Falck truer folkekirken. Bispespirer vil hellere være funktionærer end missionærer

ISLAM ER EN GAVE til folkekirken. Det tætte bånd mellem stat og kirke er også en gave til begge parter!

Det var de to mest opsigtsvækkende budskaber, jeg fik fra de tre bispekandidater, Anders Gadegaard, Tine Lindhardt og Peter Skov-Jakobsen i den udgave af radioprogrammet ”Kulturkontoret” på P1, som blev sendt fredag den 27. februar, hvor jeg selv var vikarierende vært.

Et bispevalg i København er jo en sjælden begivenhed. Derfor mente jeg, at emnet også kunne være vedkommende for de mange millioner kulturkristne, der ligesom jeg selv ikke følger kirken særlig tæt, men som dog ikke har meldt sig ud.

Jeg havde, måske helt fejlagtigt og båret af min kirkelige uvidenhed, forventet, at kandidaterne ville udfolde sig med en åndelig og intellektuel kraft, der kunne være interessant for lytterne, uanset om de er troende, kulturkristne eller ateister. Jeg havde forestillet mig at høre noget om, hvorfor det ville berige mit liv at tro på Gud. Men Gud blev stort set ikke nævnt, selvom vi havde en time og 30 minutter til rådighed.

Jeg havde regnet med at blive præsenteret for mindst en storstilet plan for, hvordan folkekirken kommer ud af krisen. Men jeg fik det indtryk, at kandidaterne, bortset fra dalende dåbstal i København, stort set ikke mener, at folkekirken er i dyb krise, og kunne på den måde godt forstå, hvorfor at alle var enige om, at det tætte bånd til staten er en gave. Lønnen skal nok komme uafhængigt af tidernes ugunst.

Da programmet havde været sendt, fik jeg stort set ingen andre reaktioner, end at det var kedeligt. Og det måtte jeg give dem ret i. Det ansvar er selvfølgelig først og fremmest mit, og havde jeg været min egen redaktionschef, havde jeg givet mig selv en regulær skideballe for at lade alle tre kandidater slippe af sted med at svare, at udfordringen fra islam udelukkende er en gave til folkekirken, fordi islam er med til gøre det legitimt at tro.