Vorherre holder længe åbent i Helmand

Præsten roder lidt med sin iPod, forbinder den til ghettoblasteren og siger så ud til de fremmødte soldater:

– Vi starter med et nummer fra Det Brune Punktums plade ”Far Brugte Ikke Noget”. Det handler på en måde om, at Vorherre holder længe åbent. Det gør han også hernede i Helmand.

Han trykker play, og det lille telt fyldes med musik. Det er søndag aften, og vi befinder os i et interimistisk kirketelt i den danske militærlejr Camp Price i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Omkring 30 folk i kakifarvet militærtøj er mødt op for at deltage i den ugentlige gudstjeneste.

Ingen kirkeklokker har varslet aftenens gudstjeneste – til gengæld genlød lejren af et par kæmpe brag i minutterne op til. Det var dog ikke indkommende raketter fra Taleban – en tvivlsom fornøjelse, de danske soldater oplevede to uger forinden – men blot en test af lejrens forsvarssystem.

Efter at Det Brune Punktum har sunget om Herrens åbningstid, slår feltpræst Oral – der helst ikke vil have sit efternavn i avisen af sikkerhedsårsager – over i en lidt mere traditionel gudstjeneste.

– Først skal vi have salme nummer 69, der hedder ”Du fødtes på jord”, og den lille menighed slår op i de camouflagefarvede feltbibler.

– Vi gør det på konfirmand-maner – jeg synger for, og så synger I med, så godt I nu kan, hver fugl med sit næb, siger Oral, hvorefter han bryder ud i sang med dyb røst og jysk accent.

Dagens tekst er syndefaldsberetningen, og den efterfølgende prædiken handler om fristelse og valg og perspektiveres i, hvilke valg man træffer i hverdagen som soldat. Skæbnesvangre valg, der kan gøre forskellen på liv eller død. I den efterfølgende bøn bedes der for soldaternes sikkerhed. Og for at Folketinget og de militære chefer får kærlighed og visdom til at træffe de rigtige beslutninger.

Nadveren er det eneste sted, hvor soldaterne må få alkohol i deres halve års udsendelse, men den lille smule, de får, skaber vist ingen branderter.

Til sidst sættes iPod’en igen i gang, nu med gruppen Coldplays hit ”Viva la Vida”. Symbolikken i valget af netop dette nummer fortaber sig. Men det virker øjensynligt. Den lille menighed af soldater ser, om ikke salige, så i hvert fald tilfredse ud oven på dagens gudstjeneste.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

PORTRÆT SIDE 8