette synspunkt mener tillige, at det officielle Danmark udøver racediskrimination. De betragter HA som en militant gren af det mest højreorienterede politiske billede.

Indtil nu tror jeg, at bandekrigen først og fremmest er et kriminelt opgør, primært om at få den største del af kagen, når det gælder handel med hash og hård narkotika.

Hvis jeg har ret, skyldes hele miseren et fatalt politisk fejlgreb. Da man ryddede pusher-street i Christiania måtte man være klar over, at hashsalget ikke blot ville spredes, men også at det ville finde sted, hvor der også blev handlet hård narkotika. Igen - hvis jeg har ret ??? - kan politikerne altså takke sig selv for de kæmpeproblemer, de nu forsøger at løse.

Men jeg er ikke sikker på, at jeg har ret !!! Hvis de, jeg har talt med om bandekrigen er repræsentative for folkeoponionen, er vi godt på vej til et egentligt raceopgør.

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock