Busser med variationer over det oprindeligt britiske slogan om, at ”Gud formentlig ikke eksisterer”, har kørt rundt i gaderne i 11 britiske byer, i Washington i USA og i Barcelona i Spanien og har skaffet ateisterne en mediebevågenhed, de næppe havde turdet håbe på. –
- Andy Rain/EPA/Scanpix.
Birthe B. Pedersen |
10. marts 2009
Ateister i Europa optrapper forsøgene på at præge den offentlige debat
Det begyndte som en mindre, national happening. I løbet af få måneder er det blevet et globalt fænomen. Variationer over det oprindeligt britiske slogan om, at ”Gud formentlig ikke eksisterer”, har været at se på busser i ikke blot Storbritannien, men også i Washington i USA og i Barcelona i Spanien. Samtidig har ateister i Australien og Italien forsøgt at gennemføre lignende kampagner, som har skaffet dem en mediebevågenhed, de næppe turde håbe på, men som kommer på rette tidspunkt, mener de.
– Der er helt klart et voksende ønske om blive mere synlige og i stigende grad præge den offentlige debat i Europa. Vi føler, at vore synspunkter ikke kommer nok frem i offentligheden, siger David Pollock, der er formand for Europæisk Humanistisk Sammenslutning, som repræsenterer 44 medlemsorganisationer i 17 europæiske lande, deriblandt Humanistisk Debat i Danmark.
Og han glæder sig over, at den britiske buskampagne har virket over al forventning.
– Der er forskellige problemstillinger i de enkelte lande. Men det generelle billede er, at religion og religiøse synspunkter fylder alt for meget i den offentlige debat, og at kirkelige organisationer og trossamfund har skaffet sig alt for stor indflydelse, både i FN og i de europæiske institutioner. Der er brug for, at de konfessionsløse markerer sig mere, mener David Pollock.
Samme holdning udtrykker ateisterne og de konfessionsløse i en lang række europæiske lande.
– Den katolske kirke har alt for stor indflydelse på italiensk politik. Ingen politiske partier tør tage standpunkter, der går imod kirkens holdning. Sagen om dødshjælp for nylig (hvor Berlusconi-regeringen forsøgte at forhindre lægerne i at lade en ung kvinde i koma dø, red.) er et eksempel, siger Giorgio Villella, som er talsmand for Unionen af Ateister og Rationalistiske Agnostikere, UAAR.
UAAR havde planlagt en buskampagne i den norditalienske by Genova i februar.
– Både busselskabet og reklamebureauet havde sagt ja. Men da Genovas biskop advarede mod at støtte vores initiativ, bakkede de ud igen. Vi har siden forsøgt i adskillige andre byer og fået nej. Ingen tør sætte sig op imod kirken, og vores ytringsfrihed undertrykkes, siger Giorgio Villella.
Andre steder, som i Tyskland, kan det være religions- eller etikundervisningen i skolerne, offentlig finansiering af trossamfundene eller manglende adskillelse af kirke og stat, der udløser de konfessionsløses vrede.
– Der er en tendens til, at ateisterne vil være mere synlige, en slags sekularistisk ”springen ud”. Men i modsætning til tidligere tiders debatter mellem troende og ateister, for eksempel i kølvandet på Nietzsches dødserklæring over Gud, handler det ikke om, hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Derimod har vi konkrete politiske krav, som generelt handler om religionens plads i det offentlige rum, siger Michael Schmidt-Salomon, filosof og i Tyskland kendt som tyskernes svar på de britiske ateisters frontfigur, Richard Dawkins.
Selvom de ateistiske organisationer kun tæller få tusinde medlemmer i hvert enkelt land, har de sociologisk set vinden i ryggen. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse offentliggjort i 2005 svarer 49,9 procent af europæerne ja, når de bliver spurgt, om de tror på Gud. Flest troende finder man i Malta, Cypern og Rumænien, hvor mellem 90 og 95 procent af befolkningen svarer ja. Færrest er der i Estland og Tjekkiet, hvor 16 og 19 procent tror på Gud, skarpt forfulgt af Sverige og Danmark med henholdsvis 23 og 31 procent, der siger, at de tror på Gud.
Det, som motiverer de konfessionsløses nye mobilisering, er et voksende mediefokus på religionerne som en kilde til ufred og vold, mener Baudouin Décharneux fra Center for Religions- og Verdslighedsstudier, CIERL, ved Det frie Universitet i Bruxelles.
– Det er ateisternes gamle drøm om, at en verden uden religion vil være en fredelig verden uden krig. I den moderne udgave vækkes denne drøm til live, fordi religion tilllægges en central rolle i en række internationale konflikter, ikke mindst i Mellemøsten. Og også i samfundsdebatten er religion et centralt tema i kraft af debatten om islam. Islam, eller bestemte udgaver af islam, vækker angst, og en antireligiøs bevægelse blandt rationalisterne er under udvikling og får fremdrift takket være en vis demagogisk, politisk udnyttelse af det religiøse tema i den politiske debat, siger Baudouin Décharneux.
– Samfundsdebatten og religionsdebatten bliver mere og mere polariseret, mener også Michael Schmidt-Salomon.
– Det var jo efterhånden blevet sådan, at man dårligt kunne se forskel på en ateist og en katolik, som for de flestes vedkommende vælger Helvede fra. Men nu ser man, at fundamentalisterne bliver flere og flere. Vi ser, at der er kreationister selv blandt biologer, men vi ser også pres på ytringsfriheden og menneskerettigheder, som vi faktisk godt kan forsvare sammen med sekulariserede muslimer eller liberale kristne, siger Michael Schmidt-Salomon.
David Pollock fra Europæisk Humanistisk Sammenslutning peger på, at en række muslimske lande forsøger at sætte lighedstegn mellem religionskritik og racisme, så for eksempel FN’s Menneskeretskommission ikke kan fordømme stening af kvinder i henhold til sharia-lovgivning.
Han kritiserer også EU-institutionernes dialog med trossamfundene, som får traktatmæssig status med Lissabon-traktaten. Især bryder han sig ikke om mødet mellem præsidenterne for EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det europæiske Råd og repræsentanter for de kristne, jødiske og muslimske trossamfund, som finder sted hvert år.
I Europa-Parlamentet begynder visse parlamentarikere at gå til modangreb, for eksempel det belgiske medlem Véronique De Keyser, som har fået grønt lys fra Europa-Parlamentets formand, Hans Gert Pöttering, til at organisere ”fritænker-frokoster” i Parlamentet som modspil til gudstjenester og ”økumeniske frokoster”, der allerede finder sted.
– Vi siger ikke, at religionerne og trossamfundene ingen plads skal have i det offentlige rum, og vi har intet ønske om at overbevise folk om at holde op med at tro på Gud. Men religioner og trossamfund skal ikke have en fortrinsstilling i forhold til andre organisationer, siger David Pollock, som ikke mener, at et slogan om, at ”Gud formentlig ikke eksisterer” giver et andet indtryk.
– Det har i hvert fald skaffet os omtale.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad