Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvem er jeg? til din ven.
Hvem er jeg?
Læs også
De gamle græske filosoffer og kristendommen har formet vores kultur og tænkning, men hverken Sokrates eller Jesus havde arbejde som førsteprioritet, når det handlede om at skabe sig en identitet
Hvem er jeg, og hvad er identitet? Eviggyldigt spørgsmål, som har fået et særligt udtryk i de mange erindringsbøger, som udgives i disse år. Tine Fristrup, lektor, ph.d på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har med udgangspunkt i sin forskning om aldring og alderdom undersøgt fænomenet, som hun kalder for trangen til at skrive sig frem til et selv.
– At blive sig selv udgør efterkrigsgenerationens identitetsarbejde. Men også i alderdommen, hvor det eneste, du har foran dig, principielt er døden, skal du have gjort det liv, du har levet, til noget, du kan stå inde for – noget, der giver mening, siger Tine Fristrup.
Som eksempel nævner hun den 90-årige Elly Tengberg, som er i gang med at skrive sine erindringer. Kvinden, der i dag bor i Kerteminde på Fyn, har levet et liv som kosmopolit med en opvækst i Wien og senere Teheran og et ægteskab, der førte hende til Danmark.
– For hende er erindringerne en måde at forevige sit liv på. Elly deler sin tilværelse op i fire liv. Tiden, da hun blev født i Wien, ungdomsårene i Teheran og et liv i Kerteminde som gift og skilt. Der er nogle krisetilfælde i hendes liv, som hun forsøger at skabe orden i, siger Tine Fristrup, der har hjulpet Elly Tengberg med at skrive erindringerne, som det nu er intentionen at få udgivet.
Annonce
Hun kalder det at arbejde med sig selv og sin identitet for et livslangt projekt, der først slutter, når vi dør.
– Ikke fordi vi skifter identitet ad åre, men fordi vi hele tiden arbejder på at blive os selv og at skabe orden i vores liv. Derfor er det ikke på forhånd givet, hvad ens livshistorie er, men man taler den frem, når man skriver sine erindringer. Som for eksempel Susse Wold, der i sine erindringer ”Fremkaldt” gerne vil vise andre sider af sig selv end de glamourøse og gøre sig selv mere almindelig og dermed menneskelig. Andre vil gerne fastholde det originale ved sig selv. Og nogle blander fakta og fiktion som for eksempel Knud Romer om sin opvækst i Nykøbing Falster i romanen ”Den som blinker er bange for døden”. Under alle omstændigheder er der en indbygget opfattelse af, at det er sandheden, som folk skriver i deres bøger, også selvom det er en roman, siger Tine Fristrup.
– At blive sig selv udgør efterkrigsgenerationens identitetsarbejde. Men også i alderdommen, hvor det eneste, du har foran dig, principielt er døden, skal du have gjort det liv, du har levet, til noget, du kan stå inde for – noget, der giver mening, siger Tine Fristrup.
Som eksempel nævner hun den 90-årige Elly Tengberg, som er i gang med at skrive sine erindringer. Kvinden, der i dag bor i Kerteminde på Fyn, har levet et liv som kosmopolit med en opvækst i Wien og senere Teheran og et ægteskab, der førte hende til Danmark.
– For hende er erindringerne en måde at forevige sit liv på. Elly deler sin tilværelse op i fire liv. Tiden, da hun blev født i Wien, ungdomsårene i Teheran og et liv i Kerteminde som gift og skilt. Der er nogle krisetilfælde i hendes liv, som hun forsøger at skabe orden i, siger Tine Fristrup, der har hjulpet Elly Tengberg med at skrive erindringerne, som det nu er intentionen at få udgivet.
– Ikke fordi vi skifter identitet ad åre, men fordi vi hele tiden arbejder på at blive os selv og at skabe orden i vores liv. Derfor er det ikke på forhånd givet, hvad ens livshistorie er, men man taler den frem, når man skriver sine erindringer. Som for eksempel Susse Wold, der i sine erindringer ”Fremkaldt” gerne vil vise andre sider af sig selv end de glamourøse og gøre sig selv mere almindelig og dermed menneskelig. Andre vil gerne fastholde det originale ved sig selv. Og nogle blander fakta og fiktion som for eksempel Knud Romer om sin opvækst i Nykøbing Falster i romanen ”Den som blinker er bange for døden”. Under alle omstændigheder er der en indbygget opfattelse af, at det er sandheden, som folk skriver i deres bøger, også selvom det er en roman, siger Tine Fristrup.
Personlighed og identitet er ikke det samme, selvom der er en tendens til at blande de to begreber, siger cand.psych. Svend Brinkmann, der er professor med særlige opgaver i almen psykologi på Aalborg Universitet.
– Personlighed er, hvad vi er: udadvendte, indadvendte, rigidt tænkende, fleksible og så videre. Identitet handler om, hvem vi er. Det vil sige, hvilke værdier vi har, og hvordan vi fortolker os selv i forhold til fællesskabet. To mennesker kan have den samme personlighed, men kan have vidt forskellige identiteter, som hvis den ene er socialdemokrat, mens den anden er liberalist, siger Svend Brinkmann.
Et menneskes identitet kan defineres af køn, nationalitet, sprog, politisk tilhørsforhold, religion, uddannelse – og af arbejde. Men arbejdet har ikke altid haft en central rolle for identitetsdannelsen. Set i idéhistorisk perspektiv er vores holdninger præget af tankegange fra helt tilbage til cirka 500 år f.Kr. og de gamle græske filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles.
– I grækernes måde at tænke på var det at være et menneske forbundet med det at tænke, tale og være en fri borger, mens det at arbejde, som var kvinders og slavers lod, af mange blev anset for at være skadeligt for den menneskelige identitet, siger Morten Raffnsøe-Møller, der er institutleder på Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, og fortsætter:
– Det samme forhold gælder også i middelalderen. Ridderidentiteten var ikke baseret på arbejdsetik, men på ære over for andre riddere, at kæmpe, bestemme over sit len og afgøre konflikter. Arbejdsidentiteten tilhørte lavklassen og var den dårligste form for identitet, man kunne forestille sig. Det at tjene Gud og leve et asketisk liv som munk var også en værdig identitet, ja, alt andet end arbejde var der værdifulde muligheder i.
Senere i historien op igennem 1600- og 1700-tallet bliver identitet opfattet som noget, alle har, qua at man er menneske.
– Kristendommen har betydning for idéen om, at alle har lige værdi i kraft af, at de er mennesker, og det bliver det store brud. Det at arbejde og bidrage til fællesskabet bliver en del af en mulig identitet. Senere udfoldede Karl Marx den idé, at arbejde og identitet var essentielt knyttet til hinanden. Det var hans grundidé, at det var i arbejdet og i arbejdets organisering, at mennesket fik sit stærkeste udtryk. Han mente, at først når vi har præsteret noget arbejdsmæssigt, kan man se, hvad vi er for nogen. Dermed blev Marx’ tanker startskud til de næste 200 års tætte sammenknytning af arbejde og identitet.
Arbejdet som identitetsskaber figurerer ellers ikke stærkt i vores kulturs idéhistoriske tradition.
– Populært sagt har vores kultur to meget stærke rødder: Den ene er de gamle grækere, der havde råd til at gå rundt og tale om det gode liv. Den anden er kristendommen: Den udlærte tømrer, Jesus, der går rundt og prædiker næstekærlighed. Ingen af de to hylder arbejdslivsformen som noget med særlig eftertragtelsesværdig mening i. Set i det lys har idéen om, at arbejdet adler, ikke mange hundrede år på bagen, siger Morten Raffnsøe-Møller.
I kølvandet på 1970’ernes ungdomsoprør fik identitet som begreb en stor udbredelse i samfundsvidenskaben og i psykologien, påpeger Svend Brinkmann.
– Det skyldtes, at identitet på den tidspunkt blev et problem for folk. Man blev ikke længere automatisk født ind i steder, hvor man hørte til. Nu skulle man selv finde ud af sin identitet. Siden har det accelereret sådan, at man taler mere og mere om identitet. Man kan for eksempel have en identitetskrise, siger Svend Brinkmann.
I sin bog ”Identitet – udfordringer i forbrugersamfundet” kommer han med nogle bud på, hvad identitet er, og argumenterer for, at identitet i bund og grund er et moralsk problem.
– At have en identitet vil sige, at man er forpligtet på bestemte moralske værdier. Ultimativt at man kan begrunde, hvorfor man gør, som man gør, har valgt og lever, som man lever, og kan redegøre for sine grundlæggende værdier. Identitet afhænger derfor af, at der er værdier, vi kan identificere os med, en sammenhæng i historie og ikke bare enkeltøjeblikke og værdier, der er indbygget i den slægt, vi er født ind i. Politik er også en mulighed, da det er et område, der har indbygget grundlæggende værdier, som man kan identificere sig med. For eksempel har mange mennesker fundet identitet i arbejderbevægelsen. At få en identitet kræver, at der er værdier, der overstiger ens individuelle perspektiv, og at der er en referenceramme for, hvorfor man gør, som man gør, og den kan være religiøs, politisk, ens familiebaggrund eller – som det er i dag for de fleste – det arbejde, man har, siger Svend Brinkmann og tilføjer:
– Min pointe er, at arbejdet er for fattig en ramme at skabe identitet i, fordi det er så omskifteligt og flygtigt.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Liv&Sjæl
- 13. feb Vi har brug for kontrasten mellem det gode og det onde
- 11. feb Mit hjem var en kulturel underskudsbutik
- 11. feb Mænd skjuler deres selvmordstanker
- 10. feb Biskop Karsten Nissen: I saunaen er vi alle på det samme plan
- 10. feb ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien”
- 10. feb Livet kræver en kaffepause
- 10. feb Når et koldt gys giver velvære
- 10. feb Det handler om penge, uddannelse og duelighed
- 10. feb Folkeskolen er bedre end sit rygte
- 10. feb Skolen for livet
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Det kan kun blive værre |
Søster FP
2 sek. siden |
| 20 |
Sv. Fremtidens livsstil |
Clausny
7 timer siden |
| 1 |
Lektier/hjemmear bejde |
shansen4
7 timer siden |
| 2 |
Sv. Hvilken religion? |
Jesper
8 timer siden |
| 16 |
Sv. Religionshistori... |
Heinrich R.
11 timer siden |
Mest læste Liv&Sjæl
Mest læste Debat
-
1. Birthe Rønn Hornbech: Blæser regeringen på Grundloven?
-
2. Per Stig Møller: Afghanistan-krig har udvisket traumet fra Dybbøl
-
3. Åbent brev til kulturministeren. Poesiens Hus skal overleve
-
4. Karen Blixen forblev medlem af folkekirken trods pagt med Djævelen
-
5. Måske er selvfornægtelsen det mest originale ved dansk kultur
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
