Annettes stemme på skrift

Da Annette Maribo, 56 år, døde af kræft februar sidste år, efterlod hun et 10 sider langt dokument om sit liv som ægtefælle og mor

– Det var en stemme fra hende til os, som forsikrede os om, at hun havde haft et godt liv. Det var et fantastisk dokument at have, efter hun var død.

Sådan siger John Bjerregaard om den livshistorie på skrift, som hans kone, Annette Maribo, efterlod ham og børnene, da hun døde for lidt over et år siden, 56 år gammel.

Annette fik konstateret brystkræft for over 10 år siden. Undervejs fik hun fjernet det ene bryst og gennemgik en lang række stråle- og kemobehandlinger. Kræften spredte sig til knogler og lungerne, men sygdomsforløbet var så langt, at ægteparret til sidst betragtede det som nærmest kronisk. Derfor kom det også næsten bag på dem, da Annette i januar sidste år pludselig fik besked om, at lægerne ikke kunne gøre mere for hende. De anbefalede, at ægteparret tog kontakt til et hospice. Fra beskeden om, at dagene var talte, gik der kun fjorten dage, før Annette døde. Hun nåede kun at få fire døgn på hospice.

– Det var faktisk den dag, vi skulle derud, at hun fik udleveret sin bog. Helt tilfældigt. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det var, før efter hun var død, fortæller John.

Annette havde fortalt ham, at hun havde haft nogle samtaler med en psykolog på Bispebjerg Hospital et halvt års tid, inden hun døde.

– Men jeg tænkte ikke nærmere over det. Hun var til så mange samtaler, møder og behandlinger, siger John.

Derfor kom hendes livsdokument som en stor positiv overraskelse, efter hun var gået bort.

– Jeg er utrolig glad for, at det blev lavet, og jeg syntes, det var rigtig, rigtig fint at læse. Hun fortæller om, hvad der har betydet meget for hende: om sit liv, sit ægteskab med mig, det at have fået børn og om sine forhåbninger for fremtiden og for vores liv.

Og hendes personlighed træder tydeligt frem i teksten:

– Det er meget fint skrevet og gengiver helt tydeligt hendes tankegang. Og også ordret nogle af de vendinger, hun brugte.

Annettes søskende fik siden hver et eksemplar, fælles venner har også læst det, og det blev også grundlaget for præstens tale i kirken til Annettes begravelse.

– Det blev en fantastisk flot tale med rigtig mange nuancer i. Det blev en virkelig god afsked i kirken – præsten var dygtig til at bruge det.

I dag, et år efter Annettes død, ligger dokumentet stadig fremme på bogreolen, selvom der gik lang tid efter første gennemlæsning, før John havde lyst til at læse det igen.

– Det rippede op i for mange ting. Men siden har jeg taget det frem nogle gange – blandt andet fordi vi skulle lave det her interview.

Parret levede sammen i næsten tredve år og havde to børn sammen, der i dag er 19 og 24 år gamle. Noget af det, der gjorde størst indtryk på John, var at læse om, hvor meget Annettes børn betød for hende.

– Jeg tror også, det har været rigtig godt for børnene at læse.

En af de ting, Annette fik sagt i dokumentet, var, at hun håbede John ikke skulle leve alene i årevis, efter hun var død.

– Det gjorde hendes far, og det ønskede hun ikke for mig. Hun ønskede, jeg skulle finde en ny kvinde, det tror jeg var rigtig, rigtig godt for hende selv, at hun fik skrevet det ned.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk