Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Premierminister Gordon Brown bejler til paven til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Premierminister Gordon Brown bejler til paven

Gordon Brown har fundet en allieret i Benedikt XVI, når det drejer sig om kampen mod den globale fattigdom og om at genskabe en økonomisk orden, der også er moralsk. -

- LUKE MACGREGOR/Scanpix Denmark

Fakta

Fakta

*faktabox*Katolikker i Storbritannien

Den romersk-katolske kirke er den næststørste...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kampen mod fattigdommen, statsbesøg i England og katolske biskopper i House of Lords var på dagsordenen, da den britiske premierminister forleden besøgte paven

Verdslig politik og religiøst lederskab kan godt indgå i et frugtbart samarbejder, viser det sig. I al fald har den britiske premierminister Gordon Brown fundet en allieret i Benedikt XVI, når det drejer sig om kampen mod den globale fattigdom og om at genskabe en økonomisk orden, der også er moralsk. Brown har allerede som finansminister mødt paven to gange, og den 19. februar, da han første gang besøgte paven som premierminister, benyttede Brown lejligheden til at invitere pave Benedikt XVI på statsbesøg.

Gordon Brown er ikke den første britiske premierminister med et konstruktivt – om end lidt paradoksalt – forhold til Vatikanet. Tony Blair, der i løbet af sine 10 år ved magten førte en politik, der gjorde England stadig mere sekulært, konverterede i 2007 kort efter sin afgang som politisk leder og blev katolik ligesom resten af sin familie.

Annonce
Ifølge iagttagere blev Gordon Brown, der er søn af en præst i den skotske kirke, allerede for flere år siden opmærksom på, at Vatikanet kunne blive en vigtig allieret i kampen mod fattigdommen. I 2001 vedtog FN de såkaldte ”Millennium Development Goals”, der blandt andet sigter på at reducere ekstrem fattigdom, børnedødelighed og aids inden år 2015. Når Brown i næste måned er vært ved G20 topmødet i London, der samler verdens økonomiske sværvægtere for at diskutere finanskrisen, er det afgørende for ham at fastholde de fattigste landes plads på dagsordenen. Og det, mener Brown, der i forvejen er trængt på hjemmefronten, vil være langt nemmere at gøre med støtte fra paven.

– Paven og Vatikanet har spillet en meget stor rolle, når det drejer sig om gøre Millennium Development Goals virkelige ikke blot som et håb, der måske en dag bliver opfyldt, men som en forpligtelse, vi skal leve op til, sagde Gordon Brown for nylig i et interview med det engelske, katolske tidsskrift The Tablet.

Alt er dog ikke rosenrødt i forholdet mellem Browns regering og den katolske kirke. Skønt man kan mødes om fattigdomsbekæmpelse og nødvendigheden af en moralsk forsvarlig økonomi, er der talrige konflikter på særligt det bioetiske område.

Sidste år måtte Brown således nedkæmpe et mindre oprør blandt katolske medlemmer af Labour-partiet – inklusive hans daværende forsvarsminister og trafikminister – da regeringen gennemførte en lov, som tillod skabelsen af embryoner til forskningsbrug, der både indeholder dyre- og menneskeceller. Det kunne derfor ligne en gestus både overfor paven som international leder og over for det katolske segment i sit eget parti, at Brown under sit nylige besøg inviterede paven til at besøge England i enten 2009 eller 2010. Vatikanet har ikke reageret officielt på invitationen, men man har noteret sig, at Benedikt XVI blev inviteret på et rigtigt statsbesøg, og det er en politisk og protokolmæssig opgradering i forhold til det ”pastorale besøg”, som Johannes Paul II aflagde i 1982, da en pave sidst besøgte England.

Endelig tyder meget på, at den afgående katolske ærkebiskop af Westminster, kardinal Cormac Murphy-O’Connor, på regeringens initiativ kan blive den første katolske gejstlige siden det 16. århundrede, der bliver adlet og får sæde i overhuset, House of Lords.

Den engelske statskirke, Church of England, har allerede 26 biskopper som medlemmer af overhuset, og hvis kardinal Murphy-O’Connor skulle indtræde, ville det kræve en dispensation fra paven, fordi den katolske kirke ikke normalt tillader gejstlige at beklæde et politisk embede. Gordon Brown skal dog allerede have nævnt spørgsmålet for paven, og ifølge The Times kunne en sådan udnævnelse ”væsentligt styrke den katolske kirkes stadigt mere betydningsfulde rolle i den politiske debat på områder som eutanasi, homoseksuelle adoptioner, kirkelige skoler og abort.”

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​