Freja Bech-Jessen |
7. marts 2009
Journalist Mette Mølbak har skrevet en anderledes guide til moderskabet, der ikke bare vil hjælpe nye mødre gennem bleskift og ammeproblemer, men også give dem mod på at holde fast i den de var, før de fik en baby
Den pastelfarvede bog ser hverken bidsk eller farlig ud. Men som klicheen lyder, skal man ikke skue hunden på hårene eller dømme en bog på dens omslag. Og det er sandt for den netop udgivne ”Mor på høje hæle”, der på trods af det babyblå cover og de finurlige illustrationer bærer på et alvorligere budskab – en form for pænt indpakket oprør mod alt det pæne.
– Det er selvfølgelig først og fremmest en bog, der med humor og ironi beskriver det kaos, som kvinder kastes ud i, når de bliver mødre. Men det er også et oprigtigt forsøg på at gøre op med idéen om, at kvinder skal kaste deres ambitioner, forfængelighed og personlige interesser overbord, når de bliver mødre. Jeg ved godt, at det er skarpt trukket op, men jeg synes faktisk, at der ligger et enormt og helt urimeligt pres på kvinder om at tilsidesætte sig selv og hengive sig til den pæne, lidt kedelige rolle som mor, når de får børn. Og det vil jeg gerne forsøge at rykke ved, siger bogens forfatter, Mette Mølbak.
Den 30-årige journalist oplevede presset på sin egen krop, da hun selv blev gravid for et par år siden. Kollegerne løftede øjenbrynene, når hun tankede op ved kaffemaskinen og kom med slet skjulte bemærkninger til mokkaens skadevirkninger på et ufødt barn. Venner, bekendte og vildt fremmede gav velmenende, men tydeligvis indiskutable råd om, hvordan hun skulle spise, hvilke cremer og rengøringsmidler, der skulle skiftes ud med økologiske og parabenefri varianter, og hvor lang barsel hun burde tage.
– Man bliver hurtigt inddraget i en klub, som man ikke nødvendigvis har lyst til at blive medlem af. Og jeg blev ærlig talt bange og gik en smule i panik. Det er, som om der kun er én måde at blive mor på, og at den helt grundlæggende går ud på, at man skal være klar til at ofre sig. Hvis man afviger fra det og giver udtryk for, at man er bekymret for, hvordan ens krop kommer til at se ud, eller at man gerne vil beholde sit fuldtidsarbejde, bliver man lynhurtigt stemplet som overfladisk, selvoptaget eller – værst af alt – som en dårlig mor, siger Mette Mølbak.
Derfor stod det, i løbet af det halve år Mette Mølbak var på barsel med sin nyfødte datter, Anna, ret hurtigt klart, at hun ville give et alternativt bud på, hvordan man kan blive mor. Et bud, der rummer plads til tvivl, fejl og fumlerier med amning, bleskift og børnepasning, men som også rummer plads til sene nætter i byen med cocktail og veninder, til lidenskabelige dates med kæresten og til engagement på arbejdspladsen.
Og det er faktisk sværere at finde plads til den slags end som så, mener forfatteren. For det er ikke bare de helt konkrete forandringer et barn bringer med sig, men i høj grad omgivelsernes forventninger, der stiller sig hindrende i vejen. Det kan for eksempel være svært at sende sin unge af sted i en købt mariehønedragt, når de andre prinsesser til fastelavnsfesten er hjemmesyede, eller vælge babyrytmikken og svømmetimerne fra, selvom børnelitteraturen – og andre mødre – netop lovpriser den slags aktiviteter for deres stimulerende effekt på de små poder.
– Jeg vil da også gerne imponere med flotte fødselsdagsarrangementer og en velklædt lille datter i designeroutfit, men jeg bliver nødt til at prioritere, hvis jeg også vil have tid til mig selv og det, jeg synes, er sjovt, vigtigt og værdifuldt. Derfor forsøger jeg at skære ned på alt det overflødige. Jeg er meget sammen med min datter, leger med hende, læser med hende og elsker det, men vi drøner ikke af sted til rytmik eller babysvømning i tide og utide, og jeg poster ikke penge i hendes garderobe, men i min egen. For hun er fuldstændig ligeglad med, hvordan hun ser ud, men mit udseende betyder altså noget for mig, siger Mette Mølbak.
Mette Mølbak vil ikke pinedød skrue alle nybagte mødre ned i et par tårnhøje stiletter og sparke dem ud på arbejdsmarkedet. Hendes pointe er bare den, at der er mange forskellige måder at blive mor på, og at det er helt rimeligt – måske endda ret fornuftigt – at holde fast i den kvinde, man var, før man blev mor.
– For mit vedkommende betød det, at jeg skulle holde fast i mit fag, i min frihed til at gå i byen med mine veninder og i min lyst til at gøre noget for mig selv og min kæreste en gang imellem. Men det er i princippet fuldstændig ligegyldigt, hvad det er, man som mor holder fast i, bare man tør stå ved det, der betyder noget for den, man er – om det så er ornitologi eller smukke sko, siger hun.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad