Kim Schou |
5. marts 2009
Præsterne på Nørrebro har ofte fungeret som mæglere i bydelens konflikter. Men bandekrigen er anderledes. De kan intet stille op
Volden har fat i Nørrebro, og præsterne føler sig magtesløse. Nørrebro-kirkerne har ellers tradition for at blande sig i områdets konflikter, som eksempelvis under striden om Ungdomshuset, hvor kirkerne gjorde sig til mæglere mellem myndigheder og ungdomsaktivister. Men i den aktuelle konflikt ved kirkerne ikke, hvad de skal stille op.
– Dette er ikke en konflikt, kirken kan være med til at løse, mener Erik Bock, sognepræst i Blågårds Sogn i København og en af dem, der gik aktivt ind i striden om ungdomshuset.
– Dengang vidste vi, hvem der var oppe mod hvem, og vi kendte parterne i sagen. I det her tilfælde er vi ikke klar over, hvem der er involveret, eller hvad konflikten drejer sig om. Derfor er det svært, for ikke at sige umuligt, at komme i dialog med nogen som helst af parterne. Sidste gang vi gik ind, var der tale om en ideologisk betinget konflikt. Her er der tale om gangstere, der ikke på samme måde er modtagelige for argumenter, siger Erik Bock.
Lissi Rasmussen, der præst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, er enig.
– Som konflikten er lige nu, er både indvandrerbanderne og rockerne uden for vores rækkevidde, siger hun og deler dermed mening med flere af de præster, Kristeligt Dagblad har talt med.
Per Ramsdal, ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro, fortæller, at hans menighed ikke er skræmt eller påvirket af bandekrigen.
– Overhovedet ikke. Vi lever stille og roligt og nyder solen, siger han.
Ramsdal ser ikke behov for at tage fat her og nu, men bakker gerne op om foreninger og organisationers initiativer.
Brorsons Kirke befinder sig i den ”rolige” ende af Nørrebro. Men jo tættere, man kommer på de kvarterer, der har oplevet bandekrigen på nært hold, jo større bliver sognepræsternes ønske om at gøre noget.
Asser Skude, sognepræst i Kapernaums Kirke og Ansgar Kirke, må leve med faren for skudepisoder hver dag. Han har oplevet sin bil, sin kirke og sit eget hjem blive ramt af skud eller sten.
– Vores hoveddør vender ud til rockerne, så jeg tager bagudgangen, når jeg skal ud. Det er for jammerligt. Jeg er ikke uddannet til krig, siger han og opfordrer til dialog og forebyggelse.
– Det er noget, vi er nødt til at tage op på et provstimøde og gerne på landsplan, mener han.
Gert Blak Mogensen, der er provst på Nørrebro og vikarierende provst i Bispebjerg og Brønshøj Provsti, er dog skeptisk over for at skride ind i konflikten.
– Det er ret naivt at forestille sig, at vi skulle kunne gå ind og mægle på nuværende tidspunkt. Et så betændt kriminelt miljø er politiets opgave. Men vores opgave er at tage os af dem, der er bange, og hvis situationen fortsætter, vil vi tage det op på det kommende provstikonvent i næste uge. Vi har oplevet mange uroligheder gennem tiden og er kommet igennem det. Men det er klart, at man bliver bekymret, når folk bliver skudt ned på åben gade, og jeg tror, at vi vil markere en eller anden form for afstandstagen i fællesskab, siger han.
schou@kristeligt-dagblad.dkrevsbech@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad